Pligt til arbejde – og ret til at få det

Per K. Larsen tager fat om nældens rod i dagens Fattigdomsdebat, hvor han skaber ligevægt mellem system og borger. Læs hans opskrift på en balance mellem borgerens ret til et arbejde og samfundets pligt til at levere det - og om de milliarder, der venter i samfundsøkonomisk gevinst.

Der er omkring 250.000 mennesker uden for arbejdsmarkedet, som kan og vil være i arbejde, hvis arbejdsmarkedet indrettes, så de kan være med. Vi skal lade være med at pege fingre af dem, men i stedet søge løsningerne.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

Vores samfund og virksomheder er blevet så effektive, at mennesker, som ikke passer 100 procent ind i skabelonerne, har svært ved at finde arbejde. De vil gerne. Det kan du erfare, hvis du selv taler med socialt udsatte, syge og handicappede. De vil hellere end gerne vil leve et liv som alle andre i den store middelklasse, for det er ikke attraktivt at leve som fattig, syg eller handicappet. Det er ikke et liv man vælger frivilligt.

Hvorfor gør vi ikke det, der hjælper?

Vi ved fra bl.a. SFI’ undersøgelser at børn, der klarer sig bedre end forventet - mønsterbrydere - har en ting til fælles: De møder på et vigtigt tidspunkt i deres barndom en voksen, som tror på dem og følger dem.  Hvis forældrene ikke gør det, kan det være en nabo, pædagogen, læreren, en farmor, en nabo.  Det vigtige er ikke, hvem de er. Det vigtige er deres medmenneskelighed, ansvarlighed, relationen. Det ved vi.

Hvorfor er det så lige, at det er så svært at se udsatte som mennesker? Som de individer, de er? Hvorfor skal den hjælp Jobcentrene tilbyder, bygger på så meget kontrol, mistillid og ”motivering” med lave ydelser som skaber fattigdom og eksklusion? Hvorfor fortælle sælge reformer af kontanthjælp, dagpenge og førtidspension med budskabet om, at det fører til uddannelse og arbejde, når resten af samfundet reelt ikke er klar til at rumme disse mennesker?

Lad os møde svagt stillede ledige og socialt udsatte med det, vi ved virker: Tillid, positive forventninger, fagligt kvalificeret rehabilitering og medmenneskelighed. Tryk avler modtryk. Den hjælp samfundet giver nu koster virkelig mange penge og effekten er så ringe, at den sjældent måles. Når det sker, er konklusionen overvejende: Der skal være mere kontrol. Det er din egen skyld.

Vi taler meget om ret og pligt. Arbejdsløse har pligt til at stå til rådighed og søge arbejde. Fair nok. Men hvad med de, som ikke får arbejde, uanset hvad de forsøger? Hvorfor ikke give dem ret til arbejde? Altså: Hvis Jobcentret ikke kan anvise ledige arbejde og de selv har forsøgt uden held i eksempelvis to år, så giv dem ret til et arbejde på overenskomstvilkår. Så har samfundet pligt til at skaffe arbejdspladsen.  Borgeren har pligt til at arbejde og ret til at få det.

Ren utopi, vil nogen måske sige. Det er alt for dyrt. Eller er det? Lad os se nærmere på økonomien.

Det er dyrt at kontrollere i stedet for at investere

En svensk forsikringskoncern har lavet følgende beregning af omkostningerne ved social arv. Blandt 63.000 nyfødte i år 2010 vokser 10 procent op i familier der er præget af: Langvarig kontanthjælp: 5.521. Stofmisbrug: 276. Anbringelse uden for hjemmet: 170. Psykiske lidelser: 134. Livsstilssygdom: 251. De offentlige omkostninger ved en årgang over et livsforløb er beregnet til kr. 72.3 mia.

Huset Zornig har brugt modellen til at beregne de samfundsøkonomiske gevinster, hvis 25.000 personer med handicap – fysiske, psykiske og sociale – kommer i arbejde på overenskomstvilkår og med de nødvendige kompensationer for handicap mht. løntilskud, hjælpemidler, ledelse. Beregningen viser en samlet årlig besparelse på kr. 3.2 mia.

Store danske virksomheder lavede i 1998 et manifest om at ansætte 50.000 socialt udsatte. Spørger man dem i dag  i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar mærker man en dyb frustration. Der er gode viljer men ingen resultater af at virksomhederne i årevis har rådgivet først Socialministeriet og siden Beskæftigelsesministeriet.  Den samme frustration finder man blandt sociale NGO’er som yder en dokumentret god rådgivning, men ikke får den nødvendige økonomiske opbakning fra staten.

Handicaporganisationerne har lagt rapporten ”Samfundsøkonomisk gevinst ved arbejde til  personer med handicap” frem. Den viser, at hvis det gradvist over en tiårig periode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med handicap fra førtidspension til fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst på omkring kr. 3,3 milliarder (netto-nutidsværdi over en tiårig periode). Den direkte gevinst på de offentlige budgetter er knapt kr. 1,6 milliarder, fordi den øgede beskæftigelse leder til flere indkomstskatter, samtidig med at der spares flere udgifter til førtidspension, end der bruges på fleksjob.

Blot 24 procent af mennesker med en psykisk lidelse har et arbejde mens 45 procent af borgere med et mobilitetshandicap er i beskæftigelse, og 64 procent med et sanse- og kommunikationshandicap. Ud over den anstændige menneskelige gevinst er der altså et enormt milliardpotentiale ved at gøre tingene rigtigt.

Vi ved rigtig meget om, hvad der er det rigtige at gøre. Vi ved også rigtig meget om, hvor indsatsen skal rettes hen for at være produktiv.  

Vi mangler bare at gøre det.

Hent rapporten "Samfundsøkonomisk gevinst ved arbejde til  personer med handicap"

 

Emneord: Fattigdom, Arbejdsmarked, Ledige, Kontanthjælp, Socialt udsatte, Fattigdomsdebatten
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 38 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 01.12.14 Agnethe
    Pligt til arbejde

    Vi må have nogle sanktionsregler, hvis man ikke kan få et arbejde, selvom man har søgt op til 100 stillinger.
    Politikerne skal sørge for at der er arbejde, hvis de ikke kan det, så skal de behandles på lige fod som de arbejdsløse.

  • 28.11.14 Lone Møller
    Pligt til arbejde

    Tak, Per K. Larsen. Som talt ud af mit hjerte. Så enkelt er det. Gad vide hvorfor vi så ikke gør det ?

  • 28.11.14 Annette Mandal
    Pligt til at arbejde og RET til at få et

    Dejligt at læse et TANKESÆT som tager afsæt i mennesker og de humane løsninger som samfundet oven i købet kan tjene penge på at skabe.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også