Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Brand i lejlighed: 67-årig brændte inde og døde

Politi

10/12/2022 10:11

Redaktionen

Politiet er i nat blevet kaldt ud til en dødsbrand.

Natten mellem fredag og lørdag er politi, brandvæsen og ambulance rykket ud til Byagerparken i Tune, der ligger ved Roskilde.

Det skriver Presse-fotos.dk

Meldingen lød på at der var gået ild i en lejlighed i et boligkvarter, hvor der boede flere ældre mennesker. 

Brandvæsnet fik styr på branden, men fandt i den forbindelse en ældre mand, der lå bevidstløs på sin sofa. Redningsmandskabet lykkedes med at genoplive manden på stedet, og derefter blev han kørt på hospitalet. Men tidligt lørdag morgen blev han erklæret død på sygehuset i Køge. 

Gik ild i sofa

Politiets konklusion er at branden er startet i mandens lejlighed, mere præcist er der gået ild i en sofa. Selve årsagen til branden er endnu ikke fastlagt men politiet arbejder ud fra en hypotese: 

“Indtil videre er vores hypotese, at man formentlig har røget, og så er der gået ild i en sofa”, siger fortæller vagtchefen hos Midt -og Vestsjællands Politi.

Familien til den 67-årige blev underrettet om dødsfaldet lørdag morgen.

Uforsigtig rygning er årsag til halvdelen af dødsbrande

I 2021 omkom 50 personer i brand. Det er det næstlaveste antal registreret og bekræfter den generelle tendens til, at færre omkommer som følge af brand.

Det fremgår af den årlige rapport som beredskabsstyrelsen udgiver 

Her kan det også ses at mere end halvdelen af dødsbrandene sidste år opstod på grund af uforsigtighed ved rygning.

Mest Læste

Annonce