Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Dramatisk udvikling: Folketingspolitiker meldt til politiet

Politi

01/09/2023 08:12

J. Bøgen

I alt er fem politikere og embedsmænd meldt til ordensmagten.

Fem politikere og embedsmænd er blevet meldt til politiet for bl.a. forsømmelser og magtmisbrug i forbindelse med et byggeri på Rømø.

Det skriver jv.dk (kræver login).

Mest opsigtsvækkende er det måske, at ingen ringere end gruppeformand i Moderaternes folketingsgruppe, Henrik Frandsen, er blandt dem, der er blevet anmeldt. Årsagen til dette er, at han er tidligere borgmester i Tønder Kommune, hvor Rømø ligger.

Også nuværende borgmester iblandt

Udover Henrik Frandsen er også kommunens nuværende borgmester, Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) og formand for Teknisk Udvalg i Tønder Kommune, Bo Jessen (Tønder Listen) meldt til politiet.

Listen fyldes ud af kommunaldirektør Lars Møldrup samt kommunens fagchef Lars Erik Skydsbjerg.

Udover politikerne og embedsmændene er også Arbejdstilsynet, byggeriets to hoved-entreprenører og en ejendomsmægler blevet anmeldt.

Anklagerne dækker over alvorlige forsømmelser, magtmisbrug og nepotisme samt meget andet, og de kommer fra en sommerhusejer på Rømø.

Hans mål er at få fjernet 24 ud af de 36 hytter, som er ved at blive opført i det såkaldte Kongsmark-byggeri, ligesom han også vil have sat en stopper for fremtidige lignende byggeprojekter på øen.

Mest Læste

Annonce