Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kakerlakker og "usædvanligt hygiejnisk" - alligevel sælger bager stadig brød til butikker

Politi

15/05/2023 08:53

J. Bøgen

Bageriet har ellers fået direkte forbud mod at producere.

Hvad ville du sige til at tilberede mad i et køkken med kakerlakker på gulvet? Hvad med at spise noget, der er tilberedt et sådan sted?

Hvis du bor i Taastrup, er der overhængende risiko for, at du kan krydse den sidste mulighed af - i hvert fald hvis du spiser brød og andre bageprodukter.

Bageriet NPI Group fik nemlig besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter tirsdag i sidste uge, og forholdene i bageriet var så uhygiejniske, at bageriet fik direkte produktionsforbud.

Men da kontrollanterne kom forbi bageriet igen fredag, kunne de konstatere, at havde set stort på forbuddet.

I en advarsel til forbrugerne skriver Fødevarestyrelsen:

Centerbageren i Taastrup har via engrosbageriet NPI Group solgt brød og kager til købmandsbutikker, brødudsalg og supermarkeder, som Fødevarestyrelsen kræver kaldt tilbage fra markedet.

​​​Der var masser af kakerlakker og usædvanligt uhygiejniske forhold, da Fødevarerejseholdet tirsdag kom på uanmeldt besøg i engrosbageriet NPI Group, Naverland 17 i Glostrup. Forholdene førte til et øjeblikkeligt forbud mod videre produktion i virksomheden.

En opfølgende kontrol viser fredag, at bageriet har fortsat produktionen og leveret varer til et ukendt antal butikker, også efter at Fødevarerejseholdet nedlagde produktionsforbud.

- Virksomheden var forladt, da vi ankom fredag middag. Inde i virksomheden indikerede ovntemperaturer på 53-99 grader, at bageriet har været i gang i nat, mens frisk dej og flødeskum var gjort klar til den kommende nats produktion. Derfor gør vi nu kunderne opmærksom på, at virksomheden producerer ulovligt, siger chef for fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark.​

Fredag var hygiejneforholdene i virksomheden som tirsdag. Der var mel- og dejrester samt kakerlakker på gulve, vægge, bag borde og i revner.

NPI Group sælger varer gennem Centerbageren i Taastrup. 

Alle varer fra Centerbageren/NPI Group skal af hensyn til fødevaresikkerheden tilbagekaldes og kasseres.

Mest Læste

Annonce