Foto: Fyns Politi
Foto: Fyns Politi

Kontrolbesøg førte til vild fangst: Fyns Politi beslaglægger 61 dyr

Politi

08/10/2024 11:02

J. Bøgen

Fyns Politis Særlovsafdeling rykkede torsdag den 3. oktober ved middagstid ud til en adresse på Fyn på baggrund af en anmeldelse om, at flere dyr var blevet efterladt på stedet uden pasning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge anmeldelsen var beboerne på adressen flygtet fra stedet. Dog havde de efterladt diverse dyr herunder skildpadder, geder, kænguruer, høns og papegøjer.

Beboerne var sidst set på adressen lørdag d. 28. september, hvorfor det formedes, at dyrene havde stået uden pasning i fire dage.

Bagerst i haven blev der fundet to døde geder. Ifølge Fyns Politi kunne dyrlægen ikke fastlægge dødsårsagen, men konkluderede, at de havde ligget der i længere tid.

Mange dyr uden mad og rent vand

Listen over dyr og de kummerlige forhold er lang:

  • I haven blev der yderligere observeret 16 høns uden mad og vand, en kænguru uden mad og 19 fugle i et voliere herunder parakitter og undulater uden mad.

  • I et mørk, beskidt og støvet skur/garage med kraftig ammoniaklugt blev der fundet yderlige en kanin i et lille beskidt bur uden vand

  • 1 ged i en lille indhegning på ca. 2 kvm  med et ca. 1,5 m højt hegn uden låge

  • 8 parakitter i et beskidt voliere med urent vand uden mad

  • 4 kanariefugle i et beskidt voliere uden mad

  • 2 papegøjer i et beskidt bur uden mad

  • 1 undulat i et beskidt bur uden mad, hvor der lå resterne af en død undulat i bunden af buret

  • 3 chinchillaer i to beskidte bure uden mad og med urent vandt

  • Et beskidt akvarie med 3 guldfisk og 2 sumpskildpadder uden varmelegeme og pumpe, ligesom sumpskildpadderne ikke havde en sten, som de kunne hvile på, mens de trak vejret.

Dyrlægen vurderede, at dyrene derfor inden for få dage ville være løbet tør for vand og mad, hvorfor de ville være døde af sult og tørst, hvis ikke der var kommet en anmeldelse på det.

Leder af Særlov ved Fyns Politi politikommissær Michael Løkke siger:

”Grundet dyrlægens vurdering, samt at det ikke var muligt at få kontakt til beboerne på adressen via deres telefonnumre eller andre familiemedlemmer, vurderede vi, at der skulle handles hurtigt. Det førte til at vi besluttede, at samtlige 61 dyr skulle indfanges og beslaglægges, så de nu er et sted, hvor der bliver taget sig godt af dem, mens vi efterforsker sagen”.

Der pågår nu yderligere efterforskning mhp. strafforfølgelse af ejere og konfiskation af dyrene, således disse evt. kan videreformidles til en ny ejer, der kan tage sig af dyrene.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.