Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Medie erfarer: Fasar Abrar Raja anholdt

Politi

01/10/2024 12:59

J. Bøgen

Det skulle være sket i en større, koordineret aktion.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre personer er tirsdag blevet anholdt og sigtet for at stå bag en række forhold om organiseret økonomisk kriminalitet, herunder grov skatte- og momssvig for samlet 30 millioner kroner.

Den ene er derudover sigtet for dokumentmisbrug, mens en anden er sigtet for flere forhold om vold samt for trusler om vold af en sådan karakter, at de kunne fremkalde alvorlig frygt for den forurettedes liv og helbred.

Anholdelserne er sket under en NSK-aktion i et samarbejde med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og Skattestyrelsen, hvorefter tre personer og bl.a. to revisionsvirksomheder er blevet sigtet i sagen.

Under aktionen er der desuden sket ransagninger af flere adresser til brug for den videre efterforskning.

De anholdte er 38 år, 49 år og 76 år og fra henholdsvis Rødovre, København og Slagelse.

Den 49-årige har tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og ifølge TV 2's oplysninger er der tale om rockeren Fasar Abrar Raja, der blev landskendt i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".

Fremstilles onsdag morgen

Politikommissær i NSK, Jonas Stener Berthelsen, siger:

”Vores efterforskning har været fokuseret mod personer centreret omkring to revisionsselskaber, og det er på den baggrund, at vi i dag har kunnet anholde og sigte tre personer, som vi mener er en del af et netværk, der har faciliteret økonomisk kriminalitet for personer i det organiserede, kriminelle miljø.”

Sagen har siden begyndelsen af foråret 2024 været efterforsket i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen.

To af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag klokken 9.15, hvor de vil blive begæret varetægtsfængslet. Anklagemyndigheden i NSK vil yderligere begære en person varetægtsfængslet in absentia.

Anklagemyndigheden i NSK vil begære lukkede døre, og NSK har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen af hensyn til den kommende efterforskning.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.