Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Politiet med opdatering: Så meget narko er fundet ved Sjællands Odde

Politi

18/03/2024 11:21

J. Bøgen

De mystiske sportstasker blev først opdaget lørdag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En stor politioperation blev iværksat i weekenden for at sikre de sportstasker med narko, som drev i land omkring bugten ved Sjællands Odde.

Sejerøbugten er de seneste dage blevet nøje gennemsøgt til lands, til vands og fra luften og det har indtil videre givet et samlet fund af 18 store tasker og flere løse pakker, som samlet er vejet til omkring 840 kilo.

Noget er testet til at være kokain, men de fortsatte undersøgelser skal nu klarlægge, hvilke type af stoffer, der er tale om, samt den præcise mængde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en opdatering om den bemærkelsesværdige sag.

Borgere alarmerede politiet

Det første fund blev gjort lørdag kl. 17.07, hvor borgere fandt flere tasker under gåtur på stranden ved Sjællands Odde.

Siden blev der fundet flere tasker og pakker med narko i området.

Noget er blevet fundet af myndighederne, og flere fund er blevet anmeldt af borgerne eller indleveret til politiet og sognefogeden.

En større indsats blev iværksat i bugten hvor politiet med patruljebåd, fly fra Hjemmeværnet samt drone fra politiet fik sikret de omfattende fund.

Her er de fundet

Fundene blev gjort på kysten mellem Gniben i nord og ned til Ordrup Næs samt på Sejerø. Der er tale om flere sportstasker, der var bundet sammen med redningsveste og lys. Nogle af taskerne var gået op, så enkelte pakker var røget ud og drev i land efterfølgende.

"Stor ros til de mange borgerne, som allerede har bidraget til indsatsen. Det har været afgørende for, at vi så hurtigt har kunnet sikre narkoen. Der anmeldes fortsat fund i området, som vi nu er i gang med at undersøge, og vi søger fortsat i området" siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

"Der vil både være synlig patruljering med hunde og mere diskrete undersøgelser i området. Borgerne opfordres fortsat til straks at kontakte politiet, hvis man finder tasker eller pakker. Så skal vi nok tage os af det" siger Kim Løvkvist.

"Der er tale om et meget omfattende og opsigtsvækkende fund. Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvor narkoen kommer fra, hvor længe den har ligget i vandet eller om den overhovedet var beregnet til modtagere i Danmark. Det vil indgå i den kommende efterforskning", siger Kim Løvkvist.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.