Østjyllands Politi er til steder ved Randers HF & VUC efter rygter om skoleskyderi. Foto: Shutterstock
Østjyllands Politi er til steder ved Randers HF & VUC efter rygter om skoleskyderi. Foto: Shutterstock

Rygter om skoleskyderi: Politi massivt til stede ved skole i Randers

Politi

04/10/2022 09:15

J. Bøgen

En elev er kommet med nogle udsagn, der har fået forældre og elever til at kontakte politiet.

Når elever og lærere på Randers HF & VUC møder ind tirsdag, vil tingene ikke være, som de plejer.

Østkyllands Politi har nemlig betjente til stede på uddannelsesinstitutionen, efter en række forældre og elever har kontaktet politiet.

Årsagen er, at der går rygter om, at et muligt skoleskyderi er under opsejling.

Det skriver TV2 ØSTJYLLAND.

Mistænkelig adfærd

Mandag tog rygterne, og dermed frygten til, blandt eleverne, da skoleskyderiet eftersigende ville finde sted tirsdag morgen.

Mandag aften mødtes skolens ledelse for at drøfte sagen og håndteringen, og her besluttede mand at sende en meddelelse ud til alle elever og kursister.

Når nogle taler om skoleskyderi, tager vi det meget alvorligt og seriøst i forhold til, hvordan vi skal håndtere situationen. Vi har derfor søgt rådgivning ved forebyggelsesenheden hos politiet i forhold til, hvordan vi skal håndtere det," siger Lena Lindblad, der er rektor på Randers HF & VUC til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun understreger, at hun er helt tryg, og at eleverne tirsdag bliver orienteret mundtligt om sagen.

I forhold til den elev, der har udvist mistænkelig adfærd og kommet med de udsagn, der har sat rygterne i gang, har snakket med den pågældende elev og dennes forældre. Eleven møder ikke ind på Randers HF & VUC tirsdag.

Samtidig understreger rektor Lena Lindblad, at det er svært at sanktionere på baggrund af rygter. Derfor vil uddannelsesinstitutionen nu arbejde på at afdække, hvad der reelt er sket.

Så længe undersøgelsen foregår, vil den pågældende elev ikke være på Randers HF & VUC.

Mest Læste

Annonce