Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Udgjorde 0,5 % af ulykkerne for 10 år siden: Så mange ulykker med el-cykler sker der i dag

Politi

30/06/2024 12:29

J. Bøgen

Det er godt nok en voldsom stigning!

El-cykler har for alvor gjort deres indtog på de danske cykelstier.

Men med denne teknologiske fremgang følger også en bagside af medaljen. 

Nye tal fra Danmarks Statistik afslører en tendens: El-cykler fylder mere i uheldsstatistikken, og deres andel af dræbte og tilskadekomne i trafikken stiger markant.

Det skriver B.T.

12 gange så mange

For bare ti år siden udgjorde el-cyklister kun 0,5 procent af alle færdselsuheld med personskade. I dag er det tal steget til 6,0 procent. 

Sidste år mistede 11 personer livet på elcykel, ud af de 166 tilskadekomne. Det svarer til en dødsrate på 6,7 procent, hvilket er væsentligt højere end for almindelige cykler, hvor dødsraten ligger på 2,8 procent blandt de tilskadekomne.

Disse tal peger på en øget fare ved brug af el-cykler sammenlignet med traditionelle cykler. 

Også gode nyheder

Selvom el-cyklernes uheldsfrekvens er bekymrende, er der også lyspunkter i årets statistik. Det samlede antal trafikdræbte faldt til et historisk lavt niveau med kun 162 dræbte sidste år.

Det er et positivt skridt mod sikrere veje, og antallet af tilskadekomne og dræbte faldt samlet set fra 2917 til 2778 – det næstlaveste niveau nogensinde.

Vi venter stadig på de endelige tal fra sygehusene om antallet af personer, der har søgt behandling på skadestuerne som følge af færdselsuheld i 2023.

Mest Læste

Annonce