Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Voldsom brand i virksomhed - halvdelen er bygningen er væk

Politi

13/12/2022 08:51

J. Bøgen

Brandvæsnet havde travlt natten til tirsdag.

Natten til tirsdag rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en stor brand på Vinkelvej i Sindal, hvor der var gået ild i en industribygning på vejen.

Meldingen kom tirsdag morgen, hvor flammerne væltede ud fra taget på en af bygningerne. Flammerne har også spredt sig til en silo, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

"Den bygning er brændt helt ned, og branden har spredt sig til en silo med spån. Desuden arbejder brandfolkene på at redde en anden bygning," fortæller vagtchefen til Nordjyske.

Politiet har spærret vejen for at give plads til brandvæsnet, og der er ikke meldinger om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade.

Vagtchefen fortæller til Nordjyske, at de ikke kan sige noget om brandårsagen endnu. Heldigvis har de ikke fået nogen meldinger om, at røgen skulle give problemer, da det er temmelig vindstille.

Klokken halv otte kunne brandvæsnet melde tilbage, at branden nu var kommet under kontrol, men flammerne nåede at gøre stor skade på stedet, fortæller indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab.

Halvdelen af produktionsbygningerne brændt ned. Der er cirka 600-800 kvadratmeter i alt, men halvdelen er altså væk.

Brandfolkenes fokus har derfor været at redde den sidste halvdel, og det er lykkedes, men det er desværre en del røgskadet.

Efterslukningsarbejdet er påbegyndt, hvor der også er tilkaldt en kran, som skal lægge bygningsdelene ned, så brandvæsnet er i sikkerhed, mens de arbejder.

Siloen, der også er gået op i flammer, var udført i træ. Derfor giver det nu udfordringer for brandvæsnet, da der er omkring 25 kubikmeter savsmuld, som nu skal slukkes.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Mest Læste

Annonce