Politiet efterforsker med ulovlige kameraer

Selv om betjente har fået besked på at oplyse om ulovlige kameraer, sker det tilsyneladende ikke.

Betjente hos Københavns Politi har været bevidst om kameraer, der filmer ulovligt. Selv om betjentene er blevet bedt om at indberette kameraerne, er dette ikke sket.
 
Det skriver DR Nyheder.
 
Siden 2017 har Københavns Politi haft et pilotprojekt, hvor den samler kendskab til kameraer i et register. Det kan eksempelvis være kameraer fra privatpersoner, butikker, boligselskaber eller offentlige myndigheder. 
 
Registret skal bruges til at hjælpe efterforskninger med relevante optagelser.
 
I forbindelse med indsamlingen til registret har betjente fået at vide, at de skal notere kameraer, der filmer mere end det må. Den note skal sendes til en særlig e-mailadresse.
 
Men den særlige e-mailadresse har ikke modtaget nogen henvendelse.
 
Alligevel viser en evaluering af pilotprojektet, at mindst en efterforsker er bekendt med ulovlige kameraer.
 
- Jeg benytter mest overvågningsvideo, som dækker veje/fortov, og som desværre faktisk er ulovlige, står der i rapporten ifølge DR Nyheder.
 
Til Folketinget har Rigspolitiet oplyst, at "et betydeligt antal" filmer ulovligt.
 
Pilotprojektet skal rulles ud i hele landet. Derfor siger chef for det Nationale Efterforskningscenter, Michael Kjeldgaard, ifølge DR Nyheder, at det giver stof eftertanke.
 
- Det er klart, at vi jo er interesserede i at gøre det inden for lovens rammer, siger han til DR Nyheder.
 
- Så selvfølgelig tager vi det her alvorligt og selvfølgelig går vi ind og retter det her til, når vi går ind og gør det her landsdækkende.
 
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder. Han skriver en mail, at reglerne for overvågning skal undersøges.
 
/ritzau/
 
Emneord: 090418, Databeskyttelse, Københavns Politi, Overvågning, Overvågningskameraer
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 08.06.20 Politik
    Lønkompensationsordningen skal udfases

    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning for lønmodtagere frem til og med 29. august. Herefter ophører ordningen.

  • 02.06.20 Politik
    Så meget har regeringen sparet på konsulenter

    Regeringen, KL og Danske Regioner er som en del af økonomiaftalerne for 2021 blevet enige om, at forbruget af eksterne konsulenter i kommuner og regioner er for højt og skal nedbringes. Dermed er der nu under et år efter regeringens tiltrædelse aftalt eksterne konsulentbesparelser i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. To tredjedele af regeringens ambition om årlige konsulentbesparelser på 3 mia. kr. er således nået.

  • 29.05.20 Politik
    Beskæftigelsesministeren: Vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber

    De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, vi så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april.

  • 03.05.18 Velfærd
    Data-analyse er ikke farligt: Vi kan hacke os til bedre nordiske velfærdssamfund

    Facebooks og andre aktørers brug af data har gjort temaet brandhedt. Derfor er det positivt, at der nu bliver sat fokus på etik omkring brug af data og den information, vi vælger at dele med gratis webtjenester.

  • 02.10.17 Infrastruktur
    Tilsyn med statslige myndigheder afslører brud på persondataloven

    Ved tilsyn med 8 statslige myndigheder har Datatilsynet – for så vidt angår 7 af myndighederne – afdækket, at der er problemer med efterlevelsen af persondataloven på de områder, som tilsynet har fokuseret på i sin undersøgelse.