Det er ikke kun medierne herhjemme, der gør opmærksom på dagens folkeafstemning.
Et hurtigt kig i medierne i landene rundt om Danmark viser afslører hurtigt, at afstemningen også er noget, udlandet holde øje med.
Her får du et udpluk fra medierne i forskellige lande.
AP News
Verdens største nyhedsbureau, der har hovedkvarter i New York, har et billede af Enhedslistens Mai Villadsen som blikfang i deres artikel om afstemningen.
"Stemmestederne er åbnet i Danmark, hvor vælgerne onsdag skal afgøre, om landet skal sige farvel til deres 30 år gamle forbehold for EU's forsvarssamarbejde."
AP trækker dernæst tråde til den generelle situation i Europa, hvor flere og flere lande er på jagt efter at styrke deres forsvarsalliancer efter Ruslands invasion af Ukraine.
"Verden ændrer sig, og ikke på en god måde. Vi er nødt til at stå sammen og styrke samarbejdet om vores sikkerhed," citerer mediet Jakob Ellemann-Jensen (V) for at sige.
Sverige
Dagens Nyheter tager udgangspunkt i, at hver tredje unge dansker stadig er i tvivl om, hvad de skal stemme i dag.
"Før krigen i Ukraine vidste jeg ikke noget om, at vi stod uden for EU's forsvarssamarbejde," siger den 22-årige etnologistuderende på Københavns Universitet, Sophie Nielsen, til mediet.
Artiklen bruger også en del spalteplads på at fortælle om danskernes generelle EU-skepsis, og der er også plads til et historisk perspektiv tilbage til, hvorfor forsvarsforbeholdet overhovedet blev en realitet.
For da afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 endte med et nej, kom politikerne nemlig med et nyt forslag:
"For at imødekomme den EU-skeptiske befolkning forhandlede politikerne sig frem til at blive undtaget for de fire områder af samarbejdet, hvor modstanden var størst: Eurosamarbejdet, unionsmedborgerskabet, ret- og forsvarspolitiken," skriver Dagens Nyheter
Norge
NRK lægger ud med at spørge, hvorfor Danmark skal stemme om forsvarsforbeholdet lige netop nu. Herefter fokuserer mediet på, at det kan blive svært for politikerne at overtale den EU-skeptiske befolkning, som mediet kalder danskerne.
Artiklen fokuserer på afstemningen i 1992, og hvad sejren til nej-siden dengang egentlig betød:
"Til statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens store fortvivlelse, blev det til et knebet flertal til nej-siden. Et nej til Maastricht-traktaten var et nej til EU, og Danmark gik en usikker fremtid i møde. Det samme gjorde unionen, for der var ingen plan B."
Årsagen til, at det skabte røre i den europæiske andedam med det danske nej i 1992, var, at afstemningen om Maastricht-trakten skulle gøre det daværende EF til en egentlig union. Men det krævede et ja fra samtlige medlemslande, og Danmark var det eneste, der stemte nej.
Efter at have forhandlet de fire forbehold på plads, stemte danskerne endelig ja ved en ny folkeafstemning i 1993, konstaterer NRK.
England
BBC lægger ud med at konstatere, at Danmark er det eneste EU-land, der har et forbehold på forsvarsområdet. Herefter trækker mediet tråde til Sverige og Finland, der har ændret deres forsvarspolitik efter Ruslands invasion af Ukraine.
"Meningsmålinger peger på, at danskerne støtter op om et tættere europæisk forsvarssamarbejde, og resultatet af afstemning kan få betydning for landets militære fremtid," står der i artiklen.
Resten af BBC's dækning fokuserer på danskernes EU-skepsis, ligesom mediet også fortæller, hvad forbeholdet har haft af betydning for Danmark:
"Siden det (forbeholdet, red.) blev til og indtil nu, har det, overordnet set, betydet et stort tab af indflydelse. Vi har ikke noget at skulle have sagt i forhandlinger. Vi har ikke noget dansk aftryk," siger Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier til BBC.
Tyskland
Hamburger Abendblatt bruger ikke megen spalteplads på den danske afstemning, men lidt plads har den da fået.
"Godt tre måneder efter den russiske hærs invasion af Ukraine stemmer danskerne onsdag om, hvorvidt landets forbehold på forsvarsområdet i EU skal afskaffes eller ej," står der i artiklen.
Mediet peger også på, at størstedelen af de danske politiske partier anbefaler danskerne at stemme ja til at afskaffe forbeholdet, og at danskerne ved to folkeafstemningen siden årtusindeskiftet har stemt nej til mere EU-samarbejde:
"I år 200 stemte Tysklands nordiske nabo nej til at gå med i eurosamarbejdet, og i 2015 stemte de imod at skrotte retsforbeholdet."
Island
I vores nordiske broderland, konstaterer mediet MBL (Morgunblaðið) blot, at valgstederne er åbne, og at Danmark ofte har sagt nej til et øget samarbejde i EU.
De nævner som eksempel afstemningen i 2015, da danskerne stemte nej til at skrotte retsforbeholdet.
"Omkring 65 procent af de 4,3 millioner stemmeberettigede danskere forventes at stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet, men eksperter er på vagt over for den forventet lave valgdeltagelse," skriver MBL.
Vi ved af gode grunde ikke, hvad valgdeltagelse ender på ved dagens afstemning, men tidligere i dag lagde den radikale folketingspolitiker, Anne Sophie Callesen, et billede på twitter, der viste, at deltagelsen ved netop hendes valgsted indtil videre er højere end ved de sidste afstemninger.
