Dansk Folkeparti vil øge beføjelserne til politiet og personalet på asylcentre efter bortvisningen af fem unge mænd fra asylcentret Børnecentret Tullebølle på Langeland.
De fem unge på mellem 14 og 17 år blev bortvist, efter to af dem er blevet sigtet for en voldtægt og de tre andre for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med Langelandsfestivalen.
- Politiet skal have mulighed for at gå ind og sige, at indtil vi har styr på situationen, så må man ikke forlade asylcenteret, medmindre man har bedt om lov og har en god forklaring, siger Martin Henriksen, der er partiets udlændingeordfører.
Håndhævelsen af udgangsforbuddet kan ske af både politiet selv eller af de ansatte på asylcentrene.
LÆS OGSÅ: Tidligere medarbejder: Der er ingen konsekvens
- Men det er klart, at hvis det ender med at være personalet (på asylcentrene, red.), så skal de have større beføjelser, end de har i dag. For de har stort set ikke nogle, siger Martin Henriksen. Spørgsmål: Hvad skal bevisbyrden være for at blive ramt af et udgangsforbud? Skal det eksempelvis godkendes af en dommer? - Det skal simpelthen være op til politiet. Hvis de vurderer, at der er behov for det, så skal de kunne meddele, at nu er der et udgangsforbud på det pågældende asylcenter. Så skal det kunne opretholdes i en kortere eller længere periode. Martin Henriksen nævner en række eksempler på hændelser, der kan føre til, at politiet kan udstede et udgangsforbud på et asylcenter. - Det kan være, hvis der i lokalområdet har været en række overfald imod kvinder, stigning i volden eller masseslagsmål, som vi har set i forbindelse med fodboldkampe, siger Martin Henriksen. - Så bør det være nok til, at man siger, at på den baggrund laver vi en vurdering. Og den vurdering går på at for at få styr på situationen og for at finde gerningsmændene, så er der et udgangsforbud. Støjberg vil sprede unge ballademagere på asylcentre Det er ikke en god idé at samle de uledsagede flygtningebørn, der bryder reglerne på landets asylcenter, i et nyt center med særligt skrappe regler, mener udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V). - Jeg tror derimod, at det gælder om at få dem delt op, så de ikke kan rende rundt i kliker, siger Inger Støjberg til TV2. Problemet er, at utilpassede flygtningebørn kan ende med at blive flyttet fra center til center. Ideen fra Dansk Folkeparti bakkes op af flere partier på Christiansborg, men altså ikke af Inger Støjberg: - Vi skal selvfølgelig ikke acceptere det her, og vi bliver nødt til at have de beføjelser, der skal til. Men jeg tror ikke, det vil være den bedste løsning at samle dem på et center. Jeg tror, det er meget bedre at få dem delt op og sendt ud, hvor der også er en fast hånd, siger hun til TV2. Hun lægger vægt på, at vi via flygtningekonventionen er forpligtet til at behandle drengenes sag, men understreger at alvorlig kriminalitet kan have indflydelse på, om drengene kan få asyl. I Dansk Folkeparti ønsker man at øge beføjelserne til politiet og personalet på asylcentre. Blandt andet mener partiet, at der bør være mulighed for at lave udgangsforbud. Opvækst i krigszone kan forklare asylansøgeres overgreb Uledsagede, unge asylansøgere har ofte voldsomme oplevelser i bagagen, og nogle er ikke rustet til at begå sig i det danske samfund. Derfor kan de have svært ved at overholde regler og love. Det forklarer børnepsykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet. - Nogle har gennem deres opvækst ikke lært almindelige sociale spilleregler, fordi de hele tiden har været i en krigslignende situation. Andre kan være vældigt gode sociale mennesker, men fordi de er traumatiserede, skal der ikke meget til, før læsset vælter, og de reagerer på en uhensigtsmæssig måde, siger han. Dermed bakker han ikke op om et forslag fra Langelands Borgmester, Bjarne Nielsen (V), om at samle problematiske unge asylansøgere på et center med særligt skrappe krav. - Vi skal gerne påvirke hinanden i en positiv retning, siger Kuno Sørensen. - Hvis man samler en stor gruppe asylansøgere, som har en meget problematisk og voldsom reaktionsmåde, forstærker man det. De er i en stresssituation, er på vagt og har meget svært ved at dæmpe den angst og utryghed, som de har, siger han. Hvis unge asylansøgere med problemer skal på ret kurs, er det afgørende, at deres liv er stabilt, lyder det. De har brug for en afklaring om, hvor de skal fortsætte deres tilværelse. - Ved at give dem vished om, at de kan få ophold, uddannelse og lignende, kan vi i højere grad hjælpe dem til at falde til ro og blive mere sociale i deres adfærd, siger Kuno Sørensen. /ritzau/
