EU-Parlamentet og EU-rådet har indgået en historisk aftale om mindsteløn. Det fortæller EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S) til TV2.
Forslaget blev har været to år undervejs, siden det blev fremsat af EU-Kommissionen i 2020, og stort set lige siden ideen første gang blev luftet, har det mødt indædt modstand fra den danske regering.
I Danmark bliver lønnen nemlig forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter, og der er derfor ikke nogen lovmæssig mindsteløn. Men en fælles mindsteløn for hele EU, har de danske politikere frygtet for "den danske models" liv.
EU's jobkommisær, Nicols Schmidt, har dog gentagne gange sagt, at vi ikke skal bekymre os om vores særlige model, uden dog at specificere, hvad han mener med, at vi skal lægge bekymringerne til side.
Danmark fremhævet som godt eksempel
Selvom Mette Fredriksen (S) har sagt, hun føler sig tryg ved, at den danske model ikke står for skud, er det ikke alle i hendes parti, der deler hendes optimisme.
Blandt andre er EU-parlamentarikeren, Marianne Vind (S), der i dag lufter sin bekymring omkring aftalen, der nu skal endeligt godkendes, inden den træder i kraft.
Socialdemokratiets EU-Parlamentariker Marianne Vind er dog tirsdag kritisk over for aftalen, der nu skal godkendes endeligt, før den træder i kraft.
"I sidste ende kan det her betyde, at Kommissionen og EU-domstolen kan tvinge Danmark til at indføre en mindsteløn," siger Marianne Vind til TV2.
Også Nikolaj Villumsen (Ø) er bekymret for forslagets mulige konsekvenser. For selvom det ikke er intentionen med forslaget, frygter han, ifølge TV2, at risikerer at føre til lovbestemt mindsteløn herhjemme.
EU-Kommission har imidlertid gentagne gange sagt, at direktivet, som nu er nået et stort skridt nærmere reel implementering, stadig vil give lande som Danmark mulighed for at fortsætte med deres eksisterende model. Under debatten om en fælles mindsteløn i EU er Danmark endda blevet fremhævet som et stjerneeksempel på et sted, hvor de ansatte på arbejdsmarkedet har de bedste løn- og arbejdsvilkår.
Marianne Vind er klar til at gå rettens vej
Formålet med direktivet er, ifølge EU-Kommissionen, at sikre, at mindstelønnen er på et acceptabelt højt niveau i de lande, hvor det halter på det punkt. Men det overbeviser ikke Marianne Vind, der er klar til at gå rettens vej for at stoppe det her forslag.
Hun henviser til, at der ikke er noget i EU-traktaterne, der giver EU lov til at bestemme en mindsteløn i medlemslandene. Derfor mener hun, at EU træder ind på et område, hvor de ikke har hjemmel til at indføre ny lovgivning.
Og selv hvis Danmark skulle risikere at stå alene med sit søgsmål, er det ikke noget, der vil afholde Marianne Vind for at gør sit til at få direktivet prøvet i retten, slår hun fast overfor TV2.
