Jesper Bengtson
”52 milliarder kroner er en markant forskel.”
Finansministeriets regneteknik kan potentielt underestimere sundhedsudgifterne i 2035 med omkring 52 milliarder kroner, når de i deres regneteknik ikke tager med, at sundhedsudgifter udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Når forskerne medregner, at dødeligheden falder, og at sundhedsudgifter udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper, bliver de samlede sundhedsudgifter i 2035 markant højere, end når de bruger Finansministeriets regneteknik, der antager, at udgifter pr. person er konstante inden for hver aldersgruppe.
”52 milliarder kroner er en markant forskel. Vores forskning viser, at fremskrivninger af sundhedsudgifter er langt mere følsomme over for valg af regnemetode, end vi hidtil har antaget. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilken regnemetode der er bedst, men resultaterne peger på, at sundhedsudgifterne i 2035 kan blive højere, end Finansministeriets nuværende model viser,” fortæller Alexander O.K. Marin, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, og som står bag forskningsprojektet.
Forskningsprojektet har undersøgt, hvordan vurderingen ændrer sig, hvis man i stedet tager højde for, at udgifterne udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper, og at ændringer i dødeligheden påvirker de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. person.
Tre regnestykker giver tre meget forskellige svar
Ved hjælp af tre regnestykker viser forskningsprojektet, hvordan udgifterne ændrer sig markant, når man ændrer regnemetoden.
Hvis man alene ser på, at der bliver flere ældre borgere, og holder udgifter pr. person konstante, svarende til den måde, Finansministeriet regner på, stiger sundhedsudgifterne med 17 procent frem mod 2035.
Hvis man derudover tillader vækst i sundhedsudgifterne, men antager, at sundhedsudgifterne vokser lige meget i alle aldersgrupper, viser fremskrivningen en stigning på 67 procent.
Når forskerne så i stedet tager højde for både ændringer i dødeligheden og for, at sundhedsudgifter udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper, viser fremskrivningen en stigning på 89 procent frem mod 2035.
Forskellen mellem de to sidste beregninger svarer til 22 procentpoint – eller 52 milliarder kroner i 2035.
”Finansministeriets demografiske træk er et beregningsteknisk redskab, der isolerer den rene demografiske effekt, og er ikke udviklet til egentlige fremskrivninger af fremtidige sundhedsudgifter. Den tager blandt andet ikke højde for, at en borger på samme alder har højere sundhedsudgifter i fremtiden end i dag. Derfor er der behov for mere viden om samspillet mellem demografi, dødelighed og udviklingen i sundhedsudgifter, hvis vi vil lave mere præcise fremskrivninger fremover,” fortæller Alexander O.K. Marin.
Størstedelen af væksten skyldes højere gennemsnitsudgifter
Forskningsrapporten viser samtidig, at 81 procent af væksten i sundhedsudgifter frem mod 2035 skyldes stigende udgifter pr. person inden for aldersgrupperne.
Med Finansministeriets regneteknik står udviklingen inden for aldersgrupperne for 19 procent af væksten.
Når forskerne ser på udviklingen i de enkelte aldersgrupper, viser analysen også store forskelle i udgiftsvæksten.
I de yngre aldersgrupper stiger udgifterne med omkring 0,5 procent om året, mens væksten i de ældre aldersgrupper ligger helt op til 7,8 procent årligt.
Personer over 80 år driver udviklingen
Forskningsrapporten viser, at personer over 80 år fylder mest i fremskrivningen.
Gruppen forventes at stå for 46 procent af den samlede stigning i sundhedsudgifter frem mod 2035, selv om de udgjorde omkring 5 procent af befolkningen i 2022.
Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at sundhedsudgifterne i denne aldersgruppe allerede er høje, samtidig med at de vokser hurtigere end i andre aldersgrupper, og at antallet af personer over 80 år forventes at stige markant i de kommende år.
Forskningsrapportens fremskrivninger er betingede af, at de historisk observerede udgiftsmønstre fortsætter frem mod 2035.
De faktiske udgifter vil afhænge af fremtidige politiske prioriteringer og budgetbeslutninger.
Forskningsprojektet viser altså, hvad udgiftspresset vil være, hvis de nuværende mønstre fortsætter, ikke hvad udgifterne nødvendigvis vil blive.
