Priserne går amok på Folkemødet: Skatteyderne betaler det offentliges overdådige forbrug

Politik

15/06/2022 07:34

Redaktionen

Når årets udgave af Folkemødet på Bornholm starter senere på ugen, bliver der tale om en politisk festival, hvor det offentlige og dermed skatteyderne i dén grad må holde for.

Debatter rundt om i telte, samtaler på tværs af det politiske spektrum og nye indtryk.

Sådan ynder Folkemødet at fremstille sig selv, men bagsiden er den store regning, som skatteyderne år efter år tvinges til at betale, når det i høj grad er politikere, embedsmænd, journalister og repræsentanter for interesseorganisationer, som sætter hinanden stævne på Bornholm.

Hvor dyr en oplevelse der er tale om, fremgår blandt andet af en aktindsigt, som Journalista.dk har opnået hos DIPD, der er forkortelsen for det danske institut for flerpartisamarbejde.

Den fastslår at alene prisen for at leje en lille teltplads under dette års Folkemøde, løber op i 111.500 kroner. En pris der stiger drastisk de kommende år, så samme type teltplads i 2024, ender med at koste 199.000 kroner.

Fordi der alene er tale om leje af teltplads, løber der andre omkostninger oven i for DIPD. Det drejer sig eksempelvis om opstillingen af selve teltet, samt de installationer det skal indeholde, for at kunne anvendes.

Der er dog langt fra tale om en prisstigning, som afskrækker skatteyderfinansierede organisationer som DIPD. Således er de blandt de mange, der allerede nu har indgået aftale om leje af teltplads i 2024 – uanset at prisen til den tid, vil være næsten fordoblet.

Mest Læste

Annonce