Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Venstre-profil røg ud af Folketinget - nu er det helt slut

Politik

09/01/2023 09:19

J. Bøgen

Han har været politisk aktiv i 29 år.

Når der bliver udskrevet Folketingsvalg næste gang, bliver det uden et markant navn på stemmesedlen.

Venstre-veteranen Kristian Pihl Lortentzen fortæller nemlig, at han ikke har i sinde at genopstille. Det skriver TV MIDTVEST.

Ved valget d. 1. november fik den garvede politiker 4595 personlige stemmer, men det var ikke nok til at kunne fortsætte som medlem af Folketinget - en post, han første gang blev valgt til tilbage i 2005.

"Hvis jeg skal have et kapitel med kød på, så skal det være nu, jeg begynder på det. Havde jeg været 51 eller 55 år kunne det give mening, men næste gang, der er valg, er jeg omkring 65 år, og giver det ikke mening for mig," siger Kristian Pihl Lorentzen, der er 61 år i skrivende stund.

Næsten tre årtier i dansk politik

Kristian Pihl Lorentzen er oprindeligt fra Silkeborg og begyndte sin politiske karriere i Kommunalbestyrelsen i Kjellerup i 1993.

Siden er det blevet til 29 år i dansk politik og en stol i Folketinget siden 2005. Han er desuden afgående transportordfører for Venstre.

Selvom Kristian Pihl Lorentzen kalder fremtiden for et helt nyt kapitel, så kan han alligevel ikke slippe politik helt.

Til TV MIDTVEST fortæller han, at han stadig kommer til at være engageret i politik, men ikke som politiker. I stedet vil han indtage rollen som kommunikationskonsulent, ligesom han også skal hole oplæg om folkestyret.

Desuden går han med tanker om at springe ud som forfatter, når tiden er til det. For med 29 år i politik har han uden tvivl en masse interessante og ukendte historier at fortælle om livet på 'Borgen'.

Kristian Pihl Lorentzen bor på Ans med sin hustru, og han er uddannet i Fosvaret, hvor han til maj går på pension. Han har gennem sin karriere arbejdet sig op til en rang af major.

Mest Læste

Annonce