Politikere vil give Ankestyrelsen mere magt over kommunerne
De radikale vil give Ankestyrelsen ret til at gå i kødet på kommuner, der taber mange ankesager.
I en række kommuner vinder hver anden borger, der klager til Ankestyrelsen over en socialafgørelse. I snit kommer borgeren sejrrigt ud af opgøret med kommunen i 37 procent af sagerne, skriver Politiken tirsdag.
Sådan får du bedre sagsbehandling
Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.
Det handler om at insistere på de nødvendige informationer.
Den store mangel på korrekt sagsbehandling vil Radikale Venstre ifølge Politiken nu gøre op med. Partiet foreslår ti opstramninger, der skal sikre borgerne bedre retssikkerhed. Uanset om de søger om hjælp til en invalidebil, mere hjemmehjælp eller støtte til et barn.
»Rettigheder er noget man har. Ikke noget man skal klage sig til«, siger de radikales ordfører Kristian Hegaard til Politiken og tilføjer: »Ingen andre steder vil man acceptere så stor en fejlkultur som her, hvor det handler om ressourcesvage borgere«.
De radikale foreslår blandt andet, at kommuner, som bliver ved med at tabe sager, skal kunne straffes økonomisk. Inden da skal de først tvinges til faglig sparring. Ankestyrelsen skal desuden have udvidet beføjelserne, så styrelsen selv kan gå i kødet på til kommuner med mange fejl.
For at komme en langtrukken sagsbehandling til liv skal kommunerne offentliggøre, hvor mange sager, de ansatte i snit arbejder med. Og borgerne skal på nettet kunne følge deres klagesager.
Socialminister Mai Mercado (K) har tidligere i år besluttet, at der hvert år offentliggøres et kort over, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort af Ankestyrelsen. Hun kalder det en »tørresnor«.
Ministeren er på ferie, men Venstres socialordfører Carl Holst tegner regeringens holdning, når han til Politiken siger, at der skal ske ændringer.
»Har man ifølge loven ret til noget, skal man have det. Tallene er skræmmende, for hvad med dem, der ikke har ressourcer til at anke deres afgørelser? Min retssikkerhedsfølelse er krænket på vegne af disse borgere«, siger Carl Holst.
Han er dog ikke parat til at gå så langt som de radikale.
»Den offentlige sektor kan ikke moderniseres gennem tvang og kontrol, men via dialog og læring«, siger Carl Holst, der også gerne så en hurtigere sagsbehandling.
»Når man føler, at man er i kløerne på en offentlig forvaltning, som ikke træffer korrekte afgørelser og anker dem, så er det vigtigt med en hurtig afgørelse. Jeg er blevet præsenteret for eksempler, der kunne tyde på, at kommuner betragter en langvarig ankesag som en spareøvelse, hvor man slipper for udgifter, mens den kører. Og også at ankeafgørelsen ikke efterleves bagefter. Det er retssikkerhedsmæssigt uholdbart«, siger Holst med eftertryk.
Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke i tvivl om, at nogle kommuner »tester grænserne for lovgivningen, og at borgerne kommer i klemme«.
»Vi skal gøre noget. Men det er et minefelt mellem stat og kommuner, hvor vi skal passe på ikke at topstyre og ødelægge det positive i, at afgørelser bliver truffet lokalt«, siger hun til Politiken.
Pernille Rosenkrantz-Theil mener derfor, at det i første omgang handler om »at ramme de kommuner, der »bevidst går efter at stramme for meget«.
Godt skrevet Peter Hansen (og dejligt at se dig her)
............
Det er meget svært, for almindelige borgere, at føre en klage mod kommunen og frem til ankestyrelsen, for som almindelig borger sidder man ikke med de juridiske fine formuleringer/omskrivninger og ofte er man så nedbrudt af selve sagen/sagsbehandlingen, at man end ikke har kræfter til det.
Jeg måtte opgive og hyre advokathjælp, men det er jo ikke alle der kan det.
"Kommunerne SKAL yde hjælp og vejledning" står der i Serviceloven, men det hjælper jo intet, hvis man ligefrem skal hyre en advokat, for at bevæge kommunen til dette/formulere og følge op på en klage, der ender i ankestyrelsen.
I ankestyrelsen har kommunen det sidste ord i en klage og selv om en sag hjemvises til fornyet behandling, startet mareridtet bare forfra, indtil ankestyrelsen giver kommunen ret og borgeren har mistet enhver energi/formåen til andet, end at bukke under og lade sig kue.
Dertil kommer den nye servicelov, som jeg mener vil give kommunerne endnu mere frihed til, at skalte og valte med borgerens liv, efter kommunalpolitiske, økonomiske, interesser og sagsbehandlernes udvidede skøns-princip. Sidst nævnte endda i nogle kommuner baseret på (tvivlsomt)uddannede sagsbehandlere, der UDEN lægekonsulent-faglig bistand selv vurderer og "oversætter", selv dybt komplicerede speciallægers fagsprog.
Først må vi se om Ankestyrelsens måde at håndterer deres nyes opgave med overdragelsen af Tilsynet med kommunernes overholdelse af lovgivningen.
Tidligere Tilsyn i Statsforvaltningen havde også sanktionsret over for de kommuner der ikke overholder lovgivningen.
Men denne sanktionsret gjorde Statsforvaltningen aldrig brug af i netop sociale sager. Muligvis kommer der nye toner at lytte til når Ankestyrelsen påbegynder deres Tilsyn.
Men først skal vi se flere korrekte afgørelser derfra, da Ankestyrelsen taber for mange af deres egne ulovlige afgørelser, ved de civilretslige domstole: https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037
Carl Holst Venstre og Pernille Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiet har også en mening nu lige før valgkampen om kommunerne begynder, men det lyder hult på dette sene tidspunkt af reformerne som i den grad har gjort mange dansker ondt på på sind og økonomi.
Kun lovændringer imod dette vanvid kan afhjælpe, men det har Pernille Rosenkrantz-Theil jo lovet i DR da hun erfarer der bevilget fleksjob ned til sekunder om ugen, men indtil nu har hun ikke foranlediget noget som helst. https://www.k10.dk/showthread.php?t=30224
Mette Frederiksen Socialdemokratiet har også en mening men glemmer at borgerne får bevilget fleksjob ned til 900 sekunder om ugen. http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l53/spm/118/svar/926189/1189793.pdf
Med venlig hilsen i disse agurk-tider