Politikeres løn skal undersøges

Det skal være mere gennemskueligt, hvad politikere får i løn. Et bredt flertal i Folketinget er derfor blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til den fremtidige aflønning af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regions-rådsformænd.

Gennem længere tid har der været debat om politikeres løn, og blandt andet Venstre har tidligere foreslået at nedsætte en lønkommission. Derfor har regeringen nu indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om at nedsætte en kommission, der skal lave en samlet vurdering af aflønningen af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regionsrådsformænd. Formålet er at få skabt et mere enkelt og gennemsigtigt system.

Læs også sagen om tabt arbejdsfortjeneste

DenOffentlige har tidligere afsløret, hvordan mindst 150 politikere fra regioner og kommuner i hele landet brugte reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at øge lønnen. Det førte til en lønreform for lokalpolitikere i sommeren 2014.

Se alle artikler i sagen her.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

”Vi har lyttet til den kritik og debat, der har været af politikeres løn og pensionsforhold. Derfor har vi valgt at nedsætte en kommission, der skal sikre, at vi får et mere enkelt og gennemsigtigt system.”
 
Økonomi- og indenrigsministeren fremsætter inden påske et beslutningsforslag i Folketinget om nedsættelse af kommissionen. Aftaleparterne forventer, at en kommission vil kunne komme med anbefalinger inden slutningen af 2015. Ændringer skal for borgmestre og regionsrådsformænd træde i kraft 1. januar 2018 og for ministre og folketingspolitikere træde i kraft efter næste folketingsvalg igen.
 
Aftaleparterne har samtidig besluttet at hæve lønningerne for de menige kommunal- og regionalpolitikere. Siden 1996 er lønningerne ikke fulgt med den faktiske lønudvikling. Dette til trods for, at de lokale politikere har fået større ansvar og længere arbejdstid.
 
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:
 
”Vores lokalpolitikere laver et vigtigt stykke arbejde, og over de seneste år er både arbejdsbyrden og ansvaret vokset. Derfor er det i orden at de får reguleret deres løn.”
 
Aftalen indebærer, at de kommunale og regionale politikeres løn hæves pr. 1. juli 2014.
Emneord: Tabt arbejdsfortjeneste, Lønreform, Lokalpolitikere, Folketingspolitikere, Folketingsmedlemmer, Vederlag, Borgmestre, Kommission, Byrådspolitikere, Regionsråd
Social- og Indenrigsministeriet på DenOffentlige.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet
Aktivitet: Artikler: 22 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også