Forskere i hele landet kan søge om at forske i internationale elitemiljøer som DFF-International Postdoc, gå karrierevejen som Sapere Aude: DFF-Forskningsleder eller afprøve banebrydende idéer gennem programmerne DFF-Forskningsprojekt 1 og det lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 eller søge en række mindre virkemidler, som Danmarks Frie Forskningsfond uddeler gennem de faglige forskningsråd.
Se frister og muligheder for at få støtte: Frie forskningsmidler E2020 og F2021.
David Dreyer Lasssen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, siger:
”Forskere er samfundets seismografer - de er blandt de første til at stille nye spørgsmål til os selv og til verden omkring os. Nogle projekter giver bud på samfundsløsningerne her og nu, andre bliver inputs til forskning og udvikling om fem, 10 og 20 år. Dansk forskning er i forvejen i verdensklasse og for den enkelte forsker kan støtte fra fonden betyde et rygstød i retning af den absolutte verdenselite.”
Forskning, der flytter både samfund og individ
Danmarks Frie Forskningsfond kan virke som en katapult for den enkelte forsker, der kan fortsætte perspektivrig forskning af høj kvalitet. Blandt andet ser vi, at forskere, der har fået en eller flere bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, kommer igennem nåleøjet og modtager bevillinger fx fra det prestigefyldte Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks Grundforskningsfond.
Hvert år uddeler fonden bevillinger, der giver mulighed for risikovillig forskningsfinansiering og skaber rum til at afprøve nye forskningsspørgsmål eller forfølge nye spor. Tidligere år er forskningskronerne fx gået til:
udviklingen af mindre og mere præcise atomure, der kan måle tidens gang helt præcist.
et projekt om, hvordan forskellige forestillinger om maskulinitet kan spille en rolle for rekruttering ind i ekstremistiske eller voldelige bevægelser.
at undersøge bananfluer med betændelse i kroppen for at få indsigt i inflammatoriske processer, som siden kan bruges til at bekæmpe sygdomme i mennesker.
391 forskere fik bevillinger i 2019
I 2019 fik 391 forskere bevillinger til ny og banebrydende forskning. I 2020 forventer fonden nogenlunde samme antal bevillinger. Den gennemsnitlige bevilling er på ca. 3 millioner kr.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000-4.000 ansøgninger. Det drejer sig om en bred vifte af emner som fx forskning i klimaforandringer, miljø, i kroppens og planters enzymer, sygdomsmekanismer, cellebiologi, bioteknologi, intelligent velfærdsteknologi, kvanteteknologi, kunstig intelligens, digitalisering, forholdet mellem teknologi, samfund og menneske, internationale kapitalstrømme, jura og politik.
Beløbet opslås, forudsat at fonden fortsat får denne bevilling på finansloven 2021.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.