Garantiskolen Roskilde – når alle unge skal med!

Roskilde Kommune og samtlige ungdomsuddannelser i kommunen indgår nu et forpligtende samarbejde ved navn Garantiskolen Roskilde. Det fælles mål er at få alle unge i gang med en ungdomsuddannelse – og at få fulgt dem over på en anden uddannelse, hvis det første skolevalg ikke er det rigtige.

Det nye initiativ markeres på tirsdag på rådhuset, hvor parterne underskriver samarbejdsaftalen.

Det er Roskilde Kommunes vision, at alle unge sikres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er en bred vifte af Roskilde Kommunes aktører gået sammen om at skabe et forpligtende samarbejde, der mindsker frafald og sikrer, at alle unge via relevante tilbud får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse – samarbejdet hedder Garantiskolen Roskilde.

Inspireret af blandt andre Garantiskolen Silkeborgs positive erfaringer, vil samarbejdsparterne sikre, at ingen unge frafalder uddannelser, men at de unge i stedet med det samme hjælpes til finde en anden uddannelse, som passer bedre til dem.

I praksis betyder det, at de unge ikke slippes, før en anden part i garantiskolesamarbejdet tager over. En af de vigtigste muligheder, som samarbejdet giver, er, at de unge, der er frafaldstruede, får mulighed for at afprøve forløb på en anden ungdomsuddannelse eller et uddannelsesforberedende forløb.

Disse afprøvende forløb følges op med vejledningssamtaler med den unge og med vejlederne på hhv. den uddannelsesinstitution, den unge er indskrevet på, og den uddannelsesinstitution, den unge er i afprøvningsforløb hos.

Garantiskolen Roskildes samarbejdsparter
Garantiskolen Roskildes parter består af UU-Roskilde, Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, UCR – Slagteriskolen, Roskilde Katedralskole, Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Roskilde Produktionsskole, Roskilde Kommune (Jobcenter Roskilde, Familie og Børn), Roskilde Ungdomsskole, VUC, TCR og AOF. Der er nedsat en garantiskolegruppe med repræsentanter fra hver samarbejdspart, og det er denne gruppes opgave at koordinere og facilitere det brede samarbejde i dagligdagen.

Roskilde Kommune på DenOffentlige.dk Roskilde Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer