Ingen magtmisbrug, men kritik af personalehåndteringen

På kommunalbestyrelsens møde i Vallensbæk onsdag aften fremlagde Kommunernes Landsforening en rapport, hvor anklagepunkter mod borgmester Henrik Rasmussen (K) om magtmisbrug er blevet vurderet.

Læs fakta fra KL-rapporten (med link til rapporten)

Anklagerne kom fra kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen. KL har grundigt gennemgået samtlige de 12 kritikpunkter, og den klare og utvetydige konklusion er, at der i alle tilfælde er tale om udokumenterede og uberettigede påstande, som sagen foreligger oplyst nu.

Læs også: DJØF: Vallensbæk-rapport er et partsindlæg

Kommunalbestyrelsen, der først har haft mulighed for at læse rapporten tidligere på dagen, vur-derer, at KL har leveret et grundigt og fyldestgørende arbejde, og rapporten fremsendes til Stats-forvaltningen som bilag til det videre arbejde.

Kollegiale råd til borgmesteren og skuffelse over kommunaldirektøren

Kommunalbestyrelsen udtrykker dog, at der er grund til et kritisk fokus på håndteringen af sagen fra både borgmesterens og kommunaldirektørens side, således at lignende sager kan undgås i fremtiden.

Søren Wiborg, 2. viceborgmester (S): ”Vi opfatter sagen som en personalesag, der har udviklet sig meget uheldigt. Det er urimeligt, at borgmesteren er blevet hængt ud offentligt for magtmisbrug, men til gengæld vil kommunalbestyrelsen gerne give borgmesteren det kollegiale råd at reflektere over, om der er grund til at se på egen omgangstone og ledelsesstil i forhold til nærmeste medarbejdere og ledelse i forvaltningen. Vi er samtidig meget skuffede over, at kommunaldirektøren ikke orienterede os om, at der efter hans opfattelse var alvorlige samarbejdsproblemer med borgmesteren. Kort sagt kunne en mere hensigtsmæssig dialog have bremset sagen, før den kom så vidt.”


Læs også: Ingen revolvlermetoder i Vallensbæk

Kommunalbestyrelsen understreger, at uunderbyggede påstande om magtmisbrug er uacceptable. Der bliver derfor indledt en proces med en personalejuridisk vurdering af kommunaldirektørens ansættelsesforhold.

Vallensbæk Kommune på DenOffentlige.dk Vallensbæk Kommune
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV