Klare retningslinjer skal formindske forbruget af antibiotika

12/03/2012 10:42

Administrator

Lægeforeningen kræver i en ny antibiotikapolitik klare og stramme retningslinjer for lægers brug af antibiotika. Der er behov for en hurtig og effektiv indsats i en tid, hvor antallet af resistente bakterier stiger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klare og stramme retningslinjer fra myndighederne for, hvordan konkrete infektionssygdomme skal behandles med antibiotika, hvilke mængde der skal gives, og hvor længe behandlingen skal vare.

Lægeforeningen lancerer nu en samlet antibiotikapolitik, der skal sætte en stopper for det stadigt stigende forbrug af antibiotika i sundhedsvæsenet.

”Hvis antallet af antiresistente bakterier ikke skal løbe løbsk, står vi pludselig står i en situation, hvor det er umuligt at behandle en forholdsvis banal sygdom som for eksempel lungebetændelse, er der brug for en hurtig og systematisk indsats nu”, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Retningslinjerne for brugen af antibiotika skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen sammen med de videnskabelige selskaber.

Læs også: Lungebetændelse uden feber

Adgang til hurtig og effektiv diagnostik
Lægeforeningens antibiotikapolitik lægger også op til, at alle læger skal have adgang til effektiv og hurtig diagnostik, så de hurtigt kan finde ud af, hvad patienten fejler. Det kan forebygge, at nogle patienter bliver unødigt behandlet, fordi lægen ikke kender den præcise diagnose.

”Vi vil også opfordre sygehuse og praksis til at prioritere undervisning og kvalitetssikring. Eksperter i bakteriologiske infektioner skal formidle deres viden bredt i sundhedsvæsenet og specielt til de læger, som bruger antibiotika i hverdagen”, siger Mads Koch Hansen.

/Lægeforeningen/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.