KREVI: Der er grænser for, hvad vi vil betale for mere kommunal service

 Danskernes efterspørgsel efter mere velfærd er ikke uendelig Der er grænser for, hvad vi vil betale for mere kommunal service

"Mer’ vil ha’ mer’ – og alle vil ha’ det samme". Sådan lød den myte, der nu er punkteret med en stor undersøgelse fra KREVI. Vi borgere kan sagtens prioritere. Det gør vi forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvor vi er i livet. Og der er serviceydelser, vi slet ikke vil betale for at få mere af.
 

KREVI har undersøgt, hvad borgerne vil betale for en række forskellige kommunale serviceydelser. 5.824 danskere har deltaget i undersøgelsen, der er den første af sin art i Danmark. Den afslører klare forskelle mellem befolkningsgrupper:

 Venstreorienterede vil typisk betale mere end højreorienterede for kommunal service

 Kvinder vil typisk betale mere end mænd

 Brugere vil betale mere end ikke-brugere. Fx vil småbørnsforældre betale mere for serviceforbedringer inden for børnepasning end folk uden små børn

 Jo tættere, vi kommer på pensionsalderen, des mere vil vi betale for praktisk hjælp til ældre

 Og så afliver undersøgelsen myten om krævende københavnere og nøjsomme jyder. Men sjællænderne vil betale mere for økologi i frokostordninger og for at få afhentet deres storskrald og haveaffald.
 

"Forskellene i betalingsviljer mellem befolkningsgrupper kommer måske ikke bag på nogen. Men det betyder jo konkret, at der er lokale præferenceforskelle, som kommunalpolitikerne har mulighed for at tage hensyn til i deres årlige prioriteringer," siger KREVIs direktør, Torben Buse.
 

Som hovedregel vil borgerne gerne betale for serviceforbedringer. Men i flere tilfælde vil de betale mindre, end det faktisk koster for kommunen at forbedre den givne ydelse. Og nogle "serviceforbedringer" har slet ingen værdi for brugerne.

Fx vil de adspurgte småbørnsforældre i gennemsnit betale 1.500 kr. for en frokostordning i deres barns pasningstilbud. Det svarer til ca. 7,50 kr. pr. måltid, hvilket næppe dækker kommunens omkostninger. Og forældrene vil slet ikke betale ekstra for en times længere åbningstid om dagen i daginstitutionerne.
 

Undersøgelsen viser også, at der er et mætningspunkt for kommunal service. Jo lavere klassekvotient i barnets klasse, des mindre vil forældrene betale for at få den reduceret med en elev.
 

"Kommunalpolitikerne kan have mange grunde til at vælge at forbedre kommunens service uanset borgernes betalingsvilje, fx et ønske om at forbedre sundheden generelt. Men under alle omstændigheder bør denne nye viden få dem til at overveje, om nytten af yderligere serviceforbedringer står mål med omkostningerne," siger Torben Buse.
 

Rapporten "Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser" ligger på www.krevi.dk. Her finder du også et 15-siders notat, som giver overblik over flere af undersøgelsens interessante resultater.
 

KREVI kommer gerne ud og fortæller om undersøgelsens resultater. Vi planlægger også at invitere til et fyraftensmøde i Århus, når vi kommer lidt længere hen på efteråret.

Mere information hos KREVIs direktør Torben Buse på 72 26 99 77 – [email protected] eller hos projektleder, specialkonsulent Camilla Dalsgaard på 72 26 99 74 – [email protected]
 

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med en projektgruppe, der bestod af COWI samt AKF, Userneeds og Accent.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer