Kun hos 50 fjernvarmeselskaber risikerer forbrugerne stigende varmepriser for at betale ejerne overskud

Kun fjernvarmeselskaber som er aktieselskaber eller decideret kommunalt ejede fjernvarmeselskaber kan gøre brug af Energitilsynets afgørelse om forrentning af såkaldt fri egenkapital fra før Varmeforsyningsloven trådte i kraft i 1981. Det drejer sig om ca. 50 selskaber, som fortrinsvis er ejet af kommuner. De øvrige ca. 350 andelsejede fjernvarmeværker kommer ikke til at skrue varmeregningerne op for at betale fortjeneste til ejerne. Det er nemlig forbrugerne selv.

Energitilsynet har slået fast, at fjernvarmeselskaber kan have mulighed for at kunne forrente den såkaldt frie egenkapital fra før Varmeforsyningsloven trådte i kraft i 1981. Der er ifølge Energistyrelsen tale om prisstigninger på op til 20 procent for de berørte værkers forbrugere.
Fjernvarmeforbrugerne i Herning har allerede fået besked om, at de kommer til at betale ekstra høje fjernvarmeregninger de kommende fem år. De penge, som Herning Kommune dermed får hevet ud af fjernvarmeforbrugerne, skal bruges til at finansiere renovering af skoler og andre ting, som hører det under det skattefinansierede kommunale område.
Flere andre fjernvarmeforbrugere i de kommunaltejede fjernvarmeselskaber eller privatejede aktieselskaber kan komme ud for det samme. Til gengæld kan resten af fjernvarmeforbrugene fra de andelsejede fjernvarmeværker fortsat regne med, at deres varmeafregning udelukkende omfatter betaling for produktion og distribution af varme - og ikke ekstra fortjeneste til at lukke huller i kommunale budgetter.

”Der er ca. 50 fjernvarmeselskaber alt i alt, som eventuelt kan inddrive de ekstra penge for at betale ejerne forrentning af den såkaldt frie egenkapital. Hvor mange, der reelt vil gøre brug af muligheden, vides ikke,” siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen. For det er helt op til selskabernes ejere, om man vil gøre brug af muligheden for at pålægge forbrugerne ekstra regninger.
Og det er primært kommuner, som har spurgt Energitilsynet om denne mulighed for lidt forenklet sagt at kunne få flere penge i kommunekasserne.
”Energitilsynet har vurderet, hvad der er rimeligt, at forbrugerne må afkræves til forretning af egenkapital – men kun egenkapital fra før Varmeforsyningsloven fra 1981. Dermed sikres, at man ikke bare kan sætte en malkemaskine på forbrugerne. Der er sat en øvre grænse. Der er i de fleste tilfælde ikke tale om penge, som kommunerne nogensinde selv har haft oppe af lommerne. Det har forbrugerne,” siger Kim Mortensen.

At Energitilsynet har sat en øvre grænse, betragter Dansk Fjernvarme som meget vigtigt i forhold til at beskytte forbrugerne mod enorme ekstraregninger.
Fjernvarme er underlagt Varmeforsyningslovens regler om hvile-i-sig-selv, hvilket vil sige, at forbrugerne kun skal betale for, hvad det koster at producere og distribuere fjernvarme. Hverken mere eller mindre. Sådan har Varmeforsyningsloven reguleret fjernvarmen siden 1981, men også før den tid var der fjernvarmeværker i mange byer. Og det er de penge, som var i disse ældre fjernvarmeselskabers egenkapital før 1981, som nogle af selskaberne nu teknisk set kan gøre krav på forretning af. For en hel del af de kommunale selskabers vedkommende er der tale om forrentning af penge, som kommunerne aldrig selv har betalt. Det har forbrugerne gjort, men rent juridisk har kommunerne været ejere.
”Men at nogle kommuner har fået muligheden er ikke ensbetydende med, at de behøver at gøre brug af den. Ejerne af de berørte fjernvarmeværker kan sagtens undlade at afkræve fjernvarmeforbrugerne penge for noget, som varmeforbrugerne ikke har fået noget for,” siger Kim Mortensen.

Der er ca. 450 fjernvarmeværker i Danmark. De 34 er kommunalt ejede. Desuden er der nogle enkelte andre fjernvarmeværker, der har anden ejerskabsform end andelsselskab (A.m.b.a.). Fjernvarmeselskaber har ikke egenkapital, da de er underlagt Varmesyningslovens regler om hvile-i-sig-selv. Derfor kan pengene kun hentes hjem ved at hæve priserne til forbrugerne. Varmepriserne må ellers kun omfatte nødvendige omkostninger til at producere og distribuere fjernvarme ud til forbrugernes stuer. Normalt vil renovering af skoler eller investeringer i asfalt ikke kunne betegnes som en nødvendig omkostning.

I alt har 1.615.000 husstande fjernvarme. Det svarer til 63 procent af alle husstande. Den gennemsnitlige fjernvarmepris i 2012 er 13.648 kroner for at opvarme et såkaldt standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh/år.

For yderligere informationer kontakt pressechef Torben Øllegaard Sørensen på telefon 61 20 57 23.
Se endvidere www.danskfjernvarme.dk

 

Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som kan transportere energi. Det sker ved hjælp af varmt vand. 1,6 mio. svarende til 63 procent af de danske husstande har fjernvarme. Danmark er internationalt førende indenfor fjernvarme. Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder, eksempelvis som kraftvarme (el og varmeproduktion sammen), overskudsvarme fra industriproduktion, geotermi, solvarme, fra flis og fra halm og ikke mindst fra affaldsforbrænding. Fjernvarme er 52 procent grøn.
Dansk Fjernvarme er interesseorganisation for ca. 99 procent af fjernvarmen, hvilket svarer til godt 400 værker.

 

Dansk Fjernvarme på DenOffentlige.dk Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for 405 fjernvarmeværker fordelt over hele landet.  Af disse er ca. 40 kommunale forsyninger med ca. 50 % af fjernvarmeleverancen. Ca. 350 er andelsselskaber...
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 09.11.20 Infrastruktur
    Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

    Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.