Længere beskyttelse af musikeres ophavsrettigheder

Kulturministeriet: Regeringen vil arbejde for en forlængelse af den periode, hvor optagelser og fremførelser af musikværker er beskyttet. Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Jeg lægger stor vægt på, at musikere har stærke rettigheder. I regeringen har vi nøje overvejet sagen og finder, at en beskyttelsestid på 70 år vil være en fornuftig tilgang. Musikere skal ikke opleve at miste rettighederne til deres indspilninger, mens de stadig er aktive. Vi vil derfor arbejde for en forlængelse af beskyttelsestiden, som vil styrke musikernes og pladeselskabernes rettigheder.”

Kommissionen fremsatte i juli 2008 et forslag til direktiv om en udvidelse af beskyttelsestiden for musikere og pladeselskaber. Hidtil har der været bred enighed blandt Folketingets partier om at arbejde for den beskyttelsestid, der gælder i dag på 50 år fra første fremførelse eller indspilning.

Rettighedshaverne har fundet det vigtigt, at Danmark går ind for en forlængelse af beskyttelsestiden, så kendte danske musikere ikke skal opleve, at deres indspilninger kan udnyttes, uden at de skal give samtykke m.v. Sagen har været drøftet i Folketingets Kulturudvalg, hvor der blandt en række af partierne var opbakning til en længere beskyttelsestid.

Kulturministeren ser derfor frem til bred politisk opbakning til, at Danmark arbejder aktivt for en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år, når økonomi- og erhvervsministeren skal fremlægge sagen i Folketingets Europaudvalg på fredag, den 25. februar 2011.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

”Er der flertal i Folketingets Europaudvalg, vil vi fra regeringens side arbejde for, at forslaget bliver vedtaget hurtigst muligt. Det er vigtigt, at musikeres rettigheder er sikret i deres levetid, hvilket forslaget om en beskyttelsestid på 70 år vil bidrage til.”

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: