Lederuddannelse giver bedre ledere

27/01/2012 14:11

Nick Allentoft

Offentlige ledere der har taget en lederuddannelse på diplomniveau, oplever at de er blevet bedre til at håndtere vilkår og forandringer i den offentlige sektor. De er blevet bedre til at tage svære beslutninger, agere strategisk og nytænke løsninger inden for deres arbejdsfelt. Og så har de fået et større indblik i deres egne styrker og svagheder som leder.

Sådan lyder hovedresultaterne i en ny evaluering som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør 26. januar 2012. EVA har undersøgt hvilken betydning lederuddannelser på diplomniveau har for ledelsespraksis, og har fokuseret på hvilket udbytte de offentlige ledere oplever at de har af den lederuddannelse de har taget.

Med kvalitetsreformen fra 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau, og siden da er godt 6.000 offentlige ledere begyndt på eller har færdiggjort en lederuddannelse. Lederen er typisk en kvinde i 40’erne med en mellemlang videregående uddannelse bag sig, fx som pædagog eller sygeplejerske. Hun er kommunalt ansat med ansvar inden for dagtilbudsområdet eller plejesektoren.

Ledernes egne svar i undersøgelsen peger mod en meget positiv effekt af lederuddannelse, vurderer Christina Laugesen, der har været projektleder for evalueringen. ”Det at lederne mener at den lederuddannelse de har taget, har styrket dem markant, tyder på at uddannelsen gør dem til bedre ledere, og at den formår at løfte de offentlige lederes kompetencer, sådan som det var den politiske hensigt med retten til lederuddannelse”.

Styrket personlig udvikling som leder
96 % af lederne der har taget en lederuddannelse – eller moduler af den – siger at uddannelsen har styrket deres personlige udvikling som ledere. De har fået større indsigt i hvem de er som ledere, og kender deres styrker og svagheder i den rolle. Lederuddannelsen får dem til at træde i karakter som leder. Fx siger en interviewet leder: ”Den største forandring for mig har været at jeg har flyttet mig fra at en pædagog der også er leder, til at blive en leder der har en pædagogfaglig baggrund”.

Klædt på til at håndtere interne forandringer
92 % af lederne vurderer at de er blevet bedre til at håndtere forandringer i deres organisation, mens hhv. 88 % og 84 % siger at de er blevet bedre til at træffe komplekse beslutninger og håndtere konflikter i deres organisation. 90 % af lederne vurderer de er blevet bedre til at skabe gode rammer for innovation og nytænkning.

Lederne føler altså sig generelt bedre rustet til at navigere i en offentlig sektor der er under forandring og økonomisk pres. En leder fortæller at:
”Jeg er blevet bedre til at agere strategisk og tænke langsigtet […] Nu er jeg forberedt og kan se min organisation oppefra”.

Bedre personaleledere
Lederne vurderer også at uddannelsesforløbet har gjort dem til bedre personaleledere. 92 % af lederne siger at de er bedre til hhv. at skabe rammer for trivsel blandt medarbejderne, at motivere medarbejdere og at kommunikere med dem.

En lederuddannet leder fortæller om at hun formåede at løfte en medarbejdergruppe hvor der var rigtig dårlig stemning: ”Det ville jeg aldrig have kunnet før. Ved at bruge teorierne har jeg kunnet se situationen på en anden måde.”

92 % af lederne vurderer også at de er blevet bedre til at understøtte læring og kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Flere ledere bliver uddannet i ledelse
Langt flere offentlige ledere har fra 2008 til 2010 gennemført hele eller dele af en diplomuddannelse i ledelse end tidligere.

I alt 6.076 ledere har enten påbegyndt eller har færdiggjort lederuddannelsen efter uddannelsesretten trådte i kraft i 2008 (5.168 ledere er i gang, 908 har færdiggjort).

Antallet af ledere der begynder på deres første modul, voksede med 48 % fra 2009-2010, nemlig fra 1.330 til 1.959 ledere. Antallet af gange et modul i uddannelsen gennemføres, er fra 2008 til 2010 steget med 93 % – fra 3.929 til 7.584.

Med kvalitetsreformen fra 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Denne aftale mellem den daværende regering, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FTF var motiveret af at man gennem god offentlig ledelse og bedre ledelseskompetencer kunne skabe bedre offentlige institutioner – bedre børnehaver, skoler og plejehjem – og i sidste ende få mere tilfredse borgere.

I Trepartsforhandlingerne blev der i 2007 afsat 200 millioner over fire år til uddannelse af de kommunale og regionale ledere.
Profil – hvem tager en lederuddannelse på diplomniveau?

Den typiske leder der er i gang med eller har taget en lederuddannelse på diplomniveau, er kvinde: Af de ledere der tog deres første modul af uddannelsen i 2009 var 70 % kvinder. Hun er i 40’erne og har en mellemlang videregående uddannelse bag sig allerede, fx som pædagog eller sygeplejerske. Hun er ansat i en kommune og arbejder inden for dagtilbudsområdet, uddannelsessektoren eller plejesektoren.

Evalueringens metode
Undersøgelsen består af tre dele:

en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige ledere der har gennemført et eller flere moduler i en lederuddannelse på diplomniveau
en registerundersøgelse om kursusaktivitet og kendetegn ved ledere der begynder en lederuddannelse på diplomniveau.
fokusgruppeinterview blandt ledere.

Ledere der deltager i undersøgelsen, er ansat i det offentlige og har gennemført et eller flere uddannelsesmoduler i enten den offentlige lederuddannelse eller diplomuddannelsen i ledelse eller har taget hele uddannelsen i årene 2006-2010.

Flere tal fra undersøgelsen

98 % af lederne vurderer at uddannelsen har været relevant for deres arbejde
93 % siger at kvaliteten af deres arbejde er blevet bedre
93 % vurderer at de anvender det de har lært, i det daglige arbejde
83 % siger de er blevet mere effektive som ledere
Omkring tre fjerdedele (fra 73 % til 78 %) af lederne vurderer de er blevet bedre inden for den daglige drift – at prioritere, koordinere, uddelegere, planlægge og resultatstyre.


Læs rapport

/Danmarks Evalueringsinstitut/

Mest Læste

Annonce