Ny rapport kortlægger konsekvenserne af brugerbetaling

Der er potentielt flere milliarder kroner at spare ved at indføre bru-gerbetaling på ydelser inden for sundheds- og ældreområdet – uden at det nødvendigvis har markante sundhedsmæssige konsekvenser. Det viser en ny rapport fra Anvendt KommunalForskning, som samtidig peger på fordelen ved at indføre en mindre egenbetaling for flere ydelser frem for en høj betaling for få ydelser.

Det danske velfærdssystem er under pres. Alternative modeller diskuteres derfor jævnligt som instrument til at løse udfordringen med at sikre velfærden i sundhedssystemet og ældreplejen. Blandt de hyppigst debatterede muligheder er brugerbetaling. Anvendt KommunalForskning har netop offentliggjort en ny rapport, som tager afsæt i den diskussion.

Forskerne Astrid Kiil og Kurt Houlberg har analyseret de sidste 20 års dansk og udenlandsk forskning på sundheds- og ældre området.

På den baggrund kon-kluderes i rapporten, at:

Brugerbetaling reducerer den individuelle efterspørgsel efter en række ydelser på sundheds- og ældreområdet. Med andre ord vil brugerbetaling betyde, at den enkelte borger vil gå mindre til læge, bruge mindre hjemmehjælp og mindre medicin.
De eksisterende studier viser, at der på kort sigt ikke er nogen sundhedsmæssige effekter af brugerbetaling.
Brugerbetaling repræsenterer en ulige form for finansiering. Sårbare grupper som personer med lav indkomst og et stort behov for behandling bliver således mere ramt af brugerbetaling end den øvrige befolkning.

Bred brugerbetaling

I rapporten ”Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling” har forskerne systematisk gennemgået danske og internationale undersøgelser på sundheds- og ældreområdet fra 1990-2011 for at kortlægge konsekvenserne af brugerbetaling.

”Gennemgangen viser, at brugerbetaling har potentiale til at dæmpe efter-spørgslen efter offentligt finansierede ydelser på dele af sundheds- og ældreområdet. Et mindre forbrug kombineret med indtægterne fra betalingen er derfor en mulig vej til at bidrage til finansieringen af vores fremtidige velfærd. For samtidig at sikre, at brugerbetaling ikke udelukker de svageste grupper fra fx lægehjælp, vil det være naturligt at overveje at målrette ordninger, fx et loft for brugerbetalingen, ligesom det kan være en fordel at indføre brugerbetaling i form af et mindre beløb på en bred vifte af ydelser frem for en høj brugerbetaling på enkelte ydelser. På den måde kan man afbøde uhensigtsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser,” siger forsker Astrid Kiil.

Milliarder på spil

Rapporten skønner, at der vil kunne spares mellem 3 og 4 mia. kroner ved at indføre brugerbetaling på sundhedsområdet. Det udgør 2-3 % af de samlede offentlige sundhedsudgifter i 2010 på 145 mia. kroner. Størrelsen af besparelsen afhænger ud over brugerbetalingens størrelse af, hvor meget mindre forbruget af ydelserne vil blive.

I rapporten skønnes besparelserne ved henholdsvis 10 % og 25 % mindre forbrug af konsultationer hos praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger og skadestuer.

”Brugerbetaling skal ses i sammenhæng med andre samfundsmæssige styrings-redskaber. Denne rapport kan skabe grundlag for en nuanceret debat, hvor vi må se med nye øjne på vores velfærdsydelser og vurdere, hvordan brugerbetaling eventuelt kan anvendes og i hvilket omfang," siger direktør i AKF, Mette Wier.

Model: Skøn over årligt provenu, reduceret efterspørgsel og samlet finansiering ved indførelse af brugerbetaling på en række sundhedsydelser, mia. kr., 2010

Fakta om undersøgelsen

Rapporten ”Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling” gennemgår den eksi-sterende forskningsbaserede evidens på sundheds- og ældreområdet for at skabe et overblik over i hvilket omfang brugerbetaling:

dæmper den individuelle efterspørgsel på de berørte ydelser
har sundhedsmæssige effekter og medfører forskydninger i forbruget
giver anledning til fordelingsmæssige konsekvenser.

Forskningsgennemgangen inkluderer kvantitative effektstudier offentliggjort i fagtidsskrifter og som working papers, videnskabelige afhandlinger, bøger og bogkapitler i tidsrummet fra januar 1990 til december 2011. For at sikre en rimelig grad af sammenlignelighed med hensyn til de institutionelle rammer er gennemgangen afgrænset til kun at omfatte studier udført i højindkomstlande.

Hent rapporten ”Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling”

Kommentarer
  • 02.07.12
    Er brugerbetaling det rette at indføre i sundhedssystemet ?

    Samfundet fattes penge siger vi uden helt at have analyseret hvad der er galt. Nu kommer så en rapport der konkluderer at samfundet kan spare penge, hvis der indføres brugerbetaling. Men der er jo mange sider af brugerbetaling. Ønsker vi at man får lavere sundhed eller mindre sundhedsbehandling ? Vel egentligt ikke, hvis der er en grund til at man konsulterer sundhedssystemet, vi vil jo gerne have at befolkningen lever længe og med så godt helbred som muligt. Kan man gå et liv igennem uden sundhedsproblemer?, nej det kan man sikkert ikke. Kan blot en operation eller piller gøre at man lever længere og er en produktiv arbejdskraft, så har samfundet jo en aktiv samfundsborger og skatteyder, og det er jo dem vi efetrlyser i disse år ! Men man kunne måske gå nye veje. Der bør være alternativer til den praktiserende læge som er udnævnt som gatekeeper til sundhedssystemet, istedet kunne foreslåes sundhedscentre med sygeplejersker, fysioterapeuter og alternative behandlere m.v som sagtens kan varetage en del af sundhedssystemets funktioner udenfor sygehusene, dette tænkt for alle aldersgrupper og ikke kun de ældre.
    I forhold til om der skal indføres brugerbetaling kunne vi måske istedet se på om der var billigere alternativer til lægerne som foruden en dyr uddannelse som samfundet har bekostet også tager sig dyrt betalt i lægepraksis. Vi skal ihvertfald tænke os godt om inden man evt vil indføre brugerbetaling, det koster at administrere selv en lille brugerbetaling. Og vi har vist fået indført rigelig registrering de sidste år idet offentlige.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer