Nyt stort vådområde i Alling Ådal en realitet

Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov Kommuner har givet en fælles tilladelse til Naturstyrelsen. Dermed er et stort projekt med at genoprette en 13 kilometer lang strækning af Alling Ådal en realitet. Arbejdet ventes at gå i gang umiddelbart efter sommerferien.

Naturstyrelsen Kronjylland har fået grønt lys af de fire kommuner til at påbegynde anlægsarbejdet til et nyt vådområde ved Alling Ådal. Projektet har været på vej igennem en årrække, hvor styrelsen har indgået frivillige aftaler med 70 lodsejere. De står alle klar til at slukke pumperne, sløjfe dræn og grøfter mod at få økonomisk kompensation eller et andet stykke jord i bytte.

Formålet er at opnå en hurtigere og mere effektiv reducering af kvælstofudledningen fra landbruget, så det ikke når at belaste Randers Fjord. Med det store vådområde bliver udledningen af næringssalte optaget af områdets mange vandplanter inden kvælstoffet når fjorden. I praksis fungerer de våde enge dermed som naturens eget rensningsanlæg.

”Der er en meget rig natur i og omkring fjorden. Den har vi som kommune pligt til at passe på. Det nye vådområde genskaber samtidig det tidligere åløb. Med projektet skaber vi mere oprindelig natur og større biodiversitet,” forklarer formanden for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune, Kasper Fuhr Christensen.

Stor planlægning bag tilladelse
Natur- og miljøforvaltningerne i de fire kommuner har udarbejdet en fælles tilladelse til Naturstyrelsen.

”Det har været en stor opgave, særligt fordi projektet skulle kortlægges helt ned til den mindste detalje. Der har været gang i et meget stort registreringsarbejde for at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning og ændring af naturen. Ligesom vi har sikret os, at vandet ikke kommer til at oversvømme de forkerte områder,” forklarer biolog ved Randers Kommune, Hanne Wind-Larsen.

Plads til nye aktiviteter i naturen
Det nye vådområde kommer til at følge en 13 km lang stækning, der går fra Brusgaard Mølleæk i Vest til Ny Rævebro ved Vester Alling i øst. Projektet lægger op til en helt ny måde at bruge og nyde området på. Lige syd for Årslev bliver der på tværs at Alling Å – i henholdsvis Randers og Favrskov Kommuner - en idyllisk plet. For beboerne ved Årslev er der eksempelvis mulighed for at etablere shelters og bålplads.

”Det er vigtigt, at borgerne kan opleve naturen helt tæt på. Randers Kommune har ikke et færdigt projekt for Årslev-området, men vil hjælpe de lokale med at gøre området mere rekreativt,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Området beboere opfordres derfor til at henvende sig til kommunen.

De fire kommuners tilladelse er gældende fra den 5. juli, når den formelle klagefrist udløber. Naturstyrelsen forventer af gå i gang med projektet umiddelbart efter sommerferien.

Læs mere om projektet her.

 

Randers Kommune på DenOffentlige.dk Randers Kommune
Aktivitet: Artikler: 146 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: