Regeringen tillader forsøg med digitale valg

KL er begejstret for, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager netop har meddelt borgmestrene i 12 kommuner, at regeringen i efteråret 2012 fremsætter et lovforslag om forsøg med digitale valg fra 2013. Når danskerne fremover skal til stemmeurnerne, bliver det ikke nødvendigvis på et stykke papir, de skal sætte deres kryds.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager gav torsdag 12 kommuner, der har ansøgt om at gennemføre forsøg med digitale valg, besked om, at regeringen fremsætter et lovforslag, der giver mulighed for dette.

I brevet skriver Margrethe Vestager, at lovforslaget vil stile mod at åbne for digitale valg i alle kommuner, som ønsker det, ved kommunal- og regionalvalget. Udmeldingen er en sejr for kommunerne, der siden 2008 har kæmpet for at gøre valghandlingen i Danmark tidssvarende og samtidig sikre, at antallet af ugyldige stemmer reduceres.

Sejr for kommunerne
”Det er en sejr for kommunerne, at vi nu får lov til at lave forsøg med at modernisere valghandlingerne. Digitale valg kan hjælpe borgere, der tidligere har haft svært ved at stemme ved egen hjælp på grund af fx synshandicap. Og for os andre giver digitale valg mulighed for mere og bedre overblik over partier og kandidater,” siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Selv om forsøgene skal gøre den danske valghandling mere digital, bliver det dog ikke muligt for danskerne at sætte deres kryds via internettet. Forsøgene med digitale valg skal udelukkende ske i forbindelse med valghandlingen på valgstederne. Det er helt i tråd med det, kommunerne har ønsket.

Kommunerne har peget på, at selv om stemmeafgivelsen bliver digital, skal stemmerne stadig foreligge i papirform. Dermed bliver det fortsat muligt at kontrollere de afgivne stemmer, hvis noget skulle gå galt. Men for borgerne vil valghandlingen udelukkende foregå digitalt.

Efterlever alle krav
Hvordan den digitale valghandling skal foregå skal nu afklares nærmere i samarbejde mellem kommunerne, ministeriet og andre relevante parter.

”Vi skal være helt sikre på, at forsøgene efterlever alle krav om et demokratisk valg. Det er vigtigt, at de danske erfaringer giver os ny og brugbar viden om, hvorvidt digitale valg er vejen frem for det danske demokrati,” siger Erik Nielsen.

I ansøgningen fra de 12 kommuner fremgår det, at det er afgørende, at anonymitet, stemmehemmelighed og folkelig kontrol er udgangspunktet for den nye måde at stemme på. Ligesom det er i dag. Det lægger Margrethe Vestager også vægt på i sit svar.

De 12 kommuner, som har ansøgt om at afprøve digitale valg, er Bornholm, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Kolding, København, Odense, Odder, Vejen, Aabenraa, Aalborg og Aarhus Kommuner.

 

KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
Aktivitet: Artikler: 108 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: