Statens Forsvarshistoriske Museum og Nationalmuseet sammenlægges

Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet) og Nationalmuseet sammenlægges den 1. januar 2014. Kulturminister Marianne Jelved siger: ”Kulturministeriet har haft Statens Forsvarshistoriske Museum under observation i nogle år, blandt andet på grund af økonomiske problemer og problemer med museets faglige niveau. Jeg kan konstatere, at museet ikke har tilpasset sin drift til de økonomiske forhold.

Jeg er nødt til at reagere, når der er noget, der ikke fungerer, og derfor lægges museet sammen med Nationalmuseet fra den 1. januar 2014. Ved en sammenlægning med Nationalmuseet kan vi sikre det faglige niveau i løsningen af opgaverne på det forsvarshistoriske område fremover. Det mener jeg, er den ansvarlige vej at gå. Museet og dets samling repræsenterer en central del af vores kulturarv, og det er vigtigt, at vi får sikret museet for fremtiden. For det handler ikke bare om at løse nogle forbigående problemer, men om at finde en struktur, der er bæredygtig også om 5, 10 og 20 år.

Det er vigtigt for mig at understrege, at en sammenlægning ikke vil udvande den selv-stændige profil for Statens Forsvarshistoriske Museum. Det viser erfaringerne med Frilandsmuseet og Frihedsmuseet, som i dag hører under Nationalmuseet. Der bliver desuden foretaget en række tiltag, så de forsvarshistoriske opgaver bevarer samme fokus, og ressourcerne til opgaverne er hegnet ind, samtidig med at opgavevaretagelsen bliver en del af et større fagligt miljø med en stærkere organisation i ryggen.”

Der bliver nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med sammenlægningen af de to museer. Når Statens Forsvarshistoriske Museum bliver en del af Nationalmuseet, vil der blive indført gratis entré til museets udstillinger.

Sikring af Tøjhusmuseets og Orlogsmuseets selvstændige profil

• Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet vil have egne navne og vil kommunikere med offentligheden under disse navne.

• Museerne vil have én egen daglig leder.
• Bevillingerne til de forsvarshistoriske opgaver vil være opført på en særlig underkonto på Nationalmuseets finanslovsbevilling.
• De forsvarshistoriske opgaver vil fremgå i et særligt bilag til Nationalmuseets rammeaftale med Kulturministeriet.
• Der vil ske en særskilt afrapportering på de forsvarshistoriske opgaver i National-museets årsrapport.
• Museerne vil fortsat kunne opretholde eksisterende samarbejdsrelationer (eksem-pelvis forskningssamarbejde med Statens Arkiver). I den sammenhæng vil museerne også arbejde for fortsat samarbejde og dialog med støtteforeninger som f.eks. Tøjhusmuseets Venner.
• Museerne vil, ligesom Nationalmuseets eksisterende afdelinger, fortsat kunne stå som selvstændig ansøger til fonde.
 

Emneord: Kultur, Marianne Jelved, Nationalmuseet, Statens Forsvarshistoriske Museum
Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
Aktivitet: Artikler: 58 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også