Studerende skal være ambassadører

PRESSEMEDDELELSE 26.02.2013 Studerende skal være ambassadører for frivillighed Københavns store korps af frivillige, Cph Volunteers, efterlyser nu danske studerende, der vil påtage sig rollen som ambassadører og være med til at sætte fokus på frivillige indsatser fx ved store events som Distortion og Copenhagen Fashion Festival.

Ved at etablere et nyt hold af unge danske studerende som ambassadører satser Københavns store korps af frivillige, Cph Volunteers, på at tiltrække flere frivillige og engagerede kræfter til at løse de mange og vidt forskellige opgaver, der følger med afviklingen af store og små Københavner-events.
I forvejen knokler 1.500 medlemmer af Cph Volunteers frivilligt, når København fx afvikler den kæmpemæssige gadefest Distortion, Copenhagen Fashion Festival, Chokolade Festival og mange andre Københavner-begivenheder. Nu håber Cph Volunteers, at flere danske studerende vil være interesserede i at yde en frivillig indsats i København – og dermed også nyde godt af nogle af de fordele, der følger med at være tæt på begivenhederne.
Som ambassadører skal de studerende være med til at sprede budskabet om frivillighed i deres egne netværk. Dette skal gøres ved opsætning af plakater og distribuering af flyers på ambassadørernes uddannelsesinstitutioner, samt ved at dele Cph Volunteers’ nyheder på sociale medieplatforme som Facebook. På sigt er det også ambitionen, at ambassadørerne skal deltage ved uddannelses- og karrieremesser, samt selv være med til at udvikle deres opgaver som ambassadører.
Studerende Marie Visted Jakobsen, som allerede er medlem og frivillig i Cph Volunteers, havde flere grunde til at melde sig ind i korpset:
”Jeg meldte mig ind i Cph Volunteers, fordi jeg så det som en god mulighed for at komme tættere ind på livet af den by, jeg netop var flyttet til”, siger hun.
Marie har været frivillig på Copenhagen International Fashion Fair og Danish Deejay Awards, og har herigennem fået et indblik i brancher, der ellers kan være meget lukkede.
”De erfaringer, man tilegner sig via de forskellige events, kan bruges til at åbne døre, der så igen kan åbne op for nye døre”.
Er du interesseret i at høre mere om ambassadørkorpset, så send en mail til [email protected].

Om Cph Volunteers:
• Cph Volunteers er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns kommune
• Korpset blev etableret i 2009 som et led i bestræbelserne på at gøre København i stand til på kvalificeret vis at håndtere store internationale begivenheder, hvor en koordineret indsats af frivilligt arbejde er en bærende forudsætning
• Udover at bestå af 1.500 medlemmer, har Cph Volunteers et sekretariat, der koordinerer de frivillige og har kontakt med eventarrangørerne

Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer