22 kommuner har deltaget i det store Tilbage Til Arbejdet-projekt. I løbet af to et halvt år blev cirka 13.000 sygedagpengemodtagere tilbudt en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Målet var at få de sygemeldte hurtigt tilbage på arbejde. Det viser sig nu, at de kommuner, der har haft succes med at nå målet, også har haft en positiv økonomisk bundlinje.
- Implementeringen er helt afgørende. De kommuner, som har haft en god implementering, har oplevet, at de sygemeldte er kommet hurtigere tilbage på arbejde. Og så er udgifterne til den ekstra indsats blevet mere end tjent hjem igen, fx via besparelser på sygedagpenge og ekstra skatteindtægter, siger programleder i KORA, Nicolai Kristensen, som er en af forskerne bag analysen.
Meget blandede resultater
KORA har foretaget cost-benefit-analysen som en del af en omfattende evaluering af hele TTA-projektet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet for Beskæftigelsesministeriet.
En af hovedkonklusionerne i NFA's evaluering er, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor godt man har fået implementeret projektet. Det betyder, at der også er meget forskellige effekter af, om indsatsen har virket.
- I de kommuner, hvor man ikke har fået implementeret projektet særlig godt, har man generelt ikke fået de syge hurtigere tilbage på jobbet. Og i de tilfælde har TTA-projektet været en dårlig forretning, siger Nicolai Kristensen fra KORA.
Økonomi på tre niveauer
KORA har opgjort, om TTA-projektet har kunnet betale sig, både for kommunens, statens og hele samfundets økonomi. Forskerne har bl.a. indregnet kommunernes udgifter til at indføre nye indsatser, ansætte koordinatorer osv. og udgifterne til kontanthjælp til de borgere, der ikke kunne vende tilbage til jobbet. Og så har de modregnet ekstra skatteindtægter, besparelser på sygesikring, lavere medicinudgifter m.m.
- Regnestykket viser, at de kommuner, som har haft en succesfuld indsats, kan aflæse et positivt resultat i kroner og øre - både på kommunens, statens og samfundets økonomi. Især på samfundsniveau er de positive økonomiske resultater meget robuste, siger programleder Nicolai Kristensen fra KORA.
Fakta om TTA-projektet
- 22 kommuner har deltaget i TTA-projektet, som kørte fra april 2010 til september 2012.
- Cirka 13.000 sygemeldte har været med i løbet af projektets løbetid.
- Forebyggelsesfonden har ydet tilskud til de 22 udvalgte kommuners deltagelse i projektet.
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har evalueret projektet under rådgivning af en følgegruppe bestående af danske og udenlandske eksperter.
- Den økonomiske evaluering er gennemført af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
- Den samlede evaluering præsenteres ved en konference på Axelborg i København den 10. december 2012. Konferencen er overtegnet.
Hovedkonklusioner fra evalueringsrapporten:
- En god implementering af TTA-projektet er afgørende og kan reducere sygefraværet og give en positiv økonomisk bundlinje for samfundet.
- Den samlede evalueringsrapport viser, at 60% af de deltagende kommuner har haft en god implementering af TTA-projektet.
- En analyse baseret på 10 kommuner viser, at der i fem af kommunerne med en god implementering opnås en positiv effekt, der svarer til en reduktion i sygefraværets længde med ca. 2,6 uger. Der ses dog store forskelle i effekten - selv blandt kommuner med god implementering.
- Den økonomiske bundlinje både på kommuneniveau og for den offentlige sektor er ganske følsom over for ændringer i de skønnede kommunale meromkostninger ved TTA-projektet.
