Den private socialrådgiver Ricky Magnussen er i front for indsamling af 250.000 til videodokumentar.

Privatrådgiver samler penge ind

Kritiseret privat socialrådgiver samler penge ind til en videodokumentar til 250.000 kroner om klemte borgere. Ricky Magnussen står med Privatrådgiver.com forrest i indsamling af pengene, men der er ingen budget for projektet. Stig Gerdes fra den sociale modstandsbevægelse Klemt medvirker i præsentationen, men afviser at være involveret.

“Der var en her, som ville følge nogle syge i lang tid. Så var han her og optage noget med mig, men jeg har intet set eller hørt siden.”

Det siger Stig Gerdes, der nu bruges som en slags anbefaler af en indsamling af 250.000 kroner til en videodokumentar.  

LÆS OGSÅ: Stopper videoprojekt prompte - Magnussen: Jeg var alene involveret i det socialfaglige. Ikke i projektet.

Manden bag projektet er den private socialrådgiver Ricky Magnussen. Han er ifølge præsentationen af projektet dybt involveret i en officiel indsamling på websitet Boomerang, hvor projektet præsenteres i en kort video med Ricky Magnussen og Stig Gerdes.


“Vi vil lave en dokumentar film om denne behandling af syge i Danmark. Til dette har vi allieret os med privatraadgiver.com som dagligt hjælper borgere, som er kommet i klemme i systemet. En rådgivning som vi mener ikke burde være nødvendigt i Danmark,” fremgår det af præsentationen.

Men Stig Gerdes, der er initiativtager til den sociale modstandsbevægelse Klemt, afviser at have sagt ja til indsamlingen.

“Jeg fik forelagt noget, men synes det lignede et tiggerbrev til almindelige mennesker. Det synes jeg ikke vi skal deltage i, så vi sagde nej og har heller ikke lagt det på vores Facebook-side,” fortæller Stig Gerdes.

Hans sociale modstandsbevægelse kan i disse dage fejre et års fødselsdag med nu pænt over 7000 følgere. Undervejs har Stig Gerdes oplevet, at blive snydt af en mand, der udgav sig for at være advokat, og varetog et projekt med etablering af en fond. Det viste sig ifølge Gerdes efterfølgende, at manden ikke var advokat, og de indsamlede penge forsvandt. Siden har han været forsigtig med at involvere sig i andet end projektet Klemt. Derfor er han også overrasket over, at han bruges i indsamlingen af penge.

“Jeg er lidt uforstående overfor det, og tror det er fotografen, der vil lave en film. Jeg har i hvert fald stillet op til en videooptagelse, hvor jeg fortalte om Klemt,” fortæller Stig Gerdes. Han er tydeligt overrasket over, at optagelsen bruges til en indsamling.


Projektet fremlægger intet budget, og dermed kan eventuelle sympatisører ikke få indsigt i, hvordan de 250.000 skal bruges. Den eneste kilde til projektet er ifølge præsentationen Privatrådgiver.com, der er Ricky Magnussens virksomhed. Han har tidligere været stærkt kritiseret for at svigte syge og svage borgere ved at kræve penge af for at hjælpe dem i deres sager, men derefter sylte eller slet ikke behandle deres sager.

 

Blev anklaget for omfattende snyd

Tilbage i august sidste år afslørede DenOffentlige.dk omfattende rod i Ricky Magnussens sagsbehandling. Han havde gennem længere tid selv omtalt flere hundrede sager i sin virksomhed Privatrådgiver.com, men i august stillede tidligere medarbejdere samt syge og socialt udsatte borgere sig frem med alvorlig kritik af Magnussens sagsbehandling og virksomhed.

I månederne efter var der stille omkring Ricky Magnussen, men sidst i november vendte han tilbage til blandt andet Facebook, hvor han har en populær side.

Siden da har DenOffentlige.dk af flere omgang forsøgt at få kontakt med Ricky Magnussen, fordi vi gerne vil høre, hvordan han har handlet på den alvorlige kritik. Senest har vi ringet for at høre om baggrunden for indsamlingen på Boomerang.dk

Han har ikke svaret tilbage på vores henvendelser.

 

https://www.facebook.com/IKlemmeIDetKommunaleSystem

 
Emneord: Privat socialrådgiver, Ricky Magnussen, Privatraadgiver.com, Indsamling, Klemt, Social modstandsbevægelse, Socialkrise
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 30.03.14 Merete Lindegaard
    250.000 til et videoprojekt??

    Jeg kan i den grad undre mig over, at Vikafilm har brug for kr. 250.000 til at lave et videoprojekt. Har det måske noget at gøre med, at Brian Lange har problemer med at styre sin økonomi - oven i købet for offentlige midler? Jeg tænker her på BLGM Film, som det fremgår af vedhæftede link fra 20/9 2012:

    "Brian Lange har tidligere betalt honorar til for eksempel psykologer og coaches, der har optrådt i programmerne, men ikke til folkene, der stod for det redaktionelle. I den aktuelle stillingsannonce understreges det, at der er tale om frivilligt arbejde, hvor der ikke er penge til løn.

    »Der er ikke økonomi i lokal-tv,« forklarer Brian Lange fra BLGM TV til journalisten.dk.

    Med mere end 800.000 i mediestøtte burde der vel være råd til at give medarbejderne honorar?

    »Det koster 92.000 kroner til sendesamvirket, 70.000 kroner for at bruge kabelnettet. Vi er bundet op på lejeaftaler. Den eneste, der får løn, er mig, og jeg får 130 kroner i timen. Det er lige over laveste dagpengesats,« siger Brian Lange.

    Lægger man de tal sammen, som Brian Lange oplyser, så er der ikke redegjort for over 450.000 kroner, som stationen har fået i støtte i år.

    Journalisten.dk har ved gentagne henvendelser forsøgt at få Brian Lange til at redegøre for stationens økonomi og bedt om at få fremsendt regnskaber. Brian Lange nægter at udlevere disse oplysninger og regnskaberne.

    BLGM TV er konstrueret som en forening, der har sendetilladelsen. Der er tre medlemmer, Brian Lange selv og to af hans bekendte."


    http://journalisten.dk/f-r-865-000-i-mediest-tte-men-vil-ikke-betale-l-n

    I henhold til ovenstående, så tvivler jeg på de ord, der kommer ud af Brian Langes mund.

  • 28.03.14 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Find opfølgende artikel her

    http://www.denoffentlige.dk/stopper-videoprojekt-prompte

    Vi har naturligvis fulgt hurtigt op på historien, da vi så din kommentar, Brian Lange, og da vi hørte fra Ricky Magnussen efter mange måneders forsøg. Artiklen ligger på link herover.

  • 28.03.14 VIKAfilm.dk (Brian Lange)
    Undersøg sagen ordenlig

    Endnu et eksempel på at en journalist ikke sætter sig ordenligt ind i tingene, før man laver en artikel. Ricky Magnusen er blev bedt om at være konsulent i et program, og Stig Gerdes har ligeledes sagt ja til at deltage.

    Hele projektet er VIKAfilm.Dk's projekt og begge herre er blevet spurgt og de ville deltage i en video til at crowdfunde projektet. Det har de begge indvilliget i. Men det er der åbenbart en der ikke kan huske.

    Stig Gerdes har flere gange tilbudt at deltage i et sådanne program. Første gang i forbindelse med et tv interview som jeg lavede for BLGM TV. Det undre mig i den grad at det komme bag på Stig Gerdes, da han fik at vide før optagelserne, hvad optagelserne skulle bruges til. Hvis ikke han mente at ville være med, hvorfor så stille op?

    Skal orientere at der med logo på crowdfundig siden var tilkende givet at det var VIKAfilm.dk som der samlende ind, og ikke privatraargiver.com

    VIKAfilm.dk har derfor vagt at stoppe projektet med det samme. Det bliver ikke genoptaget.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også