Stopper videoprojekt prompte

Velfærd

28/03/2014 19:27

Nick Allentoft

Efter Stig Gerdes kritik af projekt for 250.000 kroner dyr videodokumentar om klemte borgere, er indsamlingen nu stoppet. Det meddeler producenten af filmen i en kommentar til DenOffentlige.dk’s omtale.

“Hele projektet er VIKAfilm.Dk's projekt og begge herre er blevet spurgt og de ville deltage i en video til at crowdfunde projektet. Det har de begge indvilliget i. Men det er der åbenbart en der ikke kan huske.”

Det skriver direktør Brian Lange fra VIKAfilm som kommentar til artikel om Ricky Magnussens involvering i en videodokumentar om klemte borgere. I artiklen tager initiativtager til Klemt bevægelsen, Stig Gerdes, afstand til projektet, og det overrasker Brian Lange.

“Stig Gerdes har flere gange tilbudt at deltage i et sådanne program. Første gang i forbindelse med et tv interview som jeg lavede for BLGM TV. Det undre mig i den grad at det komme bag på Stig Gerdes, da han fik at vide før optagelserne, hvad optagelserne skulle bruges til. Hvis ikke han mente at ville være med, hvorfor så stille op?” skriver Brian Gerdes.

Den private socialrådgiver Ricky Magnussen fra Privatrådgiver.com reagerede prompte på artiklen, og har meddelt på sin Facebook, at han alene har sagt ja til at deltage i projektet.

“Vi bliver nu beskyldt for at vi er igang med at indsamle penge til borgere der er i klemme i systemet.

Intet kunne være mere forkert.

Vi har tidligere sagt ja til at medvirke i en dokumentar der skulle optages med og og borgere der er i klemme i systemet, hvor vi skulle være socialfaglige konsulenter i dokumentar-serien.

Vi er IKKE bagmænd for indsamlingen, hvilket også fremgår tydeligt på Crowdfunding siden,” skriver Privatrådgiver.com på Facebook.

Ricky Magnussen skriver i en sms til DenOffentlige.dk følgende:

“Jeg har alene sagt ja til at medvirke om det socialfaglige. Vi er ikke involveret i det økonomiske, budgettet eller lignende.”

Indsamlingen på crowfunding sitet Boomerang.dk er nu lukket.

“Skal orientere at der med logo på crowdfundig siden var tilkende givet at det var VIKAfilm.dk som der samlende ind, og ikke privatraargiver.com

VIKAfilm.dk har derfor vagt at stoppe projektet med det samme. Det bliver ikke genoptaget,” skriver Brian Lange i sin kommentar.

 

Mest Læste

Annonce