Det kan være svært at overskue lovgivningen, når det skal gå stærkt med en produktlancering. Men det kan koste virksomhederne dyrt ikke at overholde reglerne. Foto: PR.

Produktsikkerhed er vigtigere end nogensinde før under corona

Håndsprit, masker og andet beskyttelsesudstyr; COVID-19 har sat personlig sikkerhed i fokus. For virksomhederne bag produkterne kan det blive særdeles dyrt ikke at overholde lovgivningen.

Usikre tider kalder på drastiske løsninger, og på grund af COVID-19 er utallige nye produkter til personlig sikkerhed kommet på markedet i Danmark. Men det er ikke nok, at disse produkter beskytter mod vira. De skal også overholde en række regler og bestemmelser om kemisk indhold, så produkterne ikke er til skade for brugerne.

Nogle gange går det dog lige lovligt stærkt. Det viser en aktindsigt, som rådgivnings- og konsulentvirksomheden indenfor kemi, Mediator A/S, har søgt hos Kemikalieinspektionen, der er underlagt Miljø- og Fødevareministeriet. Aktindsigten viser, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i første og andet kvartal i 2020 foretog stikprøver på 101 forskellige desinfektionsprodukter i butikker landet over. Heraf udstedte de påbud om tilbagetrækning af 35 desinfektionsprodukter.

"At så mange af de undersøgte produkter skulle trækkes tilbage viser, at Kemikalieinspektionens arbejde er nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod potentielt farlige produkter. Inspektionen vurderer, at de skal undersøge cirka 100.000 produkter om året, og selvom de gør et godt arbejde, kan de umuligt kontrollere og undersøge alle produkter, der rammer hylderne," siger Jens Haugaard, der er CEO i Mediator.

Tilbagetrækning kostede 250.000 kroner

Selvom kemikalieinspektionen gør et stort stykke arbejde og fanger nogle produkter i tide, vil det i sidste ende altid være producentens ansvar at alle produktlanceringer efterlever gældende regulering for produktkategorien. Det væsentligste er naturligvis produktsikkerheden for forbrugerne, men det er ikke kun forbrugernes velbefindende, som er på spil, hvis et produkt ikke overholder lovgivningen.

"Det kan være særdeles skadeligt for en virksomhed at få et påbud eller af anden grund være nødt til at tilbagekalde et produkt," siger Jens Haugaard, der har mere end 25 års erfaring i branchen. Han uddyber:

"Vi har eksempler på, at en tilbagetrækning på et produkt fra detailbranchen kostede en produktleverandør omtrent 250.000 kroner, og det kan sagtens være endnu dyrere. Dertil kommer alt det praktiske i brugte arbejdstimer, nye etiketter, transport af produktet til og fra butikkerne, tab af troværdighed hos aftageren af produktet i detailhandelen, samt eventuel dårlig omtale i pressen, hvis sagen har været helt grel. Der er altså mange grunde til at tage problemerne i opløbet, inden produktet når forbrugerne."

Giv hellere kvalitetskontrollen en ekstra omgang

Med den nuværende situation taget i betragtning anerkender Jens Haugaard, at det kan være svært at overskue lovgivningen, når det skal gå stærkt med en produktlancering.

"Lovgivningen inden for kemi er meget kompleks, og jeg har fuld forståelse for, at der kan opstå misforståelser eller forvekslinger undervejs. Vores erfaring er heldigvis, at langt de fleste virksomheder vitterligt ønsker at efterleve reglerne på kemikalieområdet og har den rigtige indstilling til at være compliant og ved, at det er vigtigt at være opmærksom på regeloverholdelse, selvom det kan være svært at gennemskue," siger han og tilføjer:

"Og er man det mindste i tvivl, er det bedre at løbe kontrollen igennem igen eller tage fat i en ekspert på området. Det betaler sig."

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.05.21 Sundhed
    Nu hjemtages sygdomsbehandling til Danmark

    Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en faglig retningslinje, der beskriver henvisningen af patienter med Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge. Det sker i forbindelse med, at det nu er besluttet, at patienter skal kunne behandles med fokuseret ultralyd i Danmark, i stedet for kun i udlandet.

  • 06.05.21 Sundhed
    Nyt studie offentliggjort om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination

    I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.

  • 04.05.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen løfter sløret: Ny vaccine-melding

    Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.

  • 29.04.21 Sundhed
    Regeringen med nyt udspil: Vil tiltrække vaccineproduktion til Danmark

    Vacciner er helt centrale, når det handler om at håndtere COVID-19, og for at vi kan holde samfundet så åbent som muligt.

  • 27.04.21 Sundhed
    Børn mangler viden om vacciner

    Danske skolebørn føler sig ikke godt nok klædt på, når det gælder viden om vacciner. Samtidig har størstedelen af eleverne svært ved at skelne rigtige nyheder fra fake news. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.