Professor om nye sanktioner til ledige: Som at lukke velfærdsstaten

Regeringen vil straffe socialt bedrageri hårdere og hurtigere. Eksperter er kritiske over for udkast til nye sanktioner.

Regeringen vil skærpe sanktionerne mod socialt bedrageri, men eksperter udtrykker nu alvorlig bekymring over nogle af forslagene, der fremgår af et udkast, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

I det syv sider lange udkast foreslås det at standse de forholdsvis milde sanktioner ved første regelbrud for i stedet at gå direkte til at nedsætte hjælpen til borgeren i 20 uger. Herudover overvejes det at kræve efterfølgende tilbagebetaling allerede første gang reglerne om for eksempel udlandsophold ikke overholdes.

Det foreslås også, at en ydelsessag lukkes helt, hvis borgeren en kalendermåned i træk ikke møder op til en aftalt aktivitet, og at sanktioner ikke længere kan blive kompenseret via en forhøjelse af boligstøtten.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Kirsten Ketscher, som er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at forslagene i udkastet rokker ved fundamentet under velfærdsstaten.

- Den her måde at tænke på er det samme som at lukke og slukke for velfærdsstaten. Enhver kan jo begå en fejl, men nu bliver det altså sådan, at man kan blive stillet meget dårligt, hvis man begår dem, siger hun.

Efter at Kirsten Ketscher har set en række af formuleringerne i udkastet, tvivler hun på, om forslaget er i overensstemmelse med Grundlovens §75 stk. 2. Her står der, at enhver der ikke kan forsørge sig selv har ret til forsørgelse fra det offentlige.

- Folk skal jo have nok midler at leve for. Man skal have mad, tøj og et sted at bo, siger professoren, som er bekendt med, at forslaget endnu blot er formuleret som et udkast.

- Jeg synes, at det her er af meget lav kvalitet. Nu må vi vente på lovforslagene, men jeg vil allerede nu råbe vagt i gevær i forhold til Grundloven, siger Kirsten Ketscher og uddyber, at der også kan være tale om mulige brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-reguleringer om diskriminationsforbud på grund af etnicitet og social status.

- Der er en tendens til, at man behandler folk som kriminelle uden retsgarantier, blot fordi man søger om social hjælp, siger hun.

Nina V. Hielmcrone, lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet, er efter at have set uddrag af udkastet også bekymret over de nye sanktioner, hvor borgerne skal tilbagebetale støtte. Hun kalder forslaget for “fuldstændig ude af proportioner”.

- Det er nogle tiltag, som kan skræmme, men som i realiteten ikke har nogen virkning, for de her folk vil aldrig være i stand til at betale tilbage, siger Nina V. Hielmcrone.

Hun anfægter også formodningen om, at folk der bryder reglerne gør det med onde hensigter.

- Ofte er det slet ikke hensigten at begå bedrageri, men reglerne for kontanthjælp og integrationsydelse er meget indviklede, siger Nina V. Hielmcrone.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, bakker op om kritikken.

- Så er sanktionsregimet i gang igen, siger han og fortæller, at det ikke er alle modtagere af sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp, der kan navigere i alle reglerne.

- De opfatter af gode grunde sanktioner som en slags dummebøder.

Jann Sjursen mener, at en stor del af gruppen på sociale ydelser har brug for mere menneskelig kontakt. Ikke yderligere digital overvågning eller hårdere sanktionsmuligheder.

- Set fra et skrivebord er forslaget sikkert fyldt med rimelige betragtninger, men det fører til et umenneskeligt system, som de færreste af os vil have lyst til at leve i.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

fagbladet3f.dk/artikel/som-lukke-og-slukke-velfaerdsstaten

Emneord: Socialkrise, Socialkrisen, Kirsten Ketscher, Jann Sjursen, Økonomiske sanktioner, Sanktioner, Beskæftigelsespolitik, Socialpolitik, Kontanthjælpregler, Kontanthjælpsmodtagere, Udsatte borgere, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Nina Von Hielmcrone, 280818
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1813 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.08.18 Pær Køie Kofod
    Kig på Bornholms Regions Kommune. Hvor Socialt Bedrageri er blevet en

    På Bornholm har det været sat i LOVSTRIDIG system. Siden 2007. Da man er bekendt med at klageren. Er henvist til at klageren skal klage til komumen. Der skal undersøge sig selv. Reelt en "Bananrepublik" Der er temmelig mange på "Folkemøde-øen" Der er bogstaveligt talt Retsløse. I samme grad som Jøderne var det i datidens Tyskland. Vi taler 2018' ikke 1940. Hvilket er foruroligende at ingen presse vil agere/reagere på.!!!

  • 28.08.18 Jacob hansen
    Kontanthjælp

    Hvad er man som enlige far, der har sin datter hver 14 dag, berettiget til at få i kontanthjælp
    Det skal lige siges at jeg af nød bor hos mine forældre.
    Jeg har af regninger for ca 5000 kr om måneden, børnebidrag BV 1360 kr oveni om måneden og 1500 kr i leveomkostninger til mine forældre.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også