Lederskabsreformationens udfordring til demokratiet

"Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Det præger hele vores ledelses- og styringssyn," skriver professor Preben Melander, der drømmer om en folkebevægelse for nyt lederskab.

Samfundet prioriterer de værdier og arbejdsfunktioner, der kan sættes i system, som er logiske, operationelle og målbare. Men styring er ikke så simpel og logisk, som vi ofte tror.

Fremtidens lederskab må, hvor det end udøves, have til opgave at mobilisere, motivere og understøtte aktørernes skjulte kreativitet og sociale relationer på tværs af samfundets og organisationers niveauer, specialer, siloer, fagkulturer, normer og idealer. Dette kræver en radikal fornyelse af demokratiet, ikke kun på samfundsniveauet, men måske især lokalt ude på de udførende arbejdspladser.

FOKUS: 30 år med moderniseringer

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

Skal og kan styringsteknologier sætte dagsordenen for samfundets udvikling og menneskers udfoldelse? Skal New Public Management fortsat dominere som styringsfilosofi? 

Vort samfund befinder sig midt i en dramatisk social, politisk og økonomisk omvæltning. Vi står i et politisk skisma mellem modstridende værdihensyn, såsom: Velfærdssamfundets bevarelse op mod fortrængningen af det reelle folkestyre, konkurrencestatens krav om nytteorienteret og ensrettet produktionsadfærd op mod menneskers intuitive livsudfoldelse, trivsel og kreative samspil. Forbrugersamfundets åndløse materialisme og vækst og pres på naturen op mod kultursamfundets immaterielle værdier og skjulte sociale vækstmuligheder.

Vores samfund er stadig præget af et vanebaseret ledelsessyn funderet i statsteoriens klassiske styringslogik. I vort mangfoldige, fragmenterede, komplekse og grænseløse kundskabssamfund har vi imidlertid brug for at opfinde alternative bæredygtige og mere balancerede lederskabsideer. Fremtidens samfundslederskab bør gøre op med statsteoriens dominerende overordnede og ensidige styringsrationalitet for at kunne adressere alle disse udfordringer.

Lederskabsreformationen er en bevægelse, som kritisk men konstruktivt stiller spørgsmål til de grundlæggende tendenser og trends, som præger vores globale interessesamfund. Lederskabsreformationen forholder sig kritisk til de globale markedskræfter, finanscentre og mediepåvirkninger, som i disse år politisk koloniserer vores samfunds meningsværdier, kulturudvikling, magtfordeling og menneskesyn. Vi har skabt et samfund, hvor vi har overladt vores eksistens og udfoldelse til staten og dens institutioner, og hvor den offentlige sektors bureaukrater, eksperter og deres teknologier og økonomiske rationaler styrer vores livsværdier, udfoldelsesmuligheder og fremtidsperspektiver.

På den måde har lederskabsreformationen et interessefællesskab med den nye protestbevægelse Tag faget tilbage og den sociale modstandsbevægelse Klemt, som DenOffentlige.dk har omtalt af flere omgange.  

Konkurrencestaten

Konkurrencestaten har sat dagsordenen for vores fremtidsvisioner. Borgerne skal målrettes, trænes og styres ud fra statens politiske og økonomiske ambitioner. Borgerne skal organiseres og institutionaliseres til, at staten kan leve op til det globale konkurrencesamfunds økonomiske spilleregler. Hvis vi åbenbart ikke underkaster os dette regime, kommer vores materielle velstand og velfærd ifølge systemets eksperter i alvorlig fare. Derfor indfører vi en statsstyret skole, hvor vore børns liv, udvikling og karriere sættes i system. Heldagsskolen, undervisningsplaner, evalueringssystemer, benchmarkingkontrol (PISA-tests) etc. skal sikre, at statens krav er under kontrol. Staten er blevet ejer af menneskers liv, frihed og tankesæt. Hele vores kultur og dannelsesliv er blevet koloniseret ud fra statens økonomiske politik.

Men skal vi som frie borgere, producenter og mennesker acceptere denne indoktrinering, blot for at bevare vores materielle overflod? Der må være andre muligheder for samfundsskabelse som magthaverne har overset. Alle politikere – røde som blå – er ”styret” af den samme materialistiske og markedsbaserede konkurrencefeber, hvor statens økonomistyring er blevet et mål i sig selv og har sat de demokratiske værdier i anden række. Denne ensrettede statsmodel må vi nødvendigvis tage op til debat og forstå dens åbenbare som skjulte konsekvenser.

Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse.

Statens rationelle styringsregime og dets konsekvenser

Statens kortsigtede effektivitets- og præstationssyn styrer ikke kun menneskers daglige arbejdsliv, opmærksomhed, tidsanvendelse og tankesæt. Den præger også hele vores ledelses- og styringssyn. Samfundet prioriterer de værdier og arbejdsfunktioner, der kan sættes i system, som er logiske, operationelle og målbare.  Men styring er ikke så simpel og logisk, som vi ofte tror.

For organisationers mission, produktion, kapabilitet og ressourceanvendelse er mangfoldig og kompleks og har flere mål, end vi umiddelbart evner at forholde os til. I princippet har organisationer ikke mål, men det har derimod de mange interessenter, som organisationer består af.

Vores arbejdsliv er på denne måde præget af og organiseret i spændingsfelter mellem modsatrettede interesser, hensyn, myter etc. Et samfund er i praksis ikke beriget af simpel rationalitet, men uklarhed, usikkerhed og uvidenhed, og uendelige muligheder. Det er op til os selv, dig og mig, at opsøge, forstå og kæmpe for andre muligheder. Der findes flere veje til velfærd end den som vi kan få øje på med den nuværende opfattelse af rationalitet. Problemet er, at det sikre, simple og kendte har en enorm tiltrækningskraft på flertallet af mennesker. Men netop denne simple tilgang resulterer i stagnation, meningsløshed og demotivation.

Selvom styringen er svær at forankre, forsøger vi alligevel at lade, som om vi kan håndtere virkelighedens og fremtidens uklarhed gennem styringens rationalitet.  Men ofte ser vi, at de centrale styringstiltag blot øger kompleksiteten i samfundet og presset på aktørerne ude i praksis og vi ser en skizofren verden, præget af manglende helhed, modstridende regimer og styringstiltag, ledelsesmæssig fragmentering, fremmedgørelse og distance.

Har ledelsesforskningen nogen bud på styringens meningsløshed?

Styringens irrationalitet, meningsløshed og absurditet har ledelsesforskningen ofte illustreret, dog tilsyneladende uden at det er blevet taget alvorligt, og uden at magthaverne har gjort noget alvorligt ved de bagvedliggende problemer.  Men hvorfor er vi så trofaste overfor dette rationalitetssyn?

Det er, fordi vi er låst fast og tryllebundet af et bestemt syn på samfund, organisationer og ledelse. Den rationelle ”rigtige” succesrige organisation må ud fra denne optik handle ud fra effektivitetens instrumentelle logik, økonomiens simple bundlinjer og samfundets institutionelle og legale normer. Jamen, er der da ikke nogen, der tør sige stop, fordi de forventede resultater udebliver og gør indsatsen af ressourcer irrationel? Det sker ikke, fordi vi mere tror på fremtidens ideer end på det, vi kan se som den skinbarlige praktiske virkelighed.

Det værste ved denne indbildning er, at dens tilstræbte rationalitet i virkeligheden begrænser vore reelle muligheder for at handle rationelt og etisk troværdigt. Håbet om fornyelse og troen på fremtiden bevirker, at vi lader os blænde og forføre af fiktionen og retorikken og glemmer at handle på virkelighedens vilkår. Og det fører til irrationalitet, tiltagende apati, mindre innovationskraft og kontraproduktiv adfærd.

Styringens rationalitet og evidens må erstattes af lederskabets refleksion og emergens

Hvis vi gennem lederskabet skal reparere på styringens og innovationens irrationalitet, kan vi ikke overlade det til vores repræsentative demokrati og nuværende styringsteknologi at forny samfundet, fordi det bygger på fortidens politiske strukturer, som er indbygget i de eksisterende styringsformer og teknologier.

Hermed skabes blot nye urealistiske forventninger og håb om, at rationaliteten, der er indbygget i markedet, bureaukratiet og demokratiet, er tilstrækkelig til at løse vore tiltagende samfundsproblemer.

Vi har brug for et alternativt lederskabsparadigme funderet hos samfundets medejere

Sammenfatningen af denne kritiske vurdering af styringens alment forestillede rationalitet, den simple og forførende reformideologi og fremtidshåbets stabiliseringseffekt fører frem til behovet for et alternativt lederskabssyn med fokus på mennesker i et bæredygtigt samfund. Her skal tages afsæt i samfundets medejere og deres oplevede virkelighed og kreative sociale fantasi.

Lederskabet må derfor, hvor det end udøves, have til opgave at mobilisere, motivere og understøtte aktørernes skjulte kreativitet og sociale relationer på tværs af samfundets og organisationers niveauer, specialer, siloer, fagkulturer, normer og idealer.

Hovedideen for processen er ”den konstruktive kakofoni”, dvs. et åbent mangfoldigt univers, hvor de forskellige værdisyn mobiliseres og orkestreres konstruktivt i tværgående dialogprocesser (f.eks. gennem åbne tværgående debatfora, eksperimentarier, kollaboratorier etc.). Dette kræver en radikal fornyelse af demokratiet, ikke kun på samfundsniveauet, men måske især lokalt ude på de udførende arbejdspladser.

Lederskabsreformationen må skabes nedefra gennem en folkelig debat

En reformation af samfundets lederskab tænkes udbredt, mobiliseret og forankret gennem en åben samfundsdebat og en bred folkelig bevægelse, som vi har kaldt ”Lederskabsreformationen”. Den lader sig ikke forankre med staten som drivkraft, fordi man ikke kan forvente, at grundlæggende samfundsforandringer kan udtænkes og skabes gennem det politiske system som i forvejen sidder på magten.

Samfundets ondartede problemer er ofte kendetegnet ved stor kompleksitet, fordi de er systemfikserede, forheksede og ustyrlige. Processen skal derfor så vidt muligt involvere alle samfundsejere og have en solid fælles platform i det lokale involverende og dialogbaserede demokrati.

Hvad kan du og jeg gøre for at skabe fremtidens bæredygtige samfund?

Udfordringen bliver at mobilisere og involvere alle ildsjæle i lederskabsprocessen. Nogle af de centrale spørgsmål, som vi bør stille os selv, er derfor følgende:

Hvor ser du de grundlæggende muligheder og barrierer for et bæredygtigt samfundslederskab (f.eks. set i lyset af det globale samfund, den danske model, din egen branche/sektor, din lokale organisation, din egen arbejdsplads etc.)?

Hvilke overordnede og grundlæggende samfundsværdier og perspektiver, mener du, skal lægges til grund for reformationen?

Hvordan skal magten og friheden afvejes, mobiliseres og fordeles som drivkræfter for processen?

Hvordan kan du selv, dine kolleger og din egen organisation med jeres kultur, faglighed, etik, idérigdom, roller og ambitioner bidrage kritisk konstruktivt til processen overalt i samfundet?

Hvordan kan I bringe jeres erfaringer videre til andre udenfor jeres kreds, således at energien, ejerskabet og entusiasmen kan udbredes ud over jeres lokale arbejdsmiljø?

Hvilke støtteprocesser vil være væsentlige for at mobilisere og forankre omkring processen og dens fremdrift etc.?

Du kan løbende følge ”reformationen” på netmediet DenOffentlige.dk, hvor forskningsresultater, debatindlæg og dialogaktiviteter publiceres løbende. Du kan også melde dig ind som aktiv deltager på netadresserne: www.forstyr.dk eller www.cvl.dk. Så vil du løbende få information om lederskabsudviklingens ideer og perspektiver. Held og lykke på den lange rejse.

Emneord: Lederskabshøringen, Lederskabsreformationen, Moderniseringsprogrammet, Bureaukrati, NPM, New Public Management, Demokrati, Samfundsdebat, Samfundsledelse, Konkurrencestaten, Preben Melander, Offentlig ledelse
Lederskabshøringen på DenOffentlige.dk Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 23.08.15 Jens P Koldbech
    Mennesket først

    Problemet ligger i den politiske styring. Vi har fået en akademisk politikerledelse, der kun kan tal og grafer, men intet kender til den almindelige borgeres dagligdag, og derfor intet kendskab har til den menneskelige faktor. Prøv at se Etisk-Stabilitet.dk her er et nyt politisk tiltag der sætter mennesket før økonomisk spekulation...

  • 17.03.15 Erik W. Nielsen
    Valgbar.

    Valgbar bør kun tilfalde borger der har bestridt et erhvervs job i min. 5 år, så denne har fornemmelsen at dagligdagens virkelighed og realiteter. Folketingets medlemmer må kun sidde i folketinget, max. 2 valgperioder, dvs. disse kan højest sidde i 2 valgrunder, (2 folketingsvalg) uanset regeringens levetid. men max. 8 år. Derved undgår vi levebrøds politiker og får et sundt flov, der vil betyde, at der reelt kommer et flov der passer sig bedre til nuet i samfundet og de reelle forhold der udgør samfundet. Vi skal have stoppet de, af i dag, fast limede politikers formynderi og deres økonomiske herskerskab. Skatte indbetalingerne skal først og fremmest gå til den danske stammes folk, så der skabes overskud til evt. at hjælpe andre i nød, helst igennem landsindsamlinger, det har den danske befolkning vis sig gode til. Vi kan ikke blive ved med, at de borger der tjener til samfunds hjulene, ikke får hvad de betaler for, netop en sundt og velkørende Danmark.Det er på tide, at vi rotter os sammen mod politiker og journalistvældet og får styr på de gode danske solidariske principper.

  • 03.02.14 Lise Elkjær
    Kommentar fra Alle

    Alle opfordres til at deltage i debatten. Alle er naturligt interesserede i deres egne livsvilkår. Alle er ikke i stand til at følge debattørens formuleringer og meninger i dette indlæg. Undertegnede gav op 3 afsnit nede - kan derfor ikke kommentere på indlæggets indhold, som jeg dog anerkender at have interesse for.

  • 15.01.14 Hans Jultved
    Samfund og mennsker

    Lad samfund og mennesker følges ad, ellers tør jeg ikke tænke på hvad der kan ske. Skulle nødigt ende ud i "flerklans egoisme", hvor hver enkelt gruppe tænker - og holder mere med sig selv end os alle sammen. Det ganske enkelt fordi verden/samfundet ikke er til at overskue. Om ikke andet så forbinder jeg i hvert fald stabilitet med fællesskab, altså ET fællesskab og ikke flere, hvor hver gruppe har egen dagsorden.

  • 14.01.14 annette nielsen
    lederskab

    hvor er det dog befriende at der er en der sætter gang i debattet om styring. Har tit tænkt på, hvad det gør ved vores samfund,at blive dirigeret rundt udfra økonomiske tal og beregninger og skemaer. Hvad er det der sker med vores børn i daginstitutioner lige fra vuggestuer til skolebørn og videre. De bliver ensrettet, får ikke lov til at udfolde deres kreativitet. Hvad er det for nogle mennesker der fremover skal styre vores land. Vi får ikke lov til at tænke selv længere, vi har en manual og den har vi at følge. gør vi ikke det er vi ikke normalt udviklede. Børn i dag kan ikke udvikle deres kreativitet, da der dagligt er sat normer for hvad de skal beskæftige sig med, lære og hvilke mål de skal nå. Der er ikke plads til det kreative barn. Hvad betyder det for selvstændigheden, ansvarsfølelsen.

  • 12.01.14 Christina Thomsen
    Terminologisk selvsving og Folkeskolen

    Åh hørt! Selv noget af "debatten" herefter, beviser præcis at mange sidder fast i terminologierne. Dette er fint når vi fortsætter i samme samfundsbetonet rille. Når man arbejder iden offentlige sektor, ses det desværre ofte at hvemsomhelst med en DJØF uddannelse automatisk bliver ledere, trods mangel på erfaring, menneskelig forståelse og nogen form for ansvarsfølelse, udover den teoretisk vel og mærke, den faktiske målbare, den vi kan slå op i vores terminologiske ordbog. Det teoretiske lederskab har dybt undervurderet den menneskelige faktor, og bl.a. én af grundene til at vi ser det går galt på alle de andre ellers målbare graffer.

    Det er ligeledes forbløffende at ingen rykker for en fundamental ændring af folkeskolen. Det er her vi starter med at forme de borgere, der skal lede samfundet videre. Der bliver optimeret på al få områder i folkeskolen, men fundamentalt er den stadig den samme, og vores børn bliver fortsat ensrettet - og det er et samfundsproblem - måske endda det første.
    Den traditionelle folkeskole har ikke rykket sig meget i de seneste 200 år, hvor det ellers forventes at de unge kan klare sig i den globaliserende verden til trods for den traditionelle undervisning og metoder, der mest minder om en morderne udgave af kæft, trit og retning. En (meget) gammeldags pædagogisk systematisering af vores børn. Og vi forventer at de er selvstændige med innovative ideer i et endnu hurtigere udviklende samfund.
    Undrer det virkelig at de i hastigt stigende grad lider af depression? Stress? ADHD? Cutting? Mobning? Selvmord? Lykkepiller??? Hvornår forstår teoretikerne at det er deres ansvar??

    Dog, i Frederiksberg kommune er man i gang med at gøre op med folkeskolen - dét fryder mig også. Jeg er lykkelig over Frederiksberg Ny Skole er en 100% folkeskole, da det tyder på at nogen godt kan se, at der skal gøres noget helt fundamentalt, og at man starter fra bunden!

  • 11.01.14 Troels Hansen
    Forenede Demokrater

    FD er et bud på et parti hvor der er et reelt demokratisk forum med plads til andre værdier end NPM og kr.
    Ja, det er jo min udlægning,ja. Men man behøver ikke være politisk aktiv for at se, at det er helt galt med demokratiet i Danmark, bl.a. Pga. Fremmedgørelse hos menigmand ift. landspolitikernes ensidige syn på velfærd=økonomisk vækst.

  • 11.01.14 John Langford
    Medarbejderreformen?

    Tak, Preben, for dit opgør med det historiske hykleri i den offentlige sektor. Jeg er helt med dig. Du plæderer for ”den konstruktive kakofoni” og for "en radikal fornyelse af demokratiet, ikke kun på samfundsniveauet, men måske især lokalt ude på de udførende arbejdspladser". Musik i mine ører. Kræver det ikke en helt afgørende ressourceprioritering, hvor der nu skal satses på medarbejderne mere end på lederne? Hvis vi skal hykleriet til livs gennem tilvejebringelsen af dialogiske processer, der skal bidrage til styringen i et univers præget af paradokser og et virvar af kvalitative og produktive mål - skal vi så ikke sikre, at medarbejderne også har en styringsmæssig forståelse og kan bidrage hertil f.eks via en helt anderledes adgang til kompetenceudvikling. Især hvis du har ret i, at forandringer ikke længere (hvis nogensinde) drives gennemgribende fra magten i hierakiet? Og hvordan konstruerer vi et ligeså produktiv styringsunivers som det NPM repræsenterer og hvordan undgår vi, at vores konstruktive kakafoniske processer ikke blot bliver til endnu en fløjshandske om jernnæven - og dermed et hyklerisk projekt for deltagerne i NPM´s 3. udgave? Jeg vil gerne slå et slag for en medarbejderreform, der ikke bygger på en tilbagetog til lukkede professionssyn (som en faglig tilbageerobring vel godt kan risikere at have som en ideologisk konsekvens) men som bidrager til en motiveret og koordineret styring på tværs af siloer, fag og institutioner. Det kalder på en hel særlig form for lederskab - men også på et medarbejderskab. Begge dele skal modnes, plejes, gødes og passes. Det vil jeg gerne være med til. Især hvis du kan få Finansministeriet også er med på, at være medskabere på et nyt styringsunivers, der repræsenterer det totale opgør med NPM - om ikke andet så bare som et forsøg.....

  • 09.12.13 Thomas Larsen
    Måske bliver Vi-partiet til noget...

    Når Regeringen HTS i Regeringsgrundlaget 2011 rammesætter hele regeringens strategi ud fra følgende: "Men den dybe økonomiske krise og manglende rettidig omhu har bragt Danmark i ubalance. Underskuddet på statens finanser truer med at udhule vores velfærd. Kommende generationers velstand og handlemuligheder er bragt i fare." (Regeringsgrundlag 2011), så er der efter min mening noget galt. Dels har vi vist ikke underskud på finanserne, og alt hvad det derudover handler om, er den Ragnaroks-angst man gribes af i puberteten, og den bruges nu som Card Blanche til at centralisere samfundet, dvs. indskrænke demokratiet og alle de små bidrag som vi borgere kommer med. Hvis så bare nogen kunne give mig en anden årsag til denne politik, end den jeg har hørt hele mit liv: Vi har ikke råd til fællesskabet!!!

  • 26.11.13 Preben Melander
    Konkurrencestaten som eneste alternativ?

    Ove K. Pedersens beskrivelse af konkurrencestaten er meget præcis på flere centrale områder. Den stiller skarpt på de globale økonomiske betingelser som i større og større grad begrænser vores arbejdsliv såvel som vores privatliv og orientere alle sfærer af livet mod den økonomiske nytte og arbejdet, sådan at staten kan konkurrere med andre stater. Men konkurrencestaten er og bliver en beskrivelse, og der bliver ikke anvist noget alternativ til denne økonomiske dystopi. Lederskabsreformationen accepterer konkurrencestaten som en politisk realitet i dagens Danmark, men forholder sig kritisk til dens samfunds- og menneskeperspektiv og dens konsekvenser for det involverende demokrati. Lederskabsreformationen afviser, at det er umuligt at finde alternativer til denne stat. Vi har, mere end nogensinde, brug for at tænke i alternativer, finde de skjulte innovationskræfter i fællesskabet og komme med politiske alternativer til den økonomiske dystopi som konkurrencestatens udvikling fremover vil udgøre. Lederskabsreformationen er en invitation til alle om at indgå i en folkelig debat, hvor vi kan generobre vores stat fra den ensidige økonomiske styring og revitalisere demokratiet.
    Jeg vil sige tak for de bud på løsninger som allerede er fremført her. Jeg samler dem alle, så de kan blive genstand for diskussion i fremtiden bl.a. her på www.denoffentlige.dk

  • 30.10.13 Gert Lassen - FOLKELISTEN.DK - Danmarks Liberale Folkeparti (Liste M)
    Folkelisten.dk har allerede startet revolutionen.

    Læs om Danmarks nye Liberale Folkeparti - FOLKELISTEN.DK på http://www.folkelisten.dk eller på http://www.facebook.com/folkelisten.dk eller på http://www.Twitter.com/folkelisten

    Danmark for folket - Kommunerne for borgerne - Borgerne for Frihed under Ansvar!

  • 30.10.13 Søren Hyre-Fenneberg
    Vigtigt at skelne mellem styring (og måling) og ledelse

    Citat: 'Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd.'
    Citatet efterlader et indtryk af, at vi har et alternativ til at tage hensyn til statens økonomi. Det har jeg svært ved at forestille mig. Men det er på styrings- og målesiden det er en - for mig - givet faktor. Det er derfor på ledelsessiden vi skal finde nye løsninger. Og det er ledelse, der ikke er 'så simpel og logisk, som vi ofte tror.'
    Men søgen efter og udviklingen af ny ledelsesfilosofi kræver at vi skelner mellem styring og ledelse, omend jeg anerkender, at styringen kan sætte snævre rammer for udfoldelse af ledelse.

  • 30.10.13 Jan P Nielsen
    Lederskabsreform og konkurrencestat

    Professor Ove Kaj Pedersen, CBS har skrevet en bog som hedder "Konkurrencestaten" og når man har læst den synes det ikke at være denne bog Melander tænker på når han bruger ordet. Hvad mener Melander med Konkurrencestaten?

  • 29.10.13 Jette Bjerre
    Professor vil have nyt lederskab

    Dejligt der endelig er en begavet person der tager tingene op som de er i dagens dammers i dag , det er kørt helt ud på et blind sidespor , vi almindelige mennesker har ingen betydning i politisk sammenhæng , det er KUN økonomien der har magt , men dem der styrer det , gør det under alt kretik

  • 29.10.13 Asger Kjærgaard
    Bestemme...det gør økonomien

    De danske politiske partier er kommet i den situation, at de "truer os" med "økonomisk ruin"...,hvis vi ikke stemmer for det de vil have igennem, og hidtil har det været NPM, og det fører os ind i en centralisme, som vi aldrig havde forestillet os.......men vi tænker kun på idag, og idag er den "økonomiske ruin", det værst tænkelige.....derfor opretholdes systemet faktisk ved hjælp af en trussel, som ingen egentlig ved noget om.

  • 29.10.13 Eva Kramer
    Jo flere statslige regler...

    og dokumentationskrav, jo nemmere blive det at snyde for de der vil snyde systemet. Bureaukratiet er blevet en autonom mastodont, ingen politiker tør tage op til revision. En klog mand sagde: "For hver ny regel, skal der slettes 2 gamle." Han har ret, det er én måde at få ryddet op i regeltyranniet på.

  • 29.10.13 Anders Hansen
    Danmark A/S

    Vi borgere er efterhånden et nummer i lighed med dyr i landbruget. Og vores demokrati har det ikke godt for tiden. Lokalt har vi ikke længere noget forhold til kommunalpolitikere. de siger deres mening, men har reelt ikke ret meget at skulle have sagt, da meget dikteres ovenfra. Derfor er vores stemme ikke særlig afgørende i lokalpolitik. Det er bare et lotteri om hvilke personer i nærområdet, der har vundet en politikerløn og pension.

  • 28.10.13 Gitte Bendixen Thorup
    Direkte geografisk demokrati

    Lad folk dog selv bestemme, de som ikke ønsker, at bruge tid på dette, kan give deres stemmeret til en repræsentant, og tage den tilbage igen. Resten kan stemme direkte og vægtet efter geografisk lokation - er man bosiddende i Grønland, tæller ens stemme væsentligt mere, end folk udenfor. Det er teknologisk muligt, at lade folk stemme direkte - alt andet er løgn. Vi er i individualismens og engagementets tidsalder, men uden en styreform, som matcher dette.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også