"Jeg er enig i at der stigende usikkerhed, resignation og opgivenhed," siger Steen Hildebrandt.

Professorer: Social usikkerhed er stigende

Etableringen af en social modstandsbevægelse er en naturlig og forståelig reaktion på de senere års udvikling i velfærdssystemet. Det mener de to professorer Ove Kaj Pedersen og Steen Hildebrandt, som DenOffentlige.dk har talt med.

Det er en forventelig udvikling, at flere hundrede borgere samledes i Vejle i oktober 2013 for at forenes om en social modstandsbevægelse. Det mener de to professorer Ove Kaj Pedersen og Steen Hildebrandt.  

“Noget tyder på, at der er et stærkt skisma mellem forventninger opbygget gennem 40 år og den realitet vi lever i. Det skisma er i bevægelse, og man kan ikke afvise, at det kan udmønte sig i en form for mobilisering, men mødet mellem nogle hundrede borgere er ikke mobilisering,” siger professor Ove Kaj Pedersen, CBS.

“Jeg er enig i at der stigende usikkerhed, resignation og opgivenhed. Jeg ved ikke hvor stort og dybt det går lige nu, men jeg er sikker på, det kan antage en størrelse, som udløser en politisk begivenhed af en slags,” siger professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet.

Den sociale modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

DenOffentlige.dk har beskrevet, hvordan en gruppe utilfredse borgere har arbejdet målrettet på at organisere et oprør mod kommunerne. Professorerne vil ikke afvise, at læge Stig Gerdes’ forsøg på at organisere et oprør mod kommunernes menneskesyn, kan udvikle sig til mere.

“Jeg vil indtil videre ikke kalde det mobilisering, men det er et skridt på vejen og det er et vigtigt initiativ, som jeg ikke udelukker kan brede sig geografisk og i antal deltagere,” siger Ove Kaj Pedersen.

Den sociale modstandsbevægelse “Klemt” har oplevet en markant stigning i antallet af følgere siden DenOffentlige.dk omtalte initiativet. På tre dage er antallet af følgere steget fra godt 3000 til nu over 3800 (pr. feb 2016 er antallet steget til 11.000+, red).

Opgør med NPM

Mens CBS-professoren Ove Kaj Pedersen har  beskæftiget sig indgående med velfærdsstatens udvikling, er professor Steen Hildebrandt, kendt for sin viden om ledelse og styring. Hildebrandt peger på, at tyve års fokus på styring og kontrol gennem New Public Management, har sin pris.

“Det kan siges ret enkelt, for det man måler, får man, mens det man ikke måler, får man ikke. Der er kommet en forenkling i definitionen af de services og ydelser, som velfærdssystemet leverer. En forenkling der presser ledere og medarbejdere til at definere og måle resultater mere og mere præcist. Jo bedre man er til at definere sine mål og levere på dem, jo bedre bliver man belønnet. I sådan et system går de menneskelige dimensioner tabt,” påpeger professor Steen Hildebrandt med henvisning til Produktivitetskommissionens nylige anbefaling om mere bonusløn i det offentlige. Et forslag, der i øvrigt blev skudt ned af kommunaldirektørernes formand, Niels Højberg.

Ove Kaj Pedersen peger på, at velfærdsstaten som garant for oprør og uro har været en succes.

“Der er masser af kritik, men paradokset er, at vi grundlæggende er tilfredse. Velfærdsstaten har formået at dulme afsættet til sociale konflikter og individualisere utilfredsheden. Der er umådeligt mange konkrete projekter, der har til formål at aktivere udsatte borgere, og holde dem i gang. Det holder den enkelte fra at finde sammen med andre, og derigennem organisere en utilfredshed. På den måde har velfærdsstaten været en succes,” siger Ove Kaj Pedersen.

Individualisering

Selvom antallet af utilfredse borgere er stigende i form af flere klager og nu etablering af en social modstandsbevægelse mener Ove Kaj Pedersen, at der er et stykke til egentlig mobilisering.

“Det her er ikke et isoleret offentlig sektor problem. Se på den private sektor. Folk klager i stigende grad over deres håndværkere, arkitekter eller over supermarkedernes priser eller bankernes opførsel,” siger professoren.

Han forklarer, at velfærdsstatens succes er, at skabe en meget stor forenet middelklasse, hvor problemer i høj grad er individualiseret.

“Modstanden og utilfredsheden er individualiseret. På den måde er det, vi ser i dag, betydeligt mindre end den mobilisering og organisering, der skete i 60’erne og 70’erne. Dengang var det rodfæstet i en en social-kulturel kritik, som velfærdsstaten siden har individualiseret. Men jeg vil ikke afvise, at der kommer en organisering eller mobilisering,” siger Ove Kaj Pedersen.

Steen Hildebrandt peger på, at velfærdsstatens evne til at systematisere alt og siden bygge kontrol ovenpå, har skabt et væsen, som kalder på en reaktion.

“Skurken her er den enorme tro på styring og kontrol, hvor ledere, politikere og fagprofessionelle gemmer sig bag ved et system af nøgletal og målinger. De mennesker, der samler sig nu, føler sig derfor heller ikke set. De møder et bureaukrati der ikke er i stand til at se det menneske, det handler om,” påpeger Hildebrandt, der efterlyser mere fokus på dimensioner, der svært måles og kontrolleres på kort sigt.

“Der er gået nogle dimensioner tabt med den udvikling i regler og kontrol, som man har fokuseret på de sidste årtier. Det er vanskeligt at stå op imod, og det er jo det, som den enkelte borger oplever. Men på den anden side har vi så bureaukraterne, som kan argumentere med, at utilfredsheden er hos et lille mindretal, og der er et stort flertal af tilfredse borgere,” påpeger Hildebrandt.

Begge professorerne tror den sociale modstandsbevægelse er begyndelsen på en ny tendens, som har sit afsæt i en voksende forventningskløft. Men de tør ikke spå om styrken.

Voksende forventningskløft

“Der er den centrale udfordring, at man gennem de seneste 40 år har opbygget forventninger, som man i dag må sige er urealistiske. Der er ingen tvivl om, at de er urealistiske, og vi står over for en andel, der har forventninger som ikke kan indfries i den grad som de ønsker,” siger Ove Kaj Pedersen.

Steen Hildebrandt mener, at den nye udvikling kan ændre det politiske billede.

“Der kan udvikle sig en situation, hvor en ny politisk formulering pludselig får medløb. Det er en klar mulighed, men jeg tør ikke vurdere, om vi er tæt på. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der er usikkerhed og utilfredshed langt ind i grupper der tilhører borgerskabet,” siger Steen Hildebrandt.

 
Emneord: Ove Kaj Pedersen, Steen Hildebrandt, Social, Velfærdssystemet, NPM, Mobilisering, Social modstandsbevægelse, Individualisering, Chefredaktør Nick Allentoft, 5 år med DenOffentlige
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.02.16 Peter Hansen
    Mit indlæg overført fra Facebook

    Ja, Ove Kaj Pedersen & Steen Hildebrandt meget er sket de sidste år, på mange områder, som selv I ikke er bevidste om. Ord som "Gøgeunger" bliver brugt imod børn der kræver specialundervisning.

    Tvang i behandlingen hvor embedsmænd/jurister med et pennestrøg kan gøre lumbale operationer risikofrie for at kunne tvinge borgerne til operation, hvor ellers deres forsørgelsesgrundlag bliver brugt af kommunerne, som pression.

    Eller Ankestyrelsens mange tabte sager ved de civilretslige domstole.

    Eller 900 sekunders tvangs bevilget fleksjob. ETC.: http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 & http://www.k10.dk/showthread.php?t=30224&highlight=minutter & http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 & http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

    Eller lidt lovbrud og svigt af udsatte sexmisbrugte børn, hvor mange anmeldelser tilfældigvis forsvinder eller ??? http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

    Med venlig hilsen.

  • 20.12.13 CICILIA
    CICILIA


    Hej jeg CICILIA caparas, jeg er her at spreed denne gode nyheder til hele verden om, hvordan jeg fik min ex elsker tilbage.Jeg var igangværende halvtosset, da min kærlighed forlod mig for en anden pige i sidste måned, men når jeg møder en ven at introducere mig til Dr ODUBU stor messenger til oraklet, han tjener, jeg fortalt mit problem at Dr ODUBU om hvordan min ex elsker forlod mig, og også hvordan jeg skulle få et job i en meget stor virksomhed.Sagde han kun til mig, at jeg er kommet til det rette sted blev jeg får mit hjerte ønske uden nogen bivirkning.Han fortalte mig hvad jeg skal gøre, efter det var sket, i de næste 2 dage, min kærlighed, kaldte mig på telefonen og var at sige undskyld for lever mig før nu og også i den næste uges efter min kærlighed kaldte mig til at pleading for tilgivelse, blev jeg kaldt til samtale i min ønskede virksomheden var, jeg havde brug at arbejde som administrerende direktør...Jeg er så glad og overvældet at jeg nødt til at fortælle dette til hele verden til at kontakte Dr ODUBU på følgende e-mail-adresse og få alle dine problem løs...Ingen opgave er for stor til ham at løse...Kontakte ham direkte på: {odubuspiritualtempledr@yahoo.com} og få dine problemer løser som mig.


  • 02.10.13 Lisbeth Riisager Henriksen
    Rettelse til mit indlæg i går

    Der manglede beklageligvis et par ord i mit indlæg i går, som gjorde teksten lidt misvisende. Det var naturligvis ikke borgerne, der var som "røvere". Der skulle i stedet stå følgende:

    "Jeg kan garantere de herrer, at de nødstedte borgere, der er faldet i hænderne på "røvere" på de danske Jerikoveje, ikke oplever mange barmhjertige samaritanere i systemet, men mestendels møder politikere, socialchefer og systemrepræsentanter, der ser den anden vej eller går forbi."

    Ellers henviser jeg til indlægget i går:
    http://www.denoffentlige.dk/professorer-social-usikkerhed-er-stigende#comment-1934

  • 02.10.13 Mogens Fosgerau
    Forventningsafstemning

    I morgen demonstrerer københavnske handicapforældre på Rådhuspladsen i København. Det handler ikke om "forventningsafstemning". Det handler om, at kommunens elendige sagsbehandling ødelægger vores børns liv. Vores forventning er, at kommunen lever op til Serviceloven. Hvis der mangler forventningsafstemning her, må det være på rådhuset, hvor de måske burde læse lidt på lovgivningen.

  • 02.10.13 Ani Meier
    Mærkelig meningsudveksling omkring et reelelt problem omkring syge menneskers eksistensgrundlag

    Efter at have læst artiklen sad jeg med en underlig fornemmelse og blev helt i tvivl om man var klar over, at det var RIGTIGE mennesker man talte om. Vi koniske syge er RIGTIGE mennesker, der skal betale regninger og spise. Ingen har frivilligt valg denne situation vi nu sidder i og vil egentlig bare leve på en fair måde og har ikke nogle ureliske forventninger. Vi er bare helt almindelige mennesker som ligesom alle i vores samfund der gerne vil kunne betale enhver sit og få råd til at have mad på bordet. Intet andet.

  • 02.10.13 Tina
    Sig selv nærmest!

    Problemet i det danske samfund er, at langt de fleste er sig selv nærmest. Ulykker sker kun for naboen, så hvad kommer det mig ved? Sandheden er, at vi alle kan blive syge og ikke længere være i stand til at arbejde. Livet kan ændre sig på et sekund. Danskerne burde spørge sig selv, hvad det er for et samfund de ønsker at leve i. Et samfund hvor de svageste får en bare nogenlunde rimelig behandling eller et samfund hvor de kan gå for lud og kold vand.
    Det system som vi i dag har i Danmark, er et system som knækker den syge endnu mere. Du kommer med en slidt ryg og ender med en klinisk depression oven i hatten. Folk bliver smidt rundt i systemet i årevis, uden at få den hjælp de har behov for. Diverse arbejdsprøvninger er ofte fuldstændig urealistiske. Lur mig, hvis man havde et system, der rent faktisk hjalp borgerne, så ville færre også ende på en pension! Det er jo ikke fordi vi valgte at blive syge, vi skreg heller ikke af grin hele vejen ned til kommunen, da vi ikke længere kunne klare at arbejde og nogen jubel var det bestemt heller ikke, da man måtte indse der kun var en førtidspension tilbage. Det er så flot at sige, at vi skal forblive på arbejdsmarkedet men hvad hjælper det når tilbuddene ikke er der? Det hjælper jo ikke ret meget at sende en tidligere brystkræft patient i arbejde som rengørringsassistent, når vedkommende ikke må løfte noget tungt eller udføre hårdt fysisk arbejde!

    Jeg er træt af, nærmest at skulle kravle langs husmurene og undskylde at jeg blev syg af kræft som 18 årig, blev banket ned af kemo og stod med en krop der ikke ville mere. Samtidig er jeg overvægtig, så jeg er jo nærmest jagtet vildt 24-7. Jeg forlanger ikke medlidenhed bare accept! Jeg valgte ikke selv min situation men måtte acceptere, at sådan blev livet nu engang. Det gør det bestemt ikke bedre at man gang på gang må forsvare sig selv og sin situation.

    Man har lavet et overvågningssamfund, for en førtidspensionist ikke længere tør hjælpe 90 årige Oline med indkøb, af skræk for at kommunen skulle tro de har et lesbisk forhold kørene. Hvorfor ikke i stedet se det som en hjælp, som kan aflaste et sundshedssystem, som politkerne har kørt helt i sænk? Der findes da mange førtidspensionister som godt kunne udfylde en rolle af en eller anden art. Men det må de heller ikke. De skal helst sidde derhjemme og undskylde over for den danske befolkning til den dag de gudskelov dør og samfundet kan blive fri for deres udgifter!

  • 02.10.13 Jane Fammé
    forekommer der belønninger og bonus til kommunalt ansatte ?

    HVIS RYGTET TALER SANDT: " AT HORSENS KOMMUNE HAR ANSAT 2 FULDTIDS-STIKKERE, TIL EN MILLION KR. OM ÅRET " ( DE HAR VEL I SÅ FALD, EN ANDEN STILLINGSBETEGNELSE I KOMMUNALT REGI ) UANSET, SÅ ER DER STRENG OVERVÅGNING AF ENLIGE MED BØRN, OM DE ER REELT ENLIGE.DE NYE KONTANTHJÆLPSREGLER,HAR SPLITTET FAMILIER, OG TVUNGET PAR MED BØRN TIL AT FLYTTE FRA HINANDEN. I MINE ØJNE EN NY RIGSRETSSAG AF DIMENSIONER. HERMED FORHINDRER DEN DANSKE STAT I DEN GRAD FAMILIESAMMENFØRINGER, TIL STOR ULYKKELIGHED I MANGE FAMILIER, AT MAN SÅ YDERMERE HAR STATSKONTROL OG OVERVÅGNING AF HVOR MEGET DE SEPAREREDE SER HINANDEN, ER SÅ GROTESK AT JEG IKKE KAN FINDE ORD FOR DET, OG HER KOMMER MIT SPØRGSMÅL, FÅR KOMMUNALT ANSATTE EKSTRABONUS FÅR AT AFSLØRE OM BØRN SER DERES NÆRMESTE FOR TIT, ELLER OM TIDL. KÆRESTER OG ÆGTEFOLK SOVER SAMMEN ? OG ER SYSTEMET BLEVET SINDSYGT, OG HVEM KAN BESKRIVE HVAD NEW PUBLIC MANAGEMENT STÅR FOR ? PROFESSOR HILDEBRANDT MENER DET HAR VÆRET MED TIL AT STYRE OG KONTROLLERE DET DANSKE SAMFUND I 20 ÅR. !!

  • 02.10.13 Rie Grenaa
    "Forventningsafstemning"

    Som syg var jeg i de første år mest optaget af mine egne oplevelser i både behandlersystemet og i det system, som jeg troede ville hjælpe mig til et værdigt liv som kronisk syg.
    Efterhånden som kampen for sidstnævnte blev stadig hårdere og virkede mere og mere håbløs fik jeg behov for kontakt til andre i samme situation. Men netop sygdom begrænser mulighederne. For mig har kontakt i diverse fora på Facebook været både en velsignelse og en forbandelse.
    En velsignelse, fordi det er et grundlæggende, menneskeligt behov, at kunne finde og give støtte, opmuntring og gode råd til sine medmennesker og finde ud af, at man ikke står alene.
    En forbandelse, fordi jeg har hørt så mange beretninger om, hvordan syge bliver fornedret, mistænkeliggjort, mishandlet, overset, holdt hen og påført flere sygdomme, at det har rystet min ellers faste tro på, at mennesker i et civiliseret samfund vil hinanden det godt.
    Når jeg - på absolut uvidenskabelig vis - ser på disse menneskers forventninger til samfundets behandling af dem er de tre vigtigste disse:
    At blive behandlet med respekt
    At højtuddannede specialisters ord har vægt
    At myndighederne overholder gældende lov

    Desværre oplever rigtig mange syge, at deres forventninger på alle tre punkter skuffes.
    Eksempel: Sagsbehandleren møder dem med kontrol og mistro, kasserer med en håndbevægelse speciallægers erklæringer og både de og kommunale lægekonsulenter diagnosticerer og kræver øget medicinering. De sendes rundt i en evighedsring af arbejdsprøvninger, krav om nye lægeerklæringer, kurser i smertehåndtering og meget, meget mere.
    Og her taler jeg kun om vejen mod afklaring i systemet.
    Hvis samfundet på denne vej ikke kan leve op til disse tre forventninger fra den syge, så er det samfundet, der er sygt.
    Og det er bestemt ikke de syge, der skal 'afstemme' deres forventninger.

  • 02.10.13 Simon
    Hvorfor tager fattige sig ikke bare sammen ?

    Spændende relevant undersøgelse fra forskningsgrenen 'behavioral economics'. http://www.theatlanticcities.com/jobs-and-economy/2013/08/how-poverty-taxes-brain/6716/

    Når vi ikke får sovet en hel nat. så nedsættes vores evne til at foretage fornuftige valg. Vores evne nedsættes med 13 IQ point.

    Hvis man føler sig fattig, så bruger man noget af sin kognitive kapacitet på at bekymre sig om penge, mad, bolig etc. Derved nedsættes folks kapacitet med 13 IQ point. Det betyder ikke at man er dum, det betyder at man laver lige så dårlige valg som havde man ikke sovet en nat.

    "..Shafir says, “you’re just more likely to not notice things, you’re more likely to not resist things you ought to resist, you’re more likely to forget things, you’re going to have less patience, less attention to devote to your children when they come back from school.”

    [The research]
    ..undercuts the theory that poor people, through inherent weakness, are responsible for their own poverty – or that they ought to be able to lift themselves out of it with enough effort.
    ..suggests that the reality of poverty actually makes it harder to execute fundamental life skills."

    Dvs. at ikke nok med at fattige bliver mere syge og ulykkelige end andre, de får også sværere ved at komme ud af fattigdom igen. Ganske interessant..

    “All the data shows it isn't about poor people, it’s about people who happen to be in poverty. All the data suggests it is not the person, it's the context they’re inhabiting.”

    Det er samfundstypen - specielt ulighed - der i sig selv skaber mennesker der ikke fungerer, mennesker der ikke magter noget eller har givet op, mennesker der langer ud i afmagt eller mennesker der hader systemet. Det er teknisk muligt at afskaffe fattigdom lige nu, men den socio-økonomiske model vi bruger - konkurrence og ejerskab - vil konstant producere ulighed, og dermed nye fattige mennesker som så sidder fast der.

  • 01.10.13 Ole Jakobsen
    Social usikkerhed er stigende

    De herres analyse er rigtig nok, men virker meget overfladisk. Hvis de ville kradse lidt mere i overfladen, ville de opdage, at folk ikke er tilfredse, endda meget langt fra når det kommer til folk på overførselsindkomst. Modsat før, hvor folk havde en anstændig overførselindkomst, har vi idag intet at miste. Problemet er ikke begrænset til kontrol. Problemet er den lovløshed, hvormed kommunerne løser deres sociale forpligtelser, kombineret med manglende sanktions muligheder, retsstaten er på socialområdet ikke eksisterende. Dertil kommer den enorme brug af tvang fra kommunernes side, som igen føre til et enormt magtmisbrug.

    Der er ikke længere bare tale om usikkerhed og opgivenhed, men om fustrationer og vrede, som hastigt nærmer sig had.

    Lisbeth Zornig Andersens projekt "stemmer på kanten" er et tydeligt bevis, på den frygt der er ved at brede sig, frygten for den ukontrollerede hob på den anden side af parallelsamfundet, dem der ikke længere har noget at miste, dem som velfærdsstaten har gjort retsløse og undertrygt.

    Der hvor skurken virkelig er, er i folketinget og den måde de har styret befolkningen på gennem frygt. Først var det invandrerne, så terror, så økonomisk krise og nu har folketinget gjort folk på overførselsindkomst til den store skurk, dem der tager pengene fra middelklassen. Dermed viser folketinget en skræmmende tankegang, der minder om nazisternes i 30'ernes Tyskland, hvor de gør folk på overførselseindkomst, til det moderne samfunds jødiske prygelknabe, til dem der er ansvarlige for den økonomiske nedgang og største trussel mod den velstand samfundet har opnået.

    Hvor opstår splittelsen i samfundet? Mit bud er, at i takt med, at vi fralægger os religionen, som en bestemmende magtfaktor for vors liv, begynder vi efterfølgende at interessere os mindre og mindre for partipolitik, vi vil være frie og ikke skulle bruge tid på at forholde os til noget så gammeldags. Samfundet skal bare styres i videst muligt omfang, uden partipolitik og partiprogrammer. Vi kan ikke længere indentificere os med en bestemt politiker eller parti, men tager udgangspunkt i, hvad der er mest frit for personlig udfoldelse.

    For at opnå fornyet interesse for politisk kamp, er politikerne nød til at skabe en ny klassekamp. Venstrefløjen har helt mistet deres vælgerskare på grund af den stigende velstand. Højrefløjen er med på ideen, for med en underklasse har de en gruppe, der kan bruges som trussel mod deres vælgere, dermed bliver fattigdom ikke et problem, men en løsning på det politiske dødvande, hvor der i dag kun er maginaler mellem partierne fra SF - DF, altsammen sker på bekostning af dem, der i forvejen lider.

    På K10.dk er der en udbredt følelse af, at vi er færdige med at blive brugt som en dørmåtte, systemet bare træde på og hen over.

  • 01.10.13 Lisbeth Riisager Henriksen
    Fint indlæg. Men udsagn om forkert "forventningsafstemning" fra borgerside er helt skudt ved siden af. SAMFUNDET er den urealistiske part her.

    Tak for en i alt væsentlig meget fin artikel. Det er fint bemærket, at der er kommet en stor, voksende social usikkerhed igennem de seneste par år. Det er rigtigt set, at den blandt andet hænger sammen med de øgede totalitære og systemiske tendenser med kontrol og overvågning i samfundet som følge af NPM, ligesom den i stigende grad betyder, at borgere ikke oplever sig rigtigt set og hørt under systemets mægtige dominans. Oven på Helle Thorning-Schmidt regeringens magt og en række af dens asociale reformer er dette kun blevet endnu mere grelt - jeg taler om reformerne af fleksjob, førtidspension, merudgifter, personlig handicaphjælp (BPA), kontanthjælp, klage- og ankesystemet, ny sundhedslov (datafangst og overvågning) og muligvis sygedagpengeloven forude.

    Jeg må dog korrigere en enkelt ting. Begge professorerne refereres for at mene, at den sociale modstandsbevægelse Klemt er begyndelsen på en tendens, som "har sit afsæt i en voksende forventningskløft". Ove Kaj Pedersen skriver ligefrem, at de forventninger, man har opbygget gennem velfærdsstatens seneste 40 år, "... er urealistiske... " og ".... ikke kan indfries i den grad som de ønsker”. Det er underforstået i teksten, at det er de syge borgere og ikke samfundet, der skulle have urealistiske forventninger.

    Jeg kan sige uden at overdrive, at det ikke er borgerne flest, som har en "forkert" eller "urealistisk" forventning til, hvad samfundet kan og skal hjælpe med, når skoen trykker med alvorlig nød, og når vi taler om kronisk sygdom og nedsat funktionsevne. Det er ikke luksus-individualisterne fra overklassedanmark eller caffe-latte-segmentet, der behøver samfundets hjælp og i sin nød vender sig til systemet. Det er derimod samfundet, der i de senere år har markeret så massiv en fornægtelse af alvorlig, kronisk sygdom og af syge menneskers grundlæggende behov - og parallelt hermed også underkendt de sundhedsfaglige/lægefaglige synspunkter i stadigt stigende udstrækning - at dét er manglende realisme. Man kan ikke sige til et kronisk meget alvorligt sygt menneske eller en borger med væsentlige funktionsnedsættelser, som ikke har nogen reel arbejdsevne tilbage eller som har brug for fundamental personlig hjælp for at overleve, at vedkommende kræver for meget. Det kan ikke være "for meget" at forvente grundliggende hjælp dér, hvor der ikke er anden udvej. Hvis ikke dette er en reel mulighed, så er velfærdsstaten for længst en saga blot. Den hjælp, der efterspørges fra samfundets side af udsatte borgere, handler jo netop om liv og død for rigtig mange af os. Derfor er det skudt ved siden af at forestille sig, at det er de syge borgere, der "kræver for meget". Det er tydeligt, at det er skrevet fra en helt anden position end den, som mange syge borgere står i. Jeg kan garantere de herrer, at de nødstedte "røvere" på de danske Jerikoveje, ikke oplever mange barmhjertige samaritanere i systemet, men mestendels møder politikere, socialchefer og systemrepræsentanter, der ser den anden vej eller går forbi.

    Det er ikke nogen luksustilværelse at være kronisk sygdomsramt med hvad dertil følger af ekstra barrierer i et liv. Og det er ikke nogen luksusforventning, at dem, der virkelig trænger til hjælp, også kan forvente at få den fornødne hjælp. Der er blevet skruet så meget fra samfundets side på realisme-forståelses-knappen og den "afstemning", som samfundet vel også burde komme med, at der ikke kan skrues mere. Nu må samfundets magthavere altså åbne øjnene og se, hvor slemt mange borgere har det, og hvor meget samfundet presser folk ned i dyndet. Forstå, at dette land er langt fra barmhjertighedens gamle Danmark og ved at bevæge sig ud i anarki eller andet, hvor nyliberalistiske synspunkter hærger landet, og de hjælpende hænder og villige "samaritanere" bliver færre og færre.

    Hvis man nu talte om et andet velfærdsområde, hvor også middelklassens og overklassens folk ind imellem bliver berørt, ville man så f.eks. ikke mene, at det var "rimeligt", at en borger, der fik hjertestop, signalerede behov for hjertemassage og kontakt med professionelle? Ville man ikke mene, at den, der var ved at drukne, naturligvis skulle hjælpes op, inden det er for sent? Det står ligefrem i loven, at det er enhver borgers pligt at hjælp andre i nød. Og ingen kunne vel her finde på den tanke, at det var for meget at række hånden ud til nødstedte borgere i den slags situationer! Socialhjælp er også nødhjælp. Derfor er det faktisk i modstrid med al form for næstekærlighed og "solidaritet" (som den kære statsminister har talt så varmt og højlydt om i dag, men ikke rigtig praktiseret over for syge borgere i de sidste to år), hvis man nægter folk fundamental social hjælp og støtte, og mener, at det da også er for meget forlangt.

    Kunne være interessant, hvis de professorer ville besøge mødet på torsdag eller tale med nogle af de mange, mange klemte borgere, som findes i det sociale, kommunale system. Jeg kan hilse og fortælle, at det ikke kun er få borgere, der oplever massive forsømmeligheder og uretfærdighed fra samfundets side og faktisk bliver svigtet. Det er en hel tendens, og jeg håber, at de herrer har ret, når de påpeger en lille chance for, at modstanden fra Klemt kan ændre de politiske rammevilkår for syge borgeres møde med det (a)sociale Systemdanmark i en lidt bedre retning. Det er sidste udkald for mange!

  • 01.10.13 axel ibsen
    Professorerne overser desværre en meget væsentlig detalje

    Det fremgår ikke af artiklen, at de to herrer er opmærksomme på, at der her er tale om syge mennesker - mennesker der i stigende grad bliver marginaliseret, gradvist frataget deres retssikkerhed, trukket igennem et tungt, langsommeligt sagsbehandlingsystem (der ydermere er underlagt kommunale budgetter og dermed kassetænkning) og ikke mindst er frataget psykisk overskud og økonomiske midler til at kæmpe deres sag.
    Vi er mange tusinde, der lider under systemet - vi og vores familier er truet på eksistensen, mange bliver tvunget til at opløse deres forhold fordi økonomien nu yderligere bliver ødelagt af den nye kontanthjælpreform og når endelig en etableret person, som læge Sten Gerdes tager så flot et initiativ, ja så er vi mange, der er lykkelige for at nogen (uden selv at være ramt) med hjertet indser, at det er en uanstændig behandling af borgere, blot fordi de er syge.
    Det er en dyb misforstået opfattelse blandt lidt for mange satte borgere/politikere (herunder også den aktive middelklasse, som politikerne er så bange for at miste stemmer fra) - at en ansøgning om førtidspension, fleksjob og lignende kun er fordi, vi skulle være nasserøve.
    Hvad vi mangler er nogle politikere(ikke et parti arbejder i dag aktivt for at sikre syge borgere deres rettigheder), der tør erkende dette alvorlige problem.- Vi mangler etablerede fagfolk; læger, speciallæger, advokater, forskere, professorer, firmaer/fonde der vil tilbyde øknomiske midler, så syge borgere kan få ført deres sager for civile domstole osv. - vi mangler sådanne personer, der tør kaste sig ind i kampen og hjælpe så mange tusinde ufrivilligt ramte borgere.
    Men måske er det danske samfundssystem efterhånden blevet så meget "jeg er mig selv nærmest" at der ikke længere er plads til at hjælpe dem, der ikke har overskuddet selv.
    Så igen, de kære professorer, fint at I tager problematikken lidt op, men knap så fint at jeres indsigt i, hvor alvorlige vores problemer er ikke kommer særlig godt til udtryk i artiklen.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også