Psykisk syge udskrives uden planer

Mange psykisk syge bliver udskrevet fra hospitalet uden en såkaldt udskrivningsaftale eller koordinationsplan for, hvilken hjælp de skal have, skriver Fagbladet FOA

Planerne er især vigtige at få lavet, når det drejer sig om personer, der har været indlagt med tvang.


I 2015 blev 4.872 personer tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I samme periode blev der kun lavet 871 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. 

“Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der indgås for få udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,” skriver afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mette Nolde Malling i en mail til Fagbladet FOA.

Torsdag havde Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Sophie Løhde (V) og Karen Ellemann (V), henholdsvis sundheds- og ældreminister og social- og indenrigsminister, i åbent samråd.
Samrådet var indkaldt, efter der er sket frem drab på fire år på socialpsykiatriske bosteder landet over. Ministrene skulle blandt andet svare på, om udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne bliver brugt tilstrækkeligt. 

LÆS OGSÅ: Samråd sætter gang i nye løsninger

Fagbladet FOA har været i kontakt med fire socialpsykiatriske bosteder, hvor der tidligere har været drab på ansatte. De bekræfter, at de har alt for lidt information om beboere, der udskrives fra psykiatrien efter en tvangsindlæggelse. De siger alle, at det er altafgørende, at de ansatte på bostederne har kendskab til borgernes sygdomsforløb, når de udskrives fra tvangsindlæggelse. 
Har personalet ikke nok viden, øges risikoen for vold og genindlæggelser. Ikke desto mindre undlader mange læger at lave planerne og aftalerne, som gør det lettere for de ansatte at forstå og hjælpe den syge borger.

Ifølge formanden for psykiatribrugerne og deres pårørendes interesseorganisation, SIND, Knud Kristensen, kan det dog få store konsekvenser, når alvorligt syge mennesker udskrives uden planer.
“Antallet af retspsykiatriske patienter og genindlæggelser bliver ved med at stige, og i værste fald bliver ansatte slået ihjel,” siger han.

I Danske Regioner, der har ansvaret for driften af psykiatrien, beklager formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Charlotte Fischer (R), at regionerne ikke har haft fokus på de vigtige planer og aftaler – men det skal ændres nu efter Fagbladet FOAs henvendelse.

“Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt. Det her er et ledelsesansvar, der går helt oppe fra os som politikere og ud til ledelsen på de enkelte centre og afdelinger. Sammenhængen mellem kommune, region og praksislæge er den helt store udfordring, når det gælder psykiatriske patienter, og her spiller de planer og aftaler en vigtig rolle,” siger Charlotte Fischer.

 

Emneord: Psykiatrien, FOA, Sophie Løhde, Karen Ellemann, Sundhedsstyrelsen, Bosteder, Vold og trusler på bosteder, Tvangsindlæggelse, Socialpsykiatri, Folketingets Samråd, Charlotte Fischer, Knud Kristensen, Sind
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også