QUIZ: Hvad ved du om Første Verdenskrig?

Politik

11/11/2018 10:28

Nick Allentoft

11. november er det 100 år siden, at Første Verdenskrig sluttede. Her kan du teste din viden om krigen.
Nedskydningen i Sarajevo af tronfølgeren til Det Østrig-Ungarske Rige, Franz Ferdinand, blev startskuddet til Den Store Krig, der siden kom til at hedde Første Verdenskrig.

Søndag den 11. november er det 100 år siden, at freden blev indgået. 

Herunder kan du teste din viden om krigen:

1. Første Verdenskrig brød ud, da Østrig-Ungarn erklærede krig mod Serbien. Kort efter erklærede Tyskland krig mod Rusland. Hvornår skete dette?

a: I foråret 1913

b: Sommeren 1914

C: Efteråret 1915

 

2. Drabet på tronfølgeren Franz Ferdinand blev begået af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Hvad hed den gruppe, drabsmanden var en del af?

a: Den Sorte Hånd

b: De Sorte Masker

c: Sort Blod

 

3. Krigen spredte sig hurtigt til hele verden. På den ene side stod i begyndelsen det tyske kejserrige og Østrig-Ungarn. På den anden side stod Storbritannien, Frankrig, Rusland og Serbien. Hvad blev de to sider i krigen kaldt?

a. Aksemagterne og De Allierede

b. Ententemagterne og Centralmagterne

c. Kejsermagterne og Republikken

 

4. USA trådte i april 1917 ind i krigen ved at erklære krig mod Tyskland. Hvorfor?

a: Tyske ubåde sænkede civile amerikanske skibe

b: Tyske zeppelinere beskød New York fra luften

c: Tyske kampvogne angreb USA fra den mexicanske grænse

 

5. Et af krigens mest berømte slag kostede flere end en million soldater livet. Hvilket?

a: Slaget på Solsortesletten

b: Slaget ved Waterloo

c: Slaget ved Somme

 

6. Den tyske krigsveteran Erich Maria Remarque skrev i 1929 en bog om Første Verdenskrigs blodige skyttegravskampe. Bogen er siden blevet en klassiker. Hvad hedder den?

a: Farvel til våbnene

b: Døden i krybegangene 

c: Intet nyt fra Vestfronten

 

7. Vilkårene for freden blev forhandlet endeligt på plads, året efter at krigshandlingerne ophørte. Hvad bliver aftalen kaldt?

a: Nürnbergprocessen

b: Haagkonventionen

c: Versaillestraktaten

 

8. Den senere tyske rigskansler Adolf Hitler spillede også en aktiv rolle under Første Verdenskrig. Hvilken?

a: Han var soldat, blev såret og modtog det tyske jernkors for sin indsats.

b: Han var krigsmaler og kunne ofte ses med sit staffeli i udkanten af slagmarken.

c: Han var militærnægter og medlem af en politisk gruppe, der ville have Tyskland ud af krigen.

 

Svar: 1:b, 2:a, 3:b, 4:a, 5:c, 6:c, 7:c, 8:a

Kilder: Den Store Danske, Illustreret Videnskabs Historie, Ritzau.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce