Redaktør: Ledelsen skal vide hvor historierne kommer fra

Som ledelse og som dem, der tjener pengene, så har man et ansvar for den kultur, der hersker på redaktionen.

Man kan ikke bare sidde og tjene pengene uden at interessere sig for, hvordan de opsigtvækkende historier bliver til.

Det siger Øjvind Hesselager, ansvarshavende redaktør for fagbladet Journalisten, efter at Aller-toppen i tre morgenaviser frifinder sig selv for viden om den såkaldte tys-tys-kilde i Se og Hør-sagen.

- Som ledelse og som dem, der tjener pengene, så har man også et ansvar for den kultur, som hersker på en redaktion. Og der har hersket en kultur, der på nogen måder virker syg. Og man kan ikke bare sidde og tjene pengene uden at interessere sig for, hvordan bliver de her bemærkelsesværdige historier tilvejebragt, siger Øjvind Hesselager.

Læs også: Læren af lex Løkke

"Antallet af danske medier har aldrig været større. Aldrig har deres dækning set så ensartet ud. Tidspres og politiske kommentatorer ensretter mediernes dækning, imens spindoktorer presser en kommunikationsformel af ensidighed ned over de politiske partier - og begge taber troværdighed. Der er meget at lære af lex Løkke."
 
 

Med sans for effektiv pressestyring har Pål Thore Korsby, topchef for Aller Media, givet interview og fortalt om konklusionen af en advokatundersøgelse om den ulovlige overvågning af kendte og kongelige på Se og Hør i de tre aviser. 

Læs også: Seks sager der viser en dyb politisk krise 

Ifølge aviserne er konklusionen, at Se og Hør i en periode fra efteråret 2008 til og med foråret 2011 har gjort brug af ulovligt tilvejebragte oplysninger fra en kilde i Nets. 

Det er også klart, at udgiverdirektør Per Ingdal har haft en form for kendskab, men omfanget er uvist. Rapporten konkluderer derimod, at den øvrige direktion og bestyrelse ikke har haft kendskab til brugen af kilden. Konklusionen af undersøgelsen bliver offentliggjort fredag, men rapporten bliver ikke fremlagt i sin helhed.

- Det er interessant, om man som ledelse kan tillade sig at præsentere en undersøgelse så selektivt, at man faktisk hvidvasker sig selv uden at dokumentere, om der er belæg for det. Det, synes jeg, er betænkeligt, siger han. 

Ifølge Øjvind Hesselager er det faktisk muligt, at topledelsen ikke har vidst noget om den såkaldte tys-tys-kilde.

- Men så er det fordi, de ikke aktivt har opsøgt en viden, de godt kunne få, hvis de havde spurgt. Som det er lige nu, er det ikke rimeligt at frifinde sig selv, fordi de ikke vidste noget. For sagen er, at de burde have sørget for at vide det, siger han.

- Det er en falsk frifindelse. Det er ikke troværdigt at frifinde sig selv.

Aller burde derimod gå ud med fuld åbenhed.

- Som Aller er ramt, så burde de gå ud med fuld åbenhed. Den tvivl, der er omkring, hvem der vidste hvad, og hvem der sørgede for ikke at vide hvad, hersker jo stadigvæk, og den hersker, indtil de lægger hele undersøgelsen frem for alle og ikke bare for en udvalgt skare, siger Øjvind Hesselager.

/ritzau/

Emneord: Se og Hør, Medier, Aller, Øjvind Hesselager, Journalistik, Nets
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også