Foto: Morten Fauerby

Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

Coronakrisen har rystet verden og Danmark, og i mange danske familier over hele landet er bekymringer om økonomi og job blevet en del af hverdagen. Senest har nedlukningen i Nordjylland vist, at Danmark fortsat har lang vej ud af krisen.

Danmark har dog, sammenlignet med andre lande, klaret sig relativt godt igennem krisen. Dette dokumenteres i en ny analyse fra Finansministeriet. Forudsætningen har bl.a. været en historisk finanspolitisk indsats i form af hjælpepakker og stimuli-initiativer, der har bidraget til at beskæftigelsen i et vist omfang er steget efter det første tilbageslag og at ledigheden er faldet.

Udsigten til en ny og kraftig international andenbølge af corona er med til at gøre fremtiden for dansk økonomi mere usikker. Regeringen ønsker at imødegå den nye usikkerhed med nye finanspolitiske initiativer. Økonomisk tryghed og danske arbejdspladser vil derfor stå helt centralt, når regeringen i dag indleder forhandlinger om finansloven og en grøn genstart af Danmark.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

"Regeringen vil gøre alt, hvad der står i sin magt for at forhindre, at det bliver helt almindelige danske lønmodtagere og danske familier, der kommer til at betale den største pris for krisen. Vi må ikke gentage finanskrisens fejl. Derfor går vi nu ind i forhandlingerne om finansloven og en grøn genstart af Danmark med maksimalt fokus på at stå vagt om danske job og skabe tryghed for danske familiers økonomi. Det er den vigtigste opgave for regeringen – og for mig som finansminister – netop nu." 

Flere nye initiativer

I dag lancerer regeringen flere nye initiativer, der på den korte bane og hurtigst muligt skal hjælpe de danskere, der lige nu er ramt på deres levebrød og livsgrundlag, igennem krisen:

  • En stor eksportpakke på yderligere 500 mio. kroner årligt fra 2021-2023. Dansk eksport har indtil videre klaret sig godt igennem krisen. Opblusningen af pandemien på eksportmarkederne skaber imidlertid fornyet usikkerhed omkring eksportvirksomhedernes afsætningsmuligheder. Eksportpakken skal dæmme op for usikkerheden. Regeringen ønsker at udvide adgangen til finansiering for trængte virksomheder og styrke Udenrigsministeriets muligheder for at hjælpe danske virksomheder med at sparke døre ind på nye markeder.
  • En ramme til markante og målrettede omstillingsindsatser i 2021 og 2022 på i alt 2 mia. kr. i de områder af Danmark, der lige nu er hårdest ramt af krisen. Det handler bl.a. om omstilling af virksomheder samt omskoling og opkvalificering af lønmodtagerne.
  • En udvidelse af boligjob-ordningen, så det bliver muligt at få et større fradrag for serviceydelser end i dag. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. Loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner og loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner.

De nye initiativer skal ses i sammenhæng med den krigskasse på 9,2 mia. kroner, som regeringen foreslog, da finanslovsforslaget blev fremlagt. Hertil kommer et større milliardbeløb fra EU’s genopretningsfond. Samlet lægger regeringen op til en omfattende grøn genstart af dansk økonomi, som både stimulerer økonomien, fastholder arbejdspladser og bevæger Danmark tættere på at nå sin klimamålsætning.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

"Da jeg i august præsenterede vores finanslovsforslag, kaldte jeg det en corona-finanslov. Det gælder fortsat – og endda i endnu højere grad nu, hvor vi kigger ind i en ny bølge af virus med nye nedlukninger til følge. Vi er nødt til at indstille os på en ny og stor usikkerhed om dansk økonomi og danske arbejdspladser. Det er udgangspunktet, når vi nu går i gang med finanslovsforhandlingerne. Mit håb er, at vi kan samle et solidt flertal om en ansvarlig vej ud af krisen."

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.

  • 27.10.20 Infrastruktur
    Små og store kommuner bruger flest penge på asfalt og mursten

    Mens Rødovre og Gentofte hvert år investerer omkring 5.000 kr. pr. indbygger i byggeri af skoler, plejehjem eller ny asfalt til vejene, så investerer Brønderslev og Frederikshavn kun godt 1.200 kr., viser nye tal. Ifølge DI Dansk Byggeri er flere mindre kommuner opmærksomme på at gøre sig attraktive overfor nye tilflyttere.