Kommunaldirektør: Regionerne har det største ansvar – det er dem, der ved noget om sundhed

Sundhed

27/08/2019 11:35

Region Hovedstaden

Kommunaldirektør: Regionerne har det største ansvar – det er dem, der ved noget om sundhed.

”Lad mig slå fast: Jeg bakker op om regionerne, og når KL siger, at kommunerne skal have flere sundhedsopgaver, så er jeg nødvendigvis ikke helt enig. Regionerne har det største ansvar for borgernes sundhed – for de er eddermame også de dygtigste til sundhed,” lyder det uden tøven fra Jesper Zwisler, der faktisk mener, at flere områder – fx flere dele af specialområdet kunne varetages af regionerne.

De seneste to år har han næsten kunne se over til Herlev Hospital fra sit kommunaldirektørkontor i Herlev Kommune. Før Herlev var han en årrække kommunaldirektør i Greve og Frederiksberg kommuner, og han har været en tur omring Slotsholmen som departementschef i Socialministeriet, og har faktisk også været administrationschef på Holbæk Sygehus. Jesper Zwisler lægger ikke skjul på, at hustruen Ann-Dorthe Zwisler, der er professor og står i spidsen for den kliniske forskning og udvikling i det nye nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, påvirker hans syn på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Læs mere fra Region Hovedstaden

Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

I forbindelse med dannelsen af regionerne i 2007 sad han desuden sammen med Pernille Slepsager (tidl. vicedirektør på Herlev Hospital) i ledelsen for Den Administrative Styregruppe (DAS) under Koordinationsudvalget, der havde en klar vision om at sikre klare forretningsgange og sammenhængende forløb på tværs.

Borgerne føler sig stadig tabt

”Der er ingen tvivl om, at hospitalerne har lavet en masse tiltag for at sikre bedre forløb, men her 12 år efter har borgerne stadig en oplevelse af, at de bliver tabt i overgangene. Og det gælder sådan set både på hospitalet og i overgangen mellem hospitalet og til kommunen. Jeg tror imidlertid ikke, at forslaget om sygehusfællesskaber som erstatning for regionerne er løsningen. Jeg tror ikke, at den styringskonstruktion kan skabe det nødvendige samarbejde og en tilstrækkelig legitim og effektiv styring,” siger kommunaldirektøren.

Analysen i 2007 var, at kommunerne er nødt til at lette kommunikationen ved at have identiske strukturer og én indgang, når en udskrivende læge skal aflevere en patient til opfølgning i kommunen. Ligesom der nationalt skal sættes nogle kvalitetsstandarder for fx rehabilitering og genoptræning.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

”Og den analyse holder stadig. Hospitalerne i hovedstadsområdet udskriver til 29 forskellige kommuner - lige fra en lille kommune som Dragør til Danmarks største kommune København - det er jo meget vanskeligt for hospitalerne at navigere i. Og hvorfor er vi så ikke lykkedes? Ja, det er der givet vis flere grunde til. Dengang kunne fx vores IT ikke tale sammen, hvilket det heldigvis kan i dag. Jeg tror imidlertid at den grundlæggende udfordring er, at topledelserne i kommunerne, regionerne og almen praksis skal påtage sig et større ansvar. Vi har i alt for mange år uddelegeret ansvaret til medarbejdere og ledere, der reelt set ikke havde hverken de ledelsesmæssige kompetencer eller den ledelsesmæssige indflydelse til at kunne træffe de nødvendige beslutninger, der skal til, for at kunne prioritere de fornødne ressourcer til de nødvendige forandringer,” siger Jesper Zwisler.

Et vigtigt skridt for Jesper Zwisler er derfor at sætte sig sammen med hospitalsdirektør på Herlev Hospital Klaus Lunding og andre kommunaldirektører, for bedre at kunne understøtte de tiltag, medarbejdere og ledere fagligt iværksætter for at styrke samarbejdet.

Topledelsen skal tage ansvaret

”Lige nu kan jeg ikke pege på præcise løsninger – og det er de faglige medarbejdere og ledere bedst til. Vi er først og fremmest nødt til at sætte os sammen og sige: Vi skal nok tage ansvaret for at sikre, at den opgave løses. Og det er ikke gjort med to møder. Det kommer til at tage 3-4 år med et vedvarende og vedkommende topledelsesmæssigt fokus” siger Jesper Zwisler.

Men det er helt sikkert, at han ikke ønsker at læsse flere nye opgavetyper over på 'de hårdtarbejdende sundhedsfaglige’ i kommunerne, regionerne og almen praksis. Og han mener ligeledes, at det er svært at se for sig, at kommunerne kan ansætte en masse læger og sygeplejersker.

Mere om det nære sundhedsvæsen

Hvordan skaber sundhedsvæsnet værdi for patienterne, når mange aktører skal samarbejde. Læs mere på temasiden om det nære sundhedsvæsen her.

”Jamen, hør nu her – for hvor skal vi skaffe personalet fra? Kommunerne har helt sikkert et ansvar for at gøre personalet dygtigere til at løse vores sundhedsopgaver, men læger og sygeplejersker foretrækker jo ud fra et fagligt perspektiv helt forståeligt samarbejdet i gode faglige miljøer på hospitalerne og i almen praksis,” siger kommunaldirektøren og tilføjer:

”Så en af vores store udfordringer er derfor, hvordan vi sikrer, at den bedste sundhedsfaglige viden implementeres og anvendes i kommunerne. Det kræver nye forpligtelser fra ikke mindst de sundhedsfaglige i regionerne og almen praksis. Hospitalerne er blevet sindssygt dygtige til det akutte og den specialiserede behandling, men så snart det går på tværs af afdelinger eller sektorer, så halter det. Her er en helt central opgave, som kommunerne og almen praksis bare er bedre til. For vi kan se det fulde liv, familien, arbejdet og fritiden for borgerne.”

Så for Jesper Zwisler er der ingen tvivl om, at forudsætningen for, at borgerne får en bedre indsats, kræver, at vi som kommuner, regioner og almen praksis faktisk lever op til de intentioner og ambitioner, man politisk havde med kommunalreformen tilbage i 2007. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre dette.

Mest Læste

Annonce