Danmark er et sundt og godt sted at bo, leve og arbejde. Men vi lever også i et land med et alarmerende problem. Et land, hvor alt for mange af os bliver syge. Og hvor flere og flere af os lever med en kronisk sygdom som en betingelse i livet.
Nogle lærer at indrette tilværelsen efter det. Men for andre er det et belastende fuldtidsarbejde, når man i tide og utide skal til tjek hos lægen eller samtaler i kommunen, samtidig med at man har brug for støtte fra kolleger, venner og familie - måske uden at kunne give så meget igen.
Læs mere fra Region Hovedstaden
Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her.
Det er et samfundsproblem, som handler om, at vi gennem alt for mange år har undervurderet og underprioriteret opgaven med at reducere og forebygge sygdomme. Og nu viser de menneskelige konsekvenser sig. Konsekvenser som, i parentes bemærket, rammer enormt socialt skævt og gør ambitionen om lighed i sundhed endnu mere umulig at indfri.
Der er også samfundsøkonomiske grunde til at gribe ind.
LÆS OGSÅ: Professor: Forebyggelse er som med klimadebatten
Forskere i Region Hovedstaden viser med nye tal, at især den ældre del af befolkningen rammes af manglende forebyggelse. I tørre tal medfører borgere over 65 år og især de kroniske sygdomme, som de lever med, omkostninger for 22 mia. kroner om året. Bare for at sætte det i perspektiv, så svarer 22 mia. kroner til lidt over halvdelen af regionens samlede årlige budget.
Som borger i det her land er jeg taknemmelig for at leve i et samfund, hvor vi har råd til at hjælpe hinanden, behandle de syge og til at yde pleje og omsorg til de af os, som har brug for det.
Men som politiker og regionsrådsformand er jeg også nødt til at reagere, når forskningen præsenterer mig for nye rapporter, som bag beregninger og komplicerede opgørelser fortæller en menneskelig og dyster historie om, at vi som samfund kaster flere og flere penge efter behandling og pleje. Penge, som vi vel at mærke kunne bruge på andre trængte områder.
Vi er havnet her, fordi vi igennem årtier har undervurderet, hvor kompliceret forebyggelse egentlig er.
Sundhedspolitikken er central del
Der er gået ti år, siden strukturreformen ændrede danmarkskortet. I stedet for amter fik vi regioner. Kommuner blev sammenlagt. Hospitalerne skulle være større og mere specialiserede. Og forebyggelsen skulle helt tæt på individet.
Derfor blev indsatsen placeret i kommunerne. Og med god grund vil jeg fortsat mene. Strukturreformen – eller kommunalreformen, som den også hed – handlede om mere end sundhedspolitik.
Men sundhedspolitikken var (og er) en helt central del af det, som skal være med til at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at bo og leve i. Og derfor også et af de områder, jeg som politiker er optaget af.
Men så vidt med ambitionerne. Den triste sandhed blev som bekendt en anden: flere ældre med flere kroniske sygdomme, flere multisyge, hospitaler under et stigende pres og store udgifter til pleje og omsorg i kommunerne.
Og ja, meget af dette handler om, at vi bliver flere og flere ældre. Men det er ikke alderdommen, som er problemet. Det er sygdommene, der følger med, når vi bliver ældre. Sygdomme, som vi ofte kan undgå med den rette forebyggelse.
Fokus før du har brug for ydelser
I Region Hovedstaden mener vi, at det er en alarmerende udvikling. Og vi hverken kan eller vil stå på sidelinjen og henvise til, at vi som region kun skal behandle – at staten og kommunerne må klare resten. For selvfølgelig har vi som region et medansvar for at tage imod patienter som de hele mennesker, de er.
Det betyder, at vi som sundhedsvæsen interesserer os for dig som menneske – også før du har brug for vores ydelser!
Der er mange gode kræfter i kommunerne, som arbejder på at forhindre sygdommene.
Faktum er bare, at kommunerne kæmper en ulige og umulig kamp: Når X-købing kommune sætter fokus på alkohol, og Y-købing på rygning, og en helt tredje på kost og motion (og en fjerde måske slet ikke kan prioritere forebyggelseskampagner, fordi pengene går til de allermest basale velfærdsydelser), så sker det ofte, at de gode initiativer bliver til velmente slag i luften i det store samlede sygdomsbillede.
De ting, som gør os syge, handler ofte om komplicerede sociale forhold. Og dermed ikke noget som en kommunal forvaltning kan forventes at løfte selv. Vi er eksempelvis 1.8 millioner mennesker i Danmarks hovedstadsregion, og skal vi for alvor løfte folkesundheden, så kræver det prioritering og fokus – og tværgående og ambitiøse indsatser.
Det kræver, at vi løfter i flok. Både stat, region, kommuner, praktiserende læge og (lad os ikke glemme) det enkelte individ.
Men i dag lykkes vi ikke, fordi ingen kan tage ansvar for de helt store indsatser, som går på tværs.
I Region Hovedstaden vil vi i den kommende tid invitere alle med viden på området til at hjælpe os med at formulere en ny vision for reduktion af sygdom, ligesom forebyggelse også bør have en tydeligere rolle i sundhedsaftalen mellem region og kommuner.
Vi skal i fællesskab puste nyt liv i forebyggelsen. Så flere mennesker kan se frem til et langt liv – fri for dårligdomme, diagnoser og belastende sygdomsforløb.
Artiklen er udgivet første gang 5. april 2017. Genudgivet den 1. juli 2017.
