Foto: Wikimedia Commons / Jebulon
Foto: Wikimedia Commons / Jebulon

"Den billigste af alle græske øer": Her er den skjulte perle, som næsten ingen kender

Rejse

06/06/2025 16:28

Lukas Andreas

Flere rejsemagasiner har nu fået øjnene op for den autentiske ø.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ingen tvivl om, at de græske øer er nogle af de smukkeste steder i hele Europa.

Typisk er det Santorini og Mykonos, der kæmper om turisternes selfie-stænger med deres vip-lounges og priser, der får dit feriebudget til at smelte hurtigere end feta i solen.

Alligevel er det et helt andet sted, flere populære rejseskribenter har kastet kærligheden hen på det seneste: Det er nemlig til Ægina.

Hvis det ikke siger dig så meget, så er du ikke den eneste - Øen ligger blandt de populære og larmende naboøer som en stille græske perle, som de færreste turister endnu har opdaget.

Det skriver det græske medie Harpers Bazaar.

Det græske medie citerer franske rejsemedier, der beskriver Ægina som en lille ø, der "hver sommer undgår kuffertkaos og overpriser, og i stedet byder på præcis det, du drømmer om – uden egentlig at tro det fandtes": rolige strande, restauranter uden kilometerlange køer og regninger, der ikke giver økonomisk tømmermænd.

Ægina ligger blot en times sejlads fra Piræus, Athens havneby, og er derfor også et yndet pusterum for grækerne selv. Ikke noget med flashy strandbarer eller overgearede shoppingstrøg – her får du farverige huse, små fiskerbåde og duften af ouzo og frisklavet meze, der blander sig i havluften.

"Vi går rundt uden stress, sætter os ved en taverna, hvor tjenerne taler til os, som om vi er regulære gæster," lyder det begejstret i den franske reportage.

Men Ægina har også sine egne unikke kort på hånden. Pistacienødderne. De er ikke bare en lokal specialitet – de er nærmest en religion. De serveres til forretter, ryger i salater, på desserter og endda i is, man nyder på en bænk ved havet. For madelskere, der søger ægthed frem for gastronomisk gøgl, er øen et must.

Og prisen? Ifølge de franske medier er Ægina "den billigste græske ø i sommeren." Her får man en billig solseng og blå bølger i alle retninger.

Hvis du altså har fået nok af at stå i kø til solnedgangen på Santorini, kunne det være på tide at sætte kurs mod en ø, hvor afslapning stadig er gratis – og pistacien er kongen.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK