Foto: © Vyacheslav Argenberg / http://www.vascoplanet.com/

Dette populære ferieparadis er kåret til 'verdens farligste rejsedestination' i 2025

Rejse

16/06/2025 14:16

Lukas Andreas

Tusindvis af danskere rejser hvert år dertil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med den geopolitiske situation, vi står i lige nu, er der ingen tvivl om, at man skal være påpasselig med, hvor man rejser hen.

Et nyt globalt indeks placerer nu den ellers populære feriedestination Filippinerne på en kedelig førsteplads på listen: verdens farligste rejsedestination i 2025.

Det viser en ny opgørelse fra det britiske finanssammenligningssite HelloSafe, som har analyseret sikkerhedsforholdene i en række lande ud fra 35 parametre.

Undersøgelsen vurderer faktorer som risiko for naturkatastrofer, vold i samfundet, væbnet konflikt, sundhedsvæsen og militarisering.

På den baggrund scorer Filippinerne 82,31 ud af 100 – hvor 100 repræsenterer den højest mulige fare. Det gør landet til det mest risikable at besøge i år, tæt fulgt af Colombia, Mexico, Indien og Rusland.

Det rapporterer det australske medie VnExpress.

Turister ramt af vold

Listen er ikke kun baseret på statistik – også konkrete hændelser i 2024 har bidraget til placeringen.

Blandt andet blev to sydkoreanske turister skudt og dræbt i henholdsvis marts og april under røverier.

En tredje sydkoreaner blev i maj bortført af bevæbnede mænd, men blev senere reddet under en politiaktion, hvor to kinesiske gerningsmænd blev anholdt.

Myndighederne i Filippinerne har forsøgt at nedtone situationen, men landets image som turistmål har lidt et knæk. Ifølge det filippinske turistråd faldt antallet af udenlandske besøgende med 0,83 procent i årets første fire måneder sammenlignet med året før.

Forskel på områder

Selvom listen vækker opsigt, opfordrer flere eksperter til at skelne mellem risikoområder og sikre turistzoner.

Mange dele af Filippinerne, herunder populære destinationer som Boracay og Palawan, har stadig lav kriminalitet og tiltrækker tusindvis af rejsende.

Alligevel understreger rapporten, at rejsende bør holde sig opdateret og bruge deres sunde fornuft.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK