Forside Rejse Først var det SAS: Nu truer endnu et flyselskab med...

Først var det SAS: Nu truer endnu et flyselskab med at flytte ruter fra Københavns Lufthavn

københavns lufthavn
Shutterstock

Det kommer ikke til at ske i år, oplyser selskabet.

Det er højsæson for rejser, og det betyder, at mange danskere pakker kufferterne for at flyve mod varmere himmelstrøg.

Ferien begynder for de fleste i lufthavnen, hvor forventningens glæde hurtigt kan blive erstattet af dyb frustration.

Lange køer kan nemlig ødelægge den gode stemning, før rejsen overhovedet er begyndt.

Og det kan få store konsekvenser for lufthavne, hvor problemet er tilbagevendende.

Trusler om flytning

Lige nu mærker Københavns Lufthavn konsekvenserne af problemer med lange ventetider.

Først var det det store selskab SAS, der luftede tanker om at rykke væk, og nu følger endnu en stor aktør trop.

Det populære flyselskab Norwegian overvejer nu at flytte en række af sine ruter fra Københavns Lufthavn til Arlanda i Stockholm.

Sådan lyder meldingen fra Sara Westphal Emborg Neergaard, der er landechef for Norwegian i Danmark, til Børsen.

Det vækker stor opsigt, at to af de største spillere overvejer samme manøvre.

Baggrunden for den kontante melding er udelukkende de store problemer med ventetider i den danske paskontrol.

Lange køer har længe været en udfordring, og det står nu så slemt til, at flere flyselskaber overvejer andre alternativer.

Passagerer misser fly

De lange ventetider har haft store konsekvenser for rejsende, der i visse tilfælde ikke har nået deres fly til tiden.

Sara Westphal Emborg Neergaard nævner et konkret eksempel på, hvor galt det står til i lufthavnen.

For blot et par uger siden var der 20 passagerer, der missede en afgang til London, fordi de stod fanget i en kø i 1,5 time – og det vil Norwegian ikke byde sine kunder.

Selvom truslen med at flytte ruter er reel, slår landechefen fast, at flytningerne ikke vil ske i løbet af 2026.

Hvis den dårlige stime derimod fortsætter, kan det drastiske tiltag hurtigt blive til virkelighed.

Ads by MGDK