Foto. Shutterstock
Foto. Shutterstock

Ny trussel truer rejsende: Det gælder de lande, hvor pas ikke er nok

Rejse

26/06/2025 22:46

Lukas Andreas

Det kan være svært at gennemskue.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange ting man skal være opmærksom på, når man rejser på sommerferie.

For rigtig mange af de populære rejsemål for danske rejsende er visum dog ikke en af dem.

Skal du derimod rejse til USA i sommerferien kræves det, at man udfylder en ESTA-ansøgning (Electronic System for Travel Authorization) før indrejse.

Desværre havner mange turister på uofficielle private ansøgningssider, som til forveksling ligner de officielle, men som tager sig ganske godt betalt for at formidle denne service, uden at det giver umiddelbar merværdi.

Sådan skriver Danske Bank i en advarsel på Forbrugerrådet Tænks 'Mit Digitale Selvforsvar'.

Problemet har nu nået et omfang, at de amerikanske myndigheder udsender advarsler om dette, herunder også den amerikanske ambassade i Danmark, der på sin hjemmeside advarer mod forsøg på svindel med ESTA-ansøgninger, for at trække penge ud af uforsigtige turister, og opfordrer til kun at søge gennem den officielle ESTA hjemmeside.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Washington bekræfter ligeledes, at de taler med flere danske rejsende, der har fået bistand fra private firmaer til at ansøge om ESTA til USA mod gebyr - i visse tilfælde til relativt høje gebyrer og evt. via vildledende hjemmesider, der ligner de amerikanske myndigheders officielle ESTA hjemmeside.

Ved at betale for sponsorering dukker disse uautoriserede sider op højere i søgeresultaterne end de legitime officielle sider. 

Resultatet er, at mange rejsende, der ønsker at besøge disse lande, starter deres registrering/ansøgning på den ”forkerte side”, som er designet til at ligne originalen. Den afgørende forskel er, at brugerne bliver afkrævet et relativt højt administrationsgebyr (potentielt 100 USD), hvilket fungerer som en indtægtskilde for svindlerne.

Hvis man skal rejse til Canada, skal man også udfylde en elektronisk rejseformular og fra den 1. april 2025 gælder et tilsvarende krav for Storbritannien.

Indtrykket fra de danske ambassader i hhv. London og Ottawa i forhold til ansøgninger om ETA til UK samt eTA til Canada er også, at der findes en række private udbydere, der tilbyder bistand til indgivelse af ansøgning mod betaling, evt. via mere eller mindre vildledende hjemmesider.

Husk derfor de gode råd: 

  1. Undgå at klikke på det første resultat i en Google-søgning, især de sponsorerede links. Det er sandsynligvis ikke den autoriserede side.

  2. Find officielle tredjepartswebsites, som Udenrigsministeriet eller den britiske/amerikanske/canadiske ambassade, og brug deres links til de korrekte officielle sider.

  3. Vær opmærksom på, at det beløb, du skal betale, faktisk stemmer overens med det, du bliver opkrævet; 7 britiske pund for Storbritannien (ETA), 7 canadiske dollars til Canada (eTA) og 21 amerikanske dollars for USA (ESTA).

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK