En æra er forbi.
Måske har du selv prøvet det.
Når flybilletterne over Atlanten endelig er i hus, glæder man sig bare til at komme afsted på en velfortjent ferie.
Man ser frem til en rejse, hvor alt fra bagage til transport kører helt uden problemer.
Dog er det ikke altid så simpelt. Flere selskaber kæmper nemlig en konstant kamp for at holde sig flyvende.
Når der i forvejen kæmpes en brav kamp, kan små ændringer tvinge store selskaber til at lukke.
Det ser vi et eksempel på netop nu.
Al trafik er aflyst
Den amerikanske gigant Spirit Airlines har i dag valgt at lukke hele forretningen, og selskabet har i den forbindelse sat en stopper for al flyvning.
Det skriver DR.
Lavprisselskabet har længe været en populær og budgetvenlig løsning for mange danske turister, når de rejser rundt mellem forskellige stater i det enorme land for at opleve kulturen.
CNN skriver i deres dækning af sagen, at det er første gang i næsten 25 år, at et så stort amerikansk flyselskab indstiller driften helt.
Udfordringer blev for store
Det kendte selskab har kæmpet med røde tal på bundlinjen længe.
Først gav coronapandemien store knubs, hvorefter en stigende konkurrence gjorde driften endnu sværere.
Dødsstødet blev de voldsomt stigende brændstofpriser, som primært udspringer af den tilspidsede konflikt mellem Iran samt USA og Israel i Mellemøsten.
The New York Times har forklaret, at selskabet i marts ellers lagde en plan for, hvordan de skulle overleve deres anden konkurs på blot 12 måneder.
Drømmen om at flyve videre bristede dog endeligt, da en redningsplan med den amerikanske regering faldt til jorden i sidste uge.
Dermed er en epoke slut for det store flyselskab, som gennem årtier har fragtet utallige turister på tværs af de amerikanske stater.